Fra min dagbog med forklarende tilføjelser.
Per Danker, 30. april 2024
21. februar 1962
Grøndlænderne Boas og Hosias er her i dag og må overnatte her på grund af snestorm. Grunden til de er kommet på besøg fra Isortoq er, at Jæger er ret syg. Han kan ikke passse butikken og mer ved at blive kvalt i sit eget slim skriver han i et brev til Søren (tekniker med kort samaritterud- danlse), Den grønlandske kateket Gustav passer butikken.e
Søren har været i forbindelse med distriktslægen i Angmassalik, og med til Isortoq så snart vejret tillader det. Han skal have vores nødsender med for en sikkerheds skyld, hvis han får brug for at få kontakt med distrikslægen.
22. februar 1962
Vores telegrafist har netop fået den første rappot fra Søren i Isortoq nu ved firetiden. Jæger er frisk igen, og springer omkring og “bakker snavvendt, så Søren slipper nok ikke for et spil Casino.
16. marts 1962
Jeg tog en tur til Isortoq og Jæger skranter stadig. Gigt, krampe, fordøjelsen, næseblod, overmenneskelig træthed osv. Den sidste aften hos ham i Isortoq havde vi en støjende debat om Kaptajn Jespersen og hans idéer – Selvopdragelse, en sund sjæl osv. osv. Jæger blev meget ophidset, men var mægtig kvik næste dag.
31. marts 1962
Jæger døde i nat. Søren kom herover fra Isortoq på hundeslæde med fangeren Boas. Søren skulle telegrafere til til Angmassalik for at meddele til distriktslægen, at Jæger var død. Nede på maskinværkstedet er de i gang med at lave en zinkkiste.
2. april 1962
Kolonibestyrens stedfortræder, Deutchen, samt distriktelæge Bøgild og et par mere er rejst fra Angmassalik på hundeslæder over den brede, islagte Sermilikfjord og op over indlandsisen til Isortoq for at foretage ligsyn.
På vejen gik det galt, så en af de grønlandske slædekørere brækkede et ben. Enden på det, blev, at det kun var en ung kontormand, Jørgen Jultved, der nåede frem med den sidste slædekører og foretog et hurtigt ligsyn, inden zinkkisten blev lukket.
Efter et besøg i den sydlige bygden Skjoldungen er præsten palase Otto Sandgren ankommet til Isortoq for at forrette begravelsen.
8. april 1962
Jæger blev begravet i går på fjeldskråningen bag Isortoq i en forrygende naqrejak (snestorm) . Der var mange med her fra stationen. Palase (præsten) Otto Sandgren holdt en usædvanlig god tale både på dansk og grønlandsk. (Da der kun er klippegrund de fleste steder i Grønland, foregår en begravelse som en bisættelse ved at kister dækkes med kampesten.)
Per Danker