Nugatsiak, den 28. august 1958.
Kære far og mor.
For en gangs skyld vil jeg lade mine private breve få fortrinsret frem for mit arbejde. Det kunne måske lyde, som om jeg havde frygtelig travlt, det er nu ikke tilfældet, men det plejer som regel at gå sådan, at jeg ikke når at skrive breve, fordi jeg først ordner alle forretningspapirerne, sådan skal det ikke gå denne gang. Der er dog ikke store muligheder for, at jeg når mere end dette ene brev, men det er dog også bedre end slet ikke nogen.
Nu er vi kommet si langt hen på året, at jeg tør fortælle lidt om, hvordan mit arbejde skrider frem, ieg har før været lidt tilbageholdende i den retning, det er lidt vanskeligt at sige noget bestemt, så længe det ikke kan lade sig gøre at sammenligne med andre år. Nu er en sammenligning mulig, og det fryder mig hver gang jeg laver en sådan.
Der har været fremgang på alle områder, og det er ikke nogen lille fremgang der er tale om. Jeg kan begynde med hellefiskene, dem har jeg omtalt før, men det endelige resultat har jeg vist ikke fortalt noget om. Produktionen til hundeforder gik frem med lidt over 5o procent og til altning var fremgangen ligeledes 5o procent. Den kunne have været større, hvis jeg havde haft mere salt, men det havde jeg altså ikke.
Hajfangsten: indhandlingen af lever er på nuværende tidspunkt 20 procent højere end hele produktionen i 1957 og hvad skindene angår er der tale om en fremgang på ikke mindre end 350 procent, det vil sige, at jeg på nuværende tidspunkt har produkseret 3½ gange så mange skind, som der blev fremstillet, hvis man kan sige sådan, hele sidste år. Sælspæk og skind er som sidste år ved denne tid, men også på dette område venter jeg at sætte rekord.
Jeg har haft besøg af inspektøren, og han var godt tilfreds med resultatet, jeg søgte at fortælle ham, at det ikke var sikkert, at det var min skyld det var gået så godt, men det ville han ikke høre noget om, han sagde, at det ikke lød videre troværdig, at det var et tilfælde, at produktionen var røget i vejret af sig selv, særlig da ikke når man tog i betragtning, at stigningen var begyndt netop kort efter min ankomst. Jeg føler mig selvfølgelig smigret, men jeg, vil nu vente og se, om fremgangen ikke skyldes et særligt godt fangst- og fiskeår, før jeg lader smigeren stige mig til hovedet.
Jeg takker for brevet af ,,,,?????. Nu ved jeg, hvem der sidder i sognerådet, den liste du skriver om, har jeg ikke modtaget. Jeg sendte nogle billeder, som i kan få fremkaldt, så kan i se, om i ville synes om at bo, her hvor jeg nu bor.
Det går ellers godt her, vi er nu ved at kunne se enden på byggeriet, men det ser ud til, at huset blive for lille. Selvfølgelig kan der bygges til senere, men jeg synes det er dumt at bygge et hus, som er for lille inden det bliver færdigt. Det må da blive dyrere at bygge det af to gange end det ville være at bygge det stort nok første gang.
Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt, at jeg har været en lille tur i Umanak, men det har jeg altså, nå måske i kunne regne det ud, da jeg skulle bruge dåbsattesten. I skal have tak fordi i sendte den så hurtigt, den kom i rette tid. Ja der er meget der kan lade sig gøre pr telegram, hvis det havde været hjemme, kunne det også lade sig gøre at sende et pasbillede, og det er endda ikke så dyrt, som man skulle tro. Så vidt jeg husker, kan det lade sig gøre for mellem seks og ti kroner, og det kan da, ikke kaldes dyrt, hvis man står og skal bruge det, og man ikke kan få det på anden måde.
I må unddkylde de mange fejl, brevet her er skrevet i al hast, det kommer neppe til at tage mere end et kvarters tid, så der er ikke tid til at tænke ret længe mellem hver gang der skal slås på tasterne.
Det er ikke lange breve i får, men jeg skal nok prøve om jeg kan skrive noget mere, når det bliver vinter, jeg regner med, at jeg får tid til den tid, og der er meget at fortælle. Det bliver også det sidste vinter brev i denne omgang, vinteren 1959-60 vil jeg ikke skrive, det kan ikke betale sig, når jeg skal hjem om sommeren. Endnu ved jeg ikke om jeg rejser op igen, det kan være tidlig nok st tænke på det til den tid.
Jeg fik et brev fra Kristian Thisted med sidste post, og i kan godt sige til ham, at jeg nok skal se at få skrevet til ham endnu engang inden det bliver vinter. Han fortalte i øvrigt, at Martin Murer havde været syg, det har jeg ikke hørt noget om fra jer, men de.t skyldes vel en forglemmelse.
Ja det må vist være nok for denne gang, jeg håber i får forhøjelse af billederne, og at de alle er sat i glas og ramme til jeg kommer hjem. Det har jeg fået regnet godt ud, når jeg send er jer billederne, er jeg sikker på, at de er færdige til jeg selv kommer, for jeg ved, at i er så nysgerrige, at i ikke kan lade dem ligge, og jeg kan ikke selv fordrage at sidde og pille med at få dem i ramme–ha ha…
Hils alle, det er forrestem sandt, jeg må hellere give jer jeres julegave nu, det er ikke sikkert, at jeg husker det senere. Jeg har besluttet, at den skal bestå i 200 kr, som det er meningen i skal bruge til Norgesrejsen 1959, jet håber i kan anvende dem.
Så må det være godt for denne gang, jeg skriver et par gange endnu, og jeg skal nok sende et telegram til jul.
Mange hilsner
