Nugatsiak den 10/10 1958
Kære far og mor.
Tak for brevet og pakken, jeg har selvfølgelig ikke set hvad det er i pakken, det må vente til jeg skal fejre min femte jul på Grønland. Jo jeg skrev femte, det er ikke til at forstå, hvor tiden bliver af, men det gjør den altså. Jeg går endnu og ler over, at hverken prest eller lærer kunne tyde dette urgent, det kalder på det helt store grin, men sig det endelig ikke til dem, for så bliver de fornærmede. Det var flere måder at få det opklaret på, det mest nærliggende ville vel være at se nederst på telegramblanketten, der står forklaring til alle alminnelig brugte forkortelser i telegramsproget, men man kan også slå op i den røde engelsk-dansk ord og på side 180, også der kan man få fyldestgørende oplysninger, som den sidste utvej kunne man sørge på telegrafen, de ved det selvfølgelig også, neste gang jeg sender telegram skal jeg nok skrive det på dansk, så ville der komme til at stå ekspres, og det ved alle vel vad er – hvis man ikke er ansatt på et statskontor. Nå selvfølgelig er det ikke så nemt at vide, det er jo ikke sikkert, at de to tilsammen læser så meget engelsk, som jeg gør alene, og desuden har de jo heller ikke radiotelefonisteksamen, det har jeg nu.
Det var flere måder at få det opklaret på, det mest nærliggende ville vel være at se nederst på telegramblanketten, der står forklaring til alle alminnelig brugte forkortelser i telegramsproget, men man kan også slå op i den røde engelsk-dansk ord og på side 180, også der kan man få fyldestgørende oplysninger, som den sidste utvej kunne man sørge på telegrafen, de ved det selvfølgelig også, neste gang jeg sender telegram skal jeg nok skrive det på dansk, så ville der komme til at stå ekspres, og det ved alle vel vad er – hvis man ikke er ansatt på et statskontor. Nå selvfølgelig er det ikke så nemt at vide, det er jo ikke sikkert, at de to tilsammen læser så meget engelsk, som jeg gør alene, og desuden har de jo heller ikke radiotelefonisteksamen, det har jeg nu.
Det gikk meget nemt, jeg snakkede så meget, at man kun fik tid til at stille et spørsmål, jo det gælder bare om at dupere rakket. Det var i parantets bemærket noget flink rak, da de så mit fuldskæg blev de så benovede, at de næsten glemte vad de var kommet for. Det gjorde nu heller ikke noget, for jeg kunne selvfølgelig ikke ret mæget, men dog nok til, at jeg har kunnet klare med det meste atfet år, så det kunne vel egentlig siges at være tilstrækkeligt.
Efter den vanskelig eksamen deltog jeg i et kaffebord, hvor telegrafmesteren for Grønland var tilstede. Ham kendte jeg fra før, men en anden fra radiotjenesten, som var derhavde jeg ikke set før, og jeg håber ikke jeg får ham at se igen. Det var en oppustet blære, desværre kom jeg til at fornærme ham, idet jeg brugte min sædvanlige tiltale øde og de kunne han ikke lide. Jeg tror alle andre var lice glade, det var jeg ialdfald, og for at gjøre det godt igen, fornærmede jeg ham en gang til med fuldt overlæg ved i lidt ironiske vendinger at omtale de berømte sommermænd. Han sagde ikke ret meget resten af aftenen – ikke til mig ialtfald.
Det er mærkeligt med den slags mennesker, de kan aldri lide mig, kanp så mærkelig er det, at jeg heller ikke kan lide dem.
Så var det anden type jeg havde besøg af i sommer, de var klogere og mer fine, men dem var jeg dus med allesammen, pokker kan forstå det jeg kan ialtfald ikke. De besøkende, som jeg tidligere har omtalt, og skal komme tilbage til I min sidste vinterberetning fra Grønland, som udkommer sommeren 1959. Jeg regner ikke med, at jeg vil skrive nogert i den sidste vinter jeg er her, da kan jeg hellere fortælle lidt mere, når jeg kommer hjem.
Jeg har fået installeret wc i mit hus, og det fine ved det er at jeg selv har lavet alt arbejdet. Jeg har isolert det rum, hvor wc’ et er, og jeg har sat lister på og meget andet. Det skal tilføjes, at jeg havde en håndværker til at give gode råd, og uden dem, var resultatet sikkert ikke ble et så godt. Jeg var meget imponert over mig selv, for jeg havde aldrig drømt om, at jeg kunde lave sådan noget. Her oppe er der imidlertid ikke ret meget man ikke kan, hvis man vil, det kommer sikkert af at der ikke er andre der kan gøre ret meget, og hvis man ønsker noget lavet, er man derfor nødt til selv at gøre det.
Nu har vi fået et regnskabssystem igen, og for engangs skyld er det bedre end det gamle. Der er selvfølgelig en masse papir, men det undgår man jo nu ikke, når man har med offentlige ting at gøre.
Jeg har fået en ny radio, dem kostede 585 kroner, men den er også meget god. Nu ejer jeg tre stk, een i Danmark, een i Umanak og een her, jo jeg kommer mig skam. Fiskehuset er færdigt, men der er ingen fisk nu, så jeg har ikke prøvet hvordan det virker endnu.
Det går ellers godt med min produktion, jeg har indhandlet fem gange så mange hajskind som nogensinde før, og hajleverproduktionen er steget med over 70 %, en fremgang, som dog er til at se. Der er indahndlet 20300 kg hajlever og 985 hajskind. Jeg ligger som nr 3 I distriktet hvad lever angår og som et stort nummer et hvad skind angår. Altså fremgang over hele linien, det er ingen sag, når det går den vej.
Selvfølgelig må i få billedere lavet, det er da derfor jeg sender dem hjem. Jeg syntes endda det var en meget god ide, for på den måde slipper jeg at sætte dem i glas selv, det er et arbejde, som jeg ikke holder af. Altså tag i bare fat, der kommer flere senere.
Alle delene til min besovn er kommet, der var mere end jeg havde bestilt, men det gør ikke noget, så jeg er fri for at få mere sendt i den jeg skal være her.
Jeg tror ikke der var mere denne gang, jeg regner med, at jeg kan nå at skrive en gagn mer inden vinteren. Hils alle der husker mig endnu, også moster Karoline, jeg er sikker på at hun husker mig, hves der er nogen som gør, hun er nemlig vistnok misundelig på mig, jeg ved ikke af hvilken grund, for jeg tror dog neppe hun vil bytte stilling med mig. Hils Kristian Thisted og Peter Lauritsen mange gange, og selvfølgelig skal i hisle dem ovre i brugsen. Har Thostrup fået en stilling?
