Mars til Juni 1958
Så har jeg haft besøg fra Umanak. Det var præsten der var førstemand. Han var her endda to gange. Han kom den 22. og blev til den 24 om morgenen. Det var meningen, at han skulle rejse hjem til Umanak via Igdlorssuit, men da han kom til Igdlorssuit, fik han at vide, at isen var gået, så han ikke kunne komme den vej. Han vendte derfor tilbage hertil for at telegrafere, og han blev her en dag mere. Vi havde nogle hyggelige dage, det var rart at høre nyt fra Umanak, og der var også mange andre ting at tale om, at det var det letteste på den måde. Det var meningen, at lægen skulle komme, men han måtte vende om på halvvejen på grund af dårlig is og megen sne. Han regner vist med at rejse om nogle dage, hvis isen og vejret tillader. Politiet skulle på sin årlige tur til Upernavik i sidste uge, men også han måtte vende om, nu har han opgivet rejsen for i vinter, isen er dårlig længere nord på også, så han udsætter turen til det kan lade sig gøre at sejle.
Præsten kom med post til mig, brevet fra jer nåede mig i en alder af en måned og det må efter forholdene kaldes flot. Jeg fik også brevet fra frk Hansen, det glæder mig, at hun har været glad for telegrammet. Jeg har også fået min løn for radioen for november og december, det var 83,00 kr. og det er jeg godt tilfreds med. Nu kan det måske synes at være et mærkeligt beløb, men det skyldes, at lønnen er 500 kr pr år, og da 12 ikke kan gå op i 500 er det naturligt, at der fremkommer et ulige tal.
Jeg har en del besvær i denne tid, mit tørrestativ er fuldt, og der er stadig ingen sæler. Jeg søgt om yderligere 200 kr til udviddelse, men jeg tvivler på, at jeg får dem. En mulighed er der, og jeg har skrevet en ansøgning, som skulle få den værste gnier til at punge ud, hvis han har noget at punge ud med. Deet bliver spændende at se, om mine anstrengelser belønnes. Foreløpig har jeg lånt kommunens tørrestativ, og det kan jeg godt ske at få utak for, for der står i indhandlingsreglen, at hellefisk til hundefoder kun inhandles til den forhåndenværende stativplads er optaget. Der står derimod ikke någet om, hvordan man skal skaffe indtjeningsmuligheder til en befolkning, hvis eneste mulighed for at tjene til det daglige brød og kul er at sælge hellefisk til tørring til hundefoder. Det har jeg altså selv måtte finde ud af, men det er ikke sikkert, at min måde at løse problemet på vil tiltale de høje herrer, når de kommer og ser det. Det er også lige meget, det jeg har gjort, anser jeg for at være min pligt, og så kan de sige lige hvad der passer dem, jeg gør som det passer mig. Det bliver forhåbentlig sidste år, jeg skal have bryderi med den slags, når vi får fiskehuset, skulle at blive godt.
For at gøre det endnu vanskeligere for mig, har kæmneren sendt mig en opgøelse over, hvad de forskellige skylder på deres husbygningslån, og samtidig bedt mig om at indkassere pengene. Det er nu vist sagt end gjort, det forfaldne beløb er på over 4000 kr, og når hele befolkningen i øjeblikket ikke tjener mere end 15-1600 kr pr måne, vil enhver vist kunne se det vanskelige i at få dem til at betale 4000 kr inden den 31 maj. Jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste, men jeg kan ikke se nogen udvej til at få mere end højest 250 kr inden den tid.
Nogle af fangerne er i dag taget ud for at se, om der er nogle sæler, jeg er lidt spændt på at se, om de finder nogle. Det ville være dejligt, hvis de fik held me dere forsøg, for ellers ved jeg ikke, hvordan det skal gå i den kommende tid.
Radiomessigt set, har marts været en travl måned, jeg har sendt 34 telegrammer og modtaget 28, og vi er ikke kommet længere end til den 26 endnu. Det er det meste jeg endnu har haft, bortset fra julemåneden. Desværre har lytteforholdene være temmelig dårlige, så jeg har ondt i halsen af at sidde og råbe ind i mikrofonen. Jeg har meddelt dem i Umanak, at hvis ikke snart det bliver bedre, vil jeg gå uden for og råbe ned til dem, det bliver lettere end på den annen måde. Det mener de også, men de siger, at hvis jeg gør det, vil de ikke prøve på at lytte til mig, og på den måde slap de helt fri for besværet.
Dagene er lange nu, det er lyst kl 5 om morgenen, og jeg kan se at læse til kl 8 om aftenen. Vi har solskin næsten hver dag, og solen varmer- noget så dejligt. Det er sjældent, at det så varmt i marts, som det er i år. Vi har kun haft et par dage, hvor temperaturen har været nede under – 10 grader.
Jeg har fået besked om, at det er udstedbestyrermøde i Umanak i midten af april, men jeg rejser ikke derned, for isen er for usikker. Hvis nogen vil mig noget, kender de min adresse, og hvis de synes, at det er for besværligt at køre her til på slæde, kan de vente til det kan lade sig gøre at sejle igen. Jeg regner med, at isen går tidligt i år, så det er ikke sikkert at de kommer til at vente så længe.
Nu har jeg haft besøg af det meste af Umanak, det vil sige, af de fleste, som har noget at sige på en eller anden måde. Lægen, præsten og politiet har været her. Det eneste der mangler er, at skoleinspektøren, kæmneren byggelederen og handelschefen skal aflægge besøg. Jeg tvivler dog på, at de gør det. Ialtfald ved jeg, at handelschefen ikke kommer, og der er vist heller ikke store chanser for, at jeg får besøg af hverken skoleinspektøren eller byggelederen. Derimod regner jeg med, at kæmneren kommer en lille tur, det har han ialtfald lovet. Der er mange ting jeg gerne vil snakke med ham om, vi skulle gerne se, om det ikke skulle være muligt at bringe lidt mere orden i folks økonomi.
Jeg har lige fået resultatet at vide af mit regnskab for de to sidste månedeer af 1957. Det viser et overskud på 88 kr. Jeg har på denne måde tjent lige ved 1200 kr pr måned, og det må siges at være ganske godt.
I går stoppede jeg inhandlingen af hellefisk til hundefoder. Alle stativer er fulde, der er ialt 21 tons på dem. Det ser ud som om der er ved at være hajer i vandet igen, og det er lige den rigtige tid de kommer på. Sælerne er stadig nede under isen, jeg ihdhandlede kun 6 sælskind i marts, og det er vist sårligste resultat, der nogensinde er nået her ved stedet. Vejret fortsætter med at være mærkeligt. Et par dage var det ved at blive koldt, men nu er temperaturen igen oppe ved frysepunktet. Vi har fået meget sne, det sneede både skærtorsdag og langfredag, og det begyndte igen i går aftes. I dag påskedag sner det også, og der er ikke udsigt til opklaring. Det kan nu også være lige meget, for der er kommet så meget sne, at det aligevel ikke kan lade sig gøre at køre slædeture. Ialdtfald kan en tur ikke blive nogen fornøjelse, og når det ikke kan det, vil jeg ellere blive hjemme. Jeg har haft nok at læse i de første to påskedage, og jeg har endnu to bøger, som jeg ikke har læst. Lægen kom med fire store bøger til mig, og det er dem jeg læser. Alle de bøger jeg købte i København har jeg læst, nogle af dem endda to gange. Jeg må have bud efter en ny sending, for der skal noget til for at holde til en hel vinter her. Jeg har aftalt med boghandleren, at jeg skal skrive efter nogle flere bøger, og han har lovet at finde noget godt til mig. Desuden har jeg bestilt et leksikon, og jeg håber, at han falder over et, som ikke er altfor dyr. Vi aftalte, at han skulle sende mig den store salomonsen, hvis han kunne jfinde et, og hvis ikke, skulle han sende det lille. Prisen bliver et sted mellem 250 og 500 kr, og jeg er spændt på, hvad der kommer. Det kan godt siges, at det er mange penge at bruge til bøger, men jeg synes, at jeg mangler et leksikon, og man kan ikke få et som er noget værd, hvis man ikke vil betale ordentlig for det.
9. april, jeg hørte talen fra Rådhuspladsen i København, det var en idiot der talte, men trods alt var han ikke dummere, end han kunne holde en tale på fem minutter uden at sige noget. Samtidig med at han taler om, at der ikke mere må komme en 9. april, forhandler man om militært samarbejde med nazisvinene, men det er helt i orden. Lad bare Strauss forsikre verden om, at Tyskland ikke for tiden har planer om at benytte norske havne til militære formål, og lad ham endelig skrige sig hæs i forsøg på at blive en værdig efterfølger for Hitler. Men hvis der kommer en dag, da Tyskland igen besætter Danmark, så lad ikke regeringen fralægge sig ansvaret som de gjorde sidst, men lad dem betale for deres dumhed. Hvorfor sagde taleren ikke sådan i dag, det er i dag det bør siges. Nej han sagde det ikke, fordi vi allerede er kommet så langt, at man ikke må sige sin mening om Tyskere og deres politik – de er vore forbundsfeller. Hvordan kan man? Det er med glæde at jeg har modtaget efterretningen om, at en stor gruppe norske stortingsmænd offentlig har fordømt den politik, som Tyskalnd fører. De er mandfolk, som tør sige deres mening om de mennesker, som lefler for tyskerne, og som søger at gøre sig til helte, mens de kravler for krapylet. De har fået en irettesættelse, for de må skam ikke soge deres mening, Tyskland er jo fuldværdig medlem af Atlantpakten, og de er vore venner. Menneskene bliver aldrig klogere, der kan komme ti gange den 9. april, og når et kort tidsrum er henrundet, vil man atter rende tyskernes ærinde. Men verden som render ærinder for Hunnerbe uden for arbejdstiden, han skal straffes som landsforrædder, men den som kender den rette tid, han skal dekoreres for fortjenerfuld arbejde for mellomfolkelig forståelse. Når den vanskelige tid kommer, kan han krybe i ly og lege med sin orden.
Det er muligt i ikke forstår mig, men jeg er bange for, at der kommer en dag da i vil huske hvad jeg her har skrevet. Jeg husker vad du far sagde i maj 1945. Du sagde, at der ikke vilde gå mange år før Tyskerne atter ville være ovenpå. Jeg troede dig ikke, for jeg var så naiv at tro, at man aldrig mere ville tillade dette folk at få nogen magt. Men du fik ret, de er der igen, og om få år vil de være lige så stærke som før, og jeg er bange for, at vi atter kan vente deres besøg. Jeg tror ikke mere at faren kommer fra øst, nej den kommer fra syd, som den altid har gjort. Jeg må indrømme, at de er dygtige, men længere vil jeg ikke gå. Jeg hader dem fordi jeg ved, at de aldrig bliver anderledes. De fik ikke nok i 1918, og de fik ikke nok denne gang. Mon der bliver en lejlighed til at give dem nok nogensinde?
Sådan taler en expacifist, hvordan taler militaristen???. Jeg ved godt, at jeg ikke må tale sådan. Det er ikke pænt, men jeg kan ikke andet. I må undskylde mig, jeg tror ikke jeg bliver klogere, jeg troede, at der var engang, jeg var klogere, men det tror jeg ikke mere.
Tiden går stadig hurtig, nå for pokker, nu blev det rødt, det var nu ikke meninge, men det er kateketens skyld, han har nemlig haft maskinen, og det er ham som har lavet den om til at skrive rødt. Jeg kan ikke finde den dims til at stille maskinen om med, hvor pokker mon den er bleven af.
Nå nu skulle den være i orden igen, det var lidt vanskeligt at få den til at sidde som den skulle, men det gik. Det går som det var smurt, det er lidt vanskeligt at stille om fra den ene maskine til den anden, så hvis i vil lytte til et godt råd, så lad være med at købe mere end en skrivemaskine, i får bare ærgelse af den anden. Ja der er nu ikke fordi jeg har nogen ærgelse, men i må huske, at jeg er vant til større forhold, og deri ligger forskellen. Jeg eer meget godt tilfreds med mig selv i dag, for jeg har fået listet yderligere 200 kr fra betyrerreren. Pengene skal bruges til udvidelse af mit tørrestativ, og egentlig er det mærkeligt, at jeg har fået dem, for det var tredie gang, jeg bad om penge til dette formål. Jeg har på denne måde fået 600 kr til formålet, og jeg har for disse penge lavet plads til over 8 ton fisk. Det ser ud til, at jeg kommer op på en samlet indhandling på ca 25 tons, det er mere end jeg havde drømt om. det meste der nogensinde har været indhandlet her er 14 tons, så det er lige ved at være dobbelt så meget som det meste. I disse dage går det ikke godt med fiskeriet, der er kommet så meget sne, at det næsten er umuligt at komme frem. Hundene kan slet ikke bunde mere, og fangerne går og vader i sne til midt på livet. Nogle fangere som havde været inde ved viskepladsen, brugte 11 timer for at komme hjem igen. Jeg må lige tilføje, at de var taget derind før sneen kom, og at der er mellem 11 og 12 km derind. Det vil altså sige, at de har holdt en fart på 1 km i timen, og det er ikke en hastighed, som får det til at svimle for en. Det er med andre ord slet ikke så godt, og det bliver ikke bedre, før vi får så meget blæst, at sneen kan blæse vek igen. Vi ser derfor med længsel hen til den dag, da det begynder at storme, selv om vi ved, at det vil blive meget ubehagligt så længe det varer.
Vi havde ventet besøg fra Umanak først i måneden, men alle de som havde forberedt en tur hertil, har ombestemt sig. De har medelt os, at de har udsat turen indtil videre, og jeg er bange for, at det betyder, at de ikke kommer før de kan sejle her til. Hvis der kommer så meget vind, at sneen blæser væk, tror jeg nemlig isen går i stykker, og hvis den gør det, bliver der ikke islæg mere i år.
Nå blæse være med det, vi har radioen, og med den kan vi al den kontakt med omverdenen, som er nødvendig for os. Forresten har radioen være elendig i den sidste tid, jeg har måttet gætte mig til hvad der stod i telegrammerne, men da jeg er god til at gætte, er det endnu ikke sket nogen skade. Det er snar værre at sende telegrammer, for jeg må råbe af mine lungers fulde kraft, og når jeg har råbt et telegram igennem, råber de til mig nede fra Umanak, at jeg skal tale lidt højere, for jeg er meget svag, og de kan ikke høre hvad jeg siger. Mine lunger kan sagtens holde til det, det er værre med halsen, den bliver øm og ru, og jeg må hver gang gå til radioen med en nagende frygt for, at det bliver nødvendigt med mere råben. Heldigvis er det bedre igen, jeg kan nøjes med at tale ganske almindelig, og jeg kan tydelig høre vad de siger i Umanak, men hvor længe mon det varer?
i dag har jeg også fået et nyt flag, det gamle var blæst i stykker, ja det kan godt bruges endnu, men nå på onsdag skal vi flage for margrethe, og det skal være med nyt flag, for hun bliver 18 år, og samme dag bliver hun ridder af elefanten – stakkels elefant. Hvis det bliver storm, skal vi ikke flage, så jeg går og håber, at det skal blive storm – ikke fordi jeg ikke vil flage for margrethe, det vil jeg skam gerne, men jeg vil som før sagt gerne have sneen væk.
Vi har bygget nytntørrestativ i dag, og vi slo tidsrekorden fra sidst. Jeg har nemlig udpønsket en ny måde at rejse stativ på. Vi samler det hele på jorden, derefter rejser vi det på en gang og sømmer det fast til den gamle del af stativet. Det går på amerikansk maner, og det tager ingen tid. Det er også nødvendigt at rejse det hurtigt, for arbejdslønnen skal regnes med i prisen, og jo mindre løn der går på, desto mere stativ kan vi få for pengene. Det er med at regne det ud. I dag var vi kun to mand, og det gør det jo også billigere. Nu må i ikke tro, at jeg har afskediget en mand for at gøre det billigere, det har jeg skam ikke, men det passer sig sådan, at en af mine folk har ferie, og på den måde fik jeg en lejlighed til at spare. Jeg kunne godt have taget en anden mand, men hvorfor skulle jeg det, når vi selv kan klare det.
I butikken er der ikke meget at lave, der fiskes ikke, og der er ingen som har penge. Jeg har lige så mange penge i kassen, som jeg plejer at have den 25 i måneden, så det er småt med midler i de forskellige hjem. Siden påske har jeg indhandlet for 11 kroner, og det er ikke ret meget, når der er 20 fangere, som skal leve af det i fem dage. Det bliver vel bedre igen, og jeg håber, at det bedres inden alt for længe, ellers er jeg bange for, at folk igen bliver nødt til at ty til fattighjælp, noget skal de have for at leve, og som det er nu, ser det ud som om fattighjælp bliver den eneste løsning på problemet. Jeg kan gøre ret meget for at hjælpe folk til at tjene penge, men det står desværre ikke i min magt at fjerne sneen, så de kan komme ud til fiskepladsen.
I dag er det solskin, det fryser 16 i skyggen, men hvor der er læ og solskin, er det tøvæjr. Der er ikke ret meget vind, og den smule der er, kommer fra sydøst. Det plejer at være mildvejrshjørnet, men man kan ikke rigtig regne med vinden i denne tid. Den svinger hele tiden, snart er den i nord, snart i øst, snart i vest, det går frem og tilbage.
Der skulle have været konfirmation i Igdlorssuit i dag, konfirmanderne fra Nugatsiak skulle konfirmeres derovre, men det blev ikke til noget. Man regner med, at det vil tage tre dage at køre de 37 km herfra til Igdlorssuit, og der er naturligvis ingen der har lyst til at begive sig ud på en sådan rejse. Desuden kunne præsten ikke komme frem fra Umanak. Så enden på det blev, at konfirmationen blev udsat på ubestemt tid. Ja der vil sige, man taler om, at det skulle være til næste søndag, men jeg tror ikke det bliver ril noget, for slædeføret er blevet værre i stedet for at blive bedre. Nå de stakkels unger lever vel også lige godt, enten de bliver konfimerede eller ej, så der er ikke sket nogen katastrofe.
Jeg har fået en alvorlig skrivelse fra byggelederen, hvori han på ministeriets vegne anmoder mig om at skaffe logi til to danske håndværkere fra den 1. juli til den 1. oktober. Det var meget højtideligt, men jeg lod ham vide, at jeg desværre ikke på nuværende tidspunkt kunne love noget, da min afgørelse i høj grad ville afhenge af hvem der kom. Jeg sluttede med den sædvanlige ministerielle frase om, at jeg håbede, at mine betænkeligheder ved at afgive bindende svar på nuværende tidspunkt, måtte våre forståelige. Jeg tilføjede, at jeg, da den tjenesteblig som var stillet til min rådighed kun bestod af to rum og køkken, ville have vanskelighed der ved af skaffe passende logi, men jeg med fornøjelse ville prøve at arrangere sådan, at det ville blive muligt for håndværkerne at spise hos mig. Endelig foreslog jeg logispørgsmålet løst på den måde, at man fra Umanak udsendte en barak. Jeg har ikke hørt noget fra dem siden, og jeg regner med, at de er blevet trætte at at skrive til mig. Det gør heller ikke noget, for faktisk vil jeg ikke have håndværkere boende, så det vil være spild af papir at forfølge sagen yderligere.
Grunden til, at jeg ikke vil have nogen boende i mit hus, er ikke så meget pladsforholdene, det er mere andre grunde der gør sig gældende, men da det er grunde, som jeg ikke kan anføre i en offesiel skrivelse, må jeg give pladsforholdene skylden. Når jeg fortæller hvad den egentlige grund err, vil i nok kunne forstå, at den ikke kan anføres i en skrivelse, som skal læses af ret mange. Så nu har jeg været på Grønland i næsten fire år, og jeg har set mange gange hvordan håndværkerne bærer sig ad, når de kommer herop. Ingen generaliseren, men altså nogle af dem. Jeg har set, at de tilsyneladende glemmer, at de er gift eller forlovet. De tager elskerinder blandt stedets unge piger, og de mere foretagsomme af dem, nøjes ikke med en, nej de har flere, ofte på samme nat, Desuden er det enkelte af dem som drikker, ikke fordi jeg har noget imod, at en håndvårker der arbejder hårdt skal have en øl til sin frokost, det hr jeg skam ikke noget imod, men det jeg ikke kan lide er, at mange af dem helst skal være fulde mindst en gang om ugen. Det er klart, at hvis en eller begge de håndværkere som kommer her til sommer er af den nævnte kategori, kan jeg ikke have dem boende, og de kan ikke engang få lov til at spise deres mad i mit hus. Hvis de er af den allerværste slags, kan de ikke engang få lov til at blive ved udstedet, det kan jeg ikke direkte forbyde dem, men jeg har midler til at få dem væk, hvis deres opførsel ikke er pletfri. Det er vel overflødigt at tilføje, at jeg har i sinde at bruge disse midler, hvis det bliver nødvendigt.
Jeg håber imidlertid, at det bliver pæne mennesker der kommer, og der er grund til at tro, at det bliver pæne mennesker der kommer, for folk der har opført sig dårligt i tidligere år kommer ikke igen. De bliver opført på en sortelist, og når de søger påny, får de vide, at de håndværkere, som er nødvendige allerede er antaget. Det er med andre ord let og ligetil.
Hvis det bliver gode folk der kommer, kan jeg få megen fornøjelse af dem, og de kan få megen fornøjelse af at være her. De får lejlighed til at se det virkelige Grønland, og de får lejlighed til at arbejde på egen hånd. De vil sikkert føle sig sat uden for alt, men hvis de er af den rigtige slags, vil de inden længe falde til her, og de kommer til at nyde opholdet. De får mange fordele fram for dem der kun kommer til at arbejde i en by, for byerne er ikke så gode at være i som udstederne. Hvis de vil, kan de spare en masse penge fra, for der bliver ikke noget at bruge penge til. Jeg har ingen speritus her, og jeg får heller ikke noget. Det eneste de skal bruge penge till er mad og cigarettet eller tobak, og pengene til maden får de. Alle håndværkere får 9,80 kr om dagen i kostpenge, og det er nok til at de kan leve af det. Med andre ord, deres ophold her kan blive en oplevelse, som de med glæde kan mindes hele deres liv. Med de forhold der er i Danmark, skulle de ikke blive vanskeligt at få folk nok i år, og med lidt forstand skulle det være muligt at sortere de dårlige elementer fra. Jeg håber altså, at jeg vil få en hyggelig sommer, og at de håndværkere der kommer hertil også vil få en god sommer.
Det er forår nu, solen skinner over halvdelen af døgnet, og den varmer. Vi er snart ovre den tid, da det er nødvendigt at have lampen tændt om aftenen, i går aftes tændte jeg den ikke før kl. 10, så længe kunne jeg se at læse uden lys, så faktisk er det allerede lysrere her, end det nogensinde bliver nede hos jer. Jeg nyder foråret, i dag har jeg været ude at køre i fem timer. Jeg havde en dejlig tur ud af det, for jeg har rigtig skindtøj i år, og det er så varmt, at man kan sidde stille på slæden og svede. Det er rart at være klædt godt på, man behøver ikke at læbe bagefter slæden for at holde varmen, og det frøs endda 25 grader i dag.
