Perioden 1/1 1957 – 31/1 1957

Det blev en dejlig nyttårsaften, jeg var hjemme hele aftenen, og kl 21 fik jeg gæster, det var en af de grønlandske bestillingsmænd og hans kone som kom. Vi sad og havde det hyggelig ved en flaske vin, senere på aftenen kom der flere, de fik også et glas, og da kl var tolv var flasken tom. Vi gik alle over til kirken for at høre koret synge nyåret ind, derefter tog gæst med tilbage til mig for at sige godt nyttår, og kl 0,30 gik de alle hjem. Det var en hyggelig aften, og alle gæsterne befant sig tilyneladende godt. Jeg vist dem alle mide billeder, og de var levende interesseret i alt hvad de så. De billeder jeg har fra Norge syntes de bedst om, det ligner Grønland så meget mere end Danmark, sagde de. Og de syntes, at det var mærkeligt, at der kunne vokse så mange træer på fjeldene, når der ikke kunne vokse nogle på de grønlandske fjelde. Egentlig har de grund til at være forundrede, for i Norge når skovgrænsen langt nord for polarcirkelen, men i Grønland vokser der ikke trær på højde med Oslo. Den ene af mine gæster har været i Danmark nogle år, og da han så billedet af vort gamle hjem, kunne han fortælle sin kone, at de tråde hun kunne se på taget var til at lede lyn væk med. Han måtte også fortælle hvad lyn var for noget, for her er tordenvejr lige så sjældendt som jordskælv hjemme. Billederne fra varme kilder vakte også forundring, de synes det kunne være dejligt, hvis der havde været sådan nogen her også. Der findes ganskevist varme kilder i Syd-Grønland, men dem har de kun hørt om. Nu er varmen fra jorden ikke noget helt ukendt her på egnen. Ved udstedet Niakornat brænder jorden nemlig. Det lyder måske lidt mærkeligt, men destmindre er det tilfældet. Der findes nemlig olieførende skiferlag på dette sted, og ved et bjergskred for nogle år siden blev det sat ild på dette lag, og der brænder stadig.

På Nugsuaq findes der også dyndvulkaner, det vil sige små huller i jorden af hvilke der til stadighed flyder varmt mudder. Så vidt jeg ved, er der en tre fire stykker, og de har været i virksomhed, så længe man mindes. Jo der findes mange mærkelige ting her, men det gør der vel alle vegne, når bare man lukker øjnene op og ser efter. Jeg havde også en anden mærkelig oplevelse i aftes, men den vil jeg ikke fortælle om her, det må vente til jeg kommer hjem, der er jo ikke noget ved det, hvis i ved det hele på forhånd. I dag er det lige så lyst, som det var den 14 december, nå det kan i vel selv regne ud, det som jeg ville fortælle var, at det allerede er blevet en del lysere end det var i julen og fra nu af, vil vi hver dag kunne se, at lyset bliver stærkere og stærkere. Det er dejligt at vide, før man når at få tænkt sig om, er mørketiden såmæmd forbi for i år også. Den sidste mørketid jeg kommer til at opleve her.

3/1

Så gik den første rigtige handelsdag i år, vi havde selvfølgelig en travl dag, det er fire dage siden folk sidst kunne handle, og der var som følge av deraf mange, som var helt utgået. Travlheden blev ikke mindre af, at næsten alle priserne er bleven lavet om. Vi begyndte nemlig at handle efter en ny takst i dag. Det er ikke alene priserne der er ændrede, hele taksten er forandret, vi måtte slå op i registeret for at finde ud af hvor hver enkelt pris stod. Det var et væmmeligt arbejde, og det sinkede ekspeditionen meget. Sidst på dagen begyndte det at gå bedre, da var vi ved at kunne huske lidt om hvad de mest almindelige varer kostede, og vi kunne også begynde at huske hvor vi skulle se efter priserne. Det kommer nok til at gå med tiden, men det kan ikke næktes, at det er en grim overgang. Hele denne forandring er selvfølgelig tænkt som en forbedring, men endnu er det vanskeligt at afgøre om det er det. Det kan godt ske, at det vil blive mere enkelt, når først vi kommer til, at kende det hele ud og ind, men det vil vare noget inden vi når så vidt. Taksten er på 260 sider, og den er inddelt i 98 grupper. Jeg husker ikke sideantallet i den gamle takst, men den var kun indelt i 22 grupper, så den var unægtelig nemmere at finde ud af. Der er mange varer som er steget, og der er mange som er faldet, jeg tror nok, at det som helhed er en lille stigning, men den er neppe så stor, at det kan få nogen indflydelse på pristallet. Jeg har det indtryk, at man har prøvet at lave de sådan, at de prisfald der er tale om kan opveje stigningerne, det ville nemlig være uheldigt, om pristallet skulle komme til at stige.

December måned blev den største måned jeg endnu har haft her oppe, vi solgte for 90,000 kr, det er lige så meget, som vi solgte for i januar og februar tilsammen, hvis det bliver sådan ved ret længe, bliver vi udsolgt i mange ting længe før sommeren. Men det gør heller ikke så Jeg har det nemlig lettere jo færre varer vi har. Det er måske ikke pænt af mig at se sådan på det, men når det kommer til stykket, er enhver sig selv nærmest. Nå jeg går nu ikke og ønsker, at vi skal komme til at mangle alt muligt, det har vi prøvet en gang, og ærlig talt var det ikke morsomt.

Nu er håndværkerne kommen så langt, at de er ved at indstallere varme, der vil dog gå en god tid endnu, inden de bliver færdige. Det viser sig nemlig, at de rør, som er udsendt, ikke passer helt. Der er vist heller ikke alle dem der skal være, ialtfald mener mekanikeren, at de selv skal lave en hel del. Det kommer til at tage tid altsammen, for de har ikke ret mange maskiner der kan bruges til den slags arbejde.

Det byggeri er det mest langsommelige, jeg nogensinde har været med til, jeg tror dog endnu, at der er mulighed for, arbejdet bliver fuldført før jeg rejser herfra, men helt sikkert er det ikke. Nu har jeg haft håndværkere siden 1. august, og selv om det ikke har været tømmermænd hele tiden, er det ved at virke lidt trættende. Det er lige meget hvor tit jeg laver orden og gør rent, for straks jeg er færdig, kommer en eller anden håndværker og sviner det hele til igen. Hvis ikke snart det bliver bedre, tror jeg, jeg går hen og bliver tosset, sådan i det små altså. Den helt store dille bliver det nok ikke til, det kan næsten ikke betale sig, for det må da få ende engang.

Optællingen er ikke slut endnu, jeg er ikke klar over hvor meget der mangler, men jeg syntes, jeg hørte de snakkede om, at der vil gå det meste af næste uge også. Det kan nu heller ikke siges, at de overanstrenger sig, de begynder sjælden før kl 10, og de holder middag til kl 13.30. Desuden drikker de kaffe en halv time hver eftermiddag, og kl er aldrig over fem, når de holder aften. Nå det haster heller ikke så stærk, de har hele vinteren for sig. Dog synes jeg det ville være rart, hvos de ville skynde sig at nå så vidt, at jeg atter kunne få varer i butikken, jeg har nu solgt for 100,000 kr, siden jeg sidst fik frisk forsyning, og det er da trods alt begrænset, hvor mange varer, jeg kan have i min lille nuttede butik.

4/1

I dag har det været koldt, temperaturen gik i løbet af natten helt ned på – 20, og der har den holdt sig hele dagen. Det er surt og tåget, så det er ikke nogen nydelse at færdes ude. Jeg har nu ikke været meget ude heller, men det har dog været nok til, at jeg syntes det var dejligt at komme ind igen. Noget sårligt er der ikke hændt, det har været en fredag af den vanlige slags, med lidt travlhed og jageri, men nogen storhandel blev der dog ikke tale om.

I aften da jeg gik fra butikken, kom min lille tævehund og hentede mig, hun snakkede med mig hele vejen hjem, og da jeg ville gå ind af døren stillede hun sig i vejen for mig. Jeg prøvede at genne hende væk, men hun ville ikke gå. Da jeg alligevel gik forbi, tudede hun noget så ynkeligt. Jeg kom så til at tænke på, at det var ved at være ved den tid, da hun skulle have valpe. Det viste sig da også, at det hun ville bede mig om, var et hus at være i, mens hun fik hvalpe. Så snart det gik op for mig, gik jeg hen og gjorde hundehuset klart, og jeg var knap færdig, før hun kom og ville derind.

Jo hun er skam en klog lille vovse. Nu ligger hun lunt og godt inde i huset og venter på, at de små skal komme. Jeg er lidt spændt på, hvor mange der kommer, det skulle helst ikke være alt for mange, for jeg kan ikke fordrage at komme til at slå nogen af dem ihjel. Det er meningen, at hun skal have lov til at beholde to, og det kan godt ske, at en del af dem dør af sig selv, jeg håber det næsten. Dog skulle det ikke gerne gå som sidst, da alle døde, det kan jeg heller ikke lide, for så går hun rundt og søger efter dem i mange dage, og det er jo ikke til, at holde ud at se på. Det er slet ikke så nemt med de kære husdyr, men noget skal man vel have at døje med.

8/1

Vi er nu kommet så langt hen på året, at alt er kommet i vanlig gænge igen. Det daglige salg er kun en trediedel af hvad det var for en uge siden, og vi har igen fået butikken delvis fyldt med varer. Aftenarbejde har vi dog stadig, vi er nemlig ved at få bygget varmeanlæget, og hånværkerne arbejder til kl 21 hver aften. Min førstemand og jeg skifter med vagten, sådan at han en aften har vagten fra kl 17-18 og jeg fra 19-21, og næste aften er det så omvendt. Det går meget godt, vi går og pynter lidt op på hylderne og snakker lidt med håndværkerne ind imellem. I aftes havde jeg dog helt fri, da var jeg oppe hos præstens og spise til middag. Vi havde en hyggelig aften, da vi havde spist så vi lysbilleder fra præstens ferierejse til Italien, syrien Palæstina og ægypten. Der var mange smukke billeder, og det var dejligt at se grønne træer og smukke blomster igen. De siste billeder vi så var fra pyramiderne og ørkenen, det så varmt ud.

Da jeg kort efter gik hjem, spillede nordlyset på himlen, og jeg kom til at tænke på, at et sådant syn sikkert ville virke lige så fremmed på en ægypter, som billederne fra ørkenen virkede på mig. Vi så også mange billeder fra det berømte blå Middelhav, men jeg synes nu ikke vandet var mere blåt der, end det kan være her en rigstig klar sommerdag, og så var der ingen smukke isfjelde i det.

Det begynder nu at være så lyst om middagen, at jeg kan se a spise uden lys, det går altså stærkt fremad, men der er endnu næste fire uger, til vi kan se solen, Ja jeg tæller dagene nu, for jeg er ved at længes efter lidt sol igen. Det blæser en del i disse dage, heldigvis kommer vinden fra syd-øst, så det er ikke så koldt, men de fyger en del.

9/1

Stadig blæst og fygning, men det er ikke koldere end i går. For dem som går ude og tæller brædder er det selvfølgelig koldt nok, men de er klædt godt på, så der er egentlig ingen grund til at ynke dem. Jeg tror nok, at de bliver færdige i slutningen af ugen, og det er også på tide, nu har tølleriet varet i næsten tre uger, selvfølgelig med pauser i julen og nytåret.

I butikken skrider arbejdet godt fremad, nu er næsten alle varmekanalerne lagt på plads. Det har været et drøjt stykke arbejde, for der var næsten ingen af dem der passede. Hullerne der var lavet til dem var heller ikke store nok, så der er blevet savet en del af hylderne hist og her. Man kan ikke sige, det pynter, men jeg håber at malingen vil dække det værste. Den store kakkelovn bliver antagelig stillet op om nogle få dage, og så kan vi begynde at fyre så det forslår noget. Det skal blive dejligt at blive fri for at fyre i butikken, for det støver noget så forfærdeligt.

14/1

Natten mellem den 12 og 13 havde vi det værste stormvejr, jeg endnu har oplevet her. Vinden kom fra syd-øst, og det blæste sådan, at husene rystede. Jeg var oppe hos frk Skøtt for at drikke en kop kaffe, og det hus hun bor i ligger oppe på en høj ubeskyttet fjeldtop, der var stormen så stærk, at det næsten var umuligt at få en dør presset op, så vi kunne komme hjem. Da vi endelig kom ud, måtte vi holde hinanden i hånden og næsten kravle ned ad bakken for ikke at blæse væk. Flere steder voldte den stærke blæst skade på tagene, et sted blæste taget helt bort, og mange steder blæste store stykker tagpap væk. Der kom ingen mennesker til skade, og det må siges at være noget af et mirakkel, for det føg med alt muligt. Nede på handelens plads fløj brædderne rundt, og flere andre løse ting tog sig en flyvetur. Da det var værst tror jeg det var orkan, ialtfald mindes jeg ikke nogensinde at have oplevet så hård en vind.

En storm ved den danske vestkyst er legeværk mod den storm der rasede i timerne mellem midnat og kl 4 om morgenen. Isen forsvandt på vest og nord siden af øen, og inde i fjorden er der en del revner. Heller ikke her meldes det om tab av menneske liv, alle der var ude på isen skyndte sig i land da stormen begyndte. En del fangstredskaber gik tabt, men de kan let erstattes igen, så den skade er ikke så stor. Under hele stormen sneede det stærkt, og da det var mildvejr, klistrede sneen sig fast overalt. Hele søndagen og det meste af i dag har det blæst jævnt fra syd, men til aften så det ud som om det kunne blive til en ny storm, jeg håber dog ikke det bliver alvor, vi har haft storm nok for en tid.

Den berømte Lars Postkasse er på besøg i Umanak for tiden, han kom torsdag, og det var meningen, at han skulle rejse igen lørdag, han kom heldigvis ikke afsted, så han er her endnu. I går var han oppe at besøge mig, vi sad rigtig og hyggede os. Jeg havde god varme, og vi fik en god kop kaffe. Han fortalte mange gode historier fra det gamle Grønland.

15/1

Avisen meddeler i dag, at ovennævnte storm er den værste vi har haft i Umanak i 27 år. Fra flere steder langs vestkysten meldes om stærk storm, i Upernavik er et hus blæst omluld, og en beruset kvinde er frosset ihjel, hun efterlader sig flere små børn. Både ved Upernavik og Godhavn er isen blæst i stykker, i Upernavik er havnen isfri. Det har altså været et vældig uvejr, det var held at det ikke var i sommer det kom, for da ville der nok været gået nogle både tabt. I denne tid sejles der kun nede mod syd, og der har stormen ikke været så slem. I aften meldes der dog om storm fra Sukkertoppen, de har vindstyrke ni og sne, så der er nok ikke rart i aften.

«Britannie» er iafte afgået fra Holsteinsborg mod syd, den prøvede først forgæves at nå op til Jacobshavn. Nu er det vist meningen, at den skal gå hjem til København, jeg tænker den når hjem omkring den 1. februar, og da har den brugt næsten to måneder på denne rejse. Dem gik fra København den 6. dec., det vil sige, at den kommer hjem med mere end tre ugers forsinkelse. Man har af samme grund måttet lave besejlingsplanen om. Det var nemlig meningen, at Britannie skulle gå fra København igen den 26. januar, og det kan den af gode grunde ikke gøre, man har derfor chartreret en anden båd til den næste tur. Det kommer selvfølgelig ikke til at berøre os, deet varer endnu et par dage inden vi kommer med i besejlingsplanen.

Vi går nu igen og venter på luftpost, der ligger en sæk til os nede i Sdr. Strømfjord, og den har man lovet at sende op med kataliner, jeg tror nu ikke rigtig på disse katalinere, der kommer nok ingen post før amerikanerne forarmer sig over os og flyver op med den. Ja ja nu får vi se, hvis vejret bliver godt, kan det jo være, de drister sig til at flyve herop, men jeg vil nu se dem før jeg tror det.

Der er god sælfangst nu, den ynkste af kataketerne har allered fanget 11 sæler, og der er flere som har fanget en fem seks stykker. Det giver godt med penge, skindene er jo steget til tyve keoner pr stk., det er fem kroner mere end sidste år, og det kan jo nok mærkes hos en storfanger.

Storfanger, ja dem er der ikke mange af her, jeg tror ikke det er mere end fem, som har fortjent denne tittel, og det er ikke mange i en by med seks hundrede indbyggere. Nu er der ganskevist det at sige til det, at der af de sekshundrede er 360 børn under 14 år, af resten er vel ca. halvdelen kvinder, og af de 120 resterende er ca igen halvdelen enten ganle eller ansatte ved andet erhverv. Det pynter lidt på statistikken, men godt bliver det ikke. Det giver kun 10% storfangere, resten er middel eller derunder.

16/1

I dag kørte Lars hjem, han skulle være kørt i søndags, men han blev syg og måtte derfor udsætte rejsen til i dag. Lægen havde anbefalet ham at tage en ledsager med, og mange behjelpsomme mennesker søgte at forhindre ham i at køre alene. Han narrede dem imidlertid og smuttede af uden nogen så det. Jeg glæder mig på hans vegne, for når han ikke ønskede ledsagelse, synes jeg det var synd at pånøde ham den. Alle de år han har tilbragt på Grønland, har han været vandt til at køre alene, og selvfølgelig gik det hans ære for nær at være nødt til at have barnepige.

Han sagde selv: nok er jeg ved at være gammel, men jeg er ikke så gammel, at jeg behøver nogen barnepige. Når han ser sådan på det, er der ingen grund til, at man skulle krænke ham ved at følge ham hjem. Det er måske rigtig, når nogen påstår, at han kunne blive syg på turen, og ikke være i stans til at klare sig selv. Men han er af den slags mennesker, som hellere ville dø end indrømme. at der var noget, han ikke kunne klare. Når det er sådan fat, har vi ikke nogen ret til at umyndiggøre ham, vi må lade ham gøre som han selv synes, og hvis det går galt, må vi glæde os over, at han fandt døden ude i den store natur, som han elsker over alt. Det er nu min mening om den ting, måske den er forkert set fra manges synspunkt, men jeg mener, at jeg forstår mig bedre på gamle mænd end de fleste. Jeg tror dette, fordi jeg holder af dem og beundrer dem, og jeg kunne ialtfald aldrig få over mit hjerte, at umyndiggøre en gammel mand for at redde hans liv. Det ville vist være en dårlig tjeneste at gøre ham, for æren er ofte mere værd end livet. Ja hvordan ser i på dette? Jeg tror nu nok han er kommen godt hjem, og jeg tror også, at han snart kommer på besøg herinde igen,

Endnu er der ingen post kommen, vejret har heller ikke været til at flyve i, så endnu har vi ikke noget at klage over. Jeg håber det kommer, så jeg kan nå at takke for brevet samtidigmed, at jeg sender mit januar-telegram, men det kan godt være, at jeg kommer til at spendere to telegrammer i denne måned, det er jo begrænset hvor længe jeg kan vente.

I morgen starter vi vort nye varmesystem, dermed er vi nået et skridt videre fremad på den trange vej til det endelige mål. Endnu er målet langt forude, men vi nærmer os for hver dag som går, så engang må vi vel komme til enden.

18/1

Sne kulde og storm, sådan er vejret her hos os. Mørkt er det også, for den smule lys, den endnu usynlige sol laver, formår ikke at trænge igennem det tykke skylag. Et håb har vi dog i al mørket og kulden, og det er, at omend mørketiden er aldrig så lang, kommer solen dog igen frem en dag. Denne dag venter vi på nu, for hvor er det trist med alt dette grå , vi trænger til en lille solstråle, om den så er aldrig så kold, vil dens lys alene være en trøst for os. Hvor kan sådan en lille solstråle sætte liv i alting, livet bliver lettere at leve, for vort humør bliver lysere, alt hvad der i mørket synes vanskeligt og uhyggeligt bliver til intet, blot solen kaster sine stråler mod fjeldene i nord. Når det sker, vågner vi op til et nyt liv, vi bliver mere venlige, og vi får nyt mod.

Jo det bliver dejligt atter at se sydhimlen rødme og atter at se en solopgang om morgenen. Og nu varer det kun 17 dage inden vi skal opleve det igen, det er ikke lang tid, når man tænker på, at vi nu i mere end 50 dage har måttet undvære lyset. Egedesminde fik solen at se i søndags, derned holder de lysfest, det bruger man ikke her. Vort nordligste udsted får sol den 28 januar, det er otte dage før os. Nu kan det jo nok lyde lidt mærkeligt, men det er ganske ligetil. De har nemlig ingen fjelde tæt syd for, som vi har, derfor kan solen ses så meget før der, selv om det ligger hundrede km. nordligere end Umanak.

Det varer kun ca ti dage inden vi kan se solens stråler på fjeldene i nordøst, og så begynder det at lysne. Det er morsomt at gå og følge med i hvordan skyggen hver dag må vige længere og længere ned for de røde solstråler. Når strålerne når isen på de fjelde som er længst væk, varer det ikke mere end et par dage inden den når toppen af storøen, og efter endnu et par dage farver den toppen af Umanak rød. Når vi når så langt, er mørketiden ved at være forbi, da er der kun to dage igen.

Mine hunde har nu hentet det første læs med kul til mig, det var gode kul, og de var velkomne, for de kul man har kunnet købe i handelen har ikke være andet en snus, og det er noget skidt at fyre med, når det er rigtig koldt. I morgen regner jeg med at få endnu et læs, der kommer 225 kg ad gangen, så det kan snart blive til noget. Sidste år slog mine egne kul til til den 1. okt. Så mange skal jeg ikke have i år, når der er nok til den 15. juni, skulle der gerne være nok i min tid, mere skal jeg ikke sørge for. Hvis jeg får flere, sælger jeg dem til handelen og bruger pengene til hundefoder, det kan man aldrig få for meget af.

I aften har jeg vasket otte par strømper, det var en drøj omgang, for jeg må smelte is hele tiden for at få vand nok. Det tager lang tid, men det er noget dejlig blødt vand der bliver ud af det. Den eneste fejl der er ved det er, at det er meget vanskeligt at få sæben skyllet af igen. Jeg klarer det for det meste på den måde, at jeg bruger lidt eddike i det tredie skyllevand, så går det så nogenlunde nemt.

Al vask er klatvask. For det første er der det med vandet, altså det med at smelte isen, og dernæst har jeg ikke noget afløb. Vandet skal bæres et halvt hundrede meter og kastes ned ad en skrænt til fjorden. Dette arbejde gider jeg ikke selv have, jeg kan derfor ikke bruge mere vand ad gangen end der kan vær i mit vandspand og min gulvspand. Det går nu meget godt på den måde, men var det hjemme, ville jeg nok betakke mig for den vaskemetode. Her må man imidlertid klare sig som man kan nedst, og så tænker man ikke så mæget på, hvor vanskelig t det egentlig er. Der er jo heller ingen grund til at have flere bekymringer end højest nødvendig, manmå være lidt god ved sig selv, det er der ingen anden der er.

Det at smelte is er en hel vitenskap, man må altid huske at have tilstrekkelig vand til, at begyndte med. Det kan ikke betale sig at vente til man kun har en lille smule tilbage, så tager det nemlig meget lang tid inden man kan få smeltet så meget is, at der feks er nok til at vaske sig i. Hvis man har en hel keddel at starte med, kan man ved at hælde dette i istønden få to og en halv keddel koldt vand ud af det, hvis man derimod kun har en halv keddel vand, skal man være heldig, hvis man får en hel keddel koldt vand ud af det. Det gælder altså om at have noget at starte med, men sådan er det jo også med penge, så det er ikke noget enestående.

Jo det er mange ting, som ikke er så let her. Det skal blive dejligt at komme til mere civiliserede steder igen. Dog skulle det ikke undre mig, at jeg, når jeg om et halvt år å ner en rigtig vandhane, vil savne det friske kolde vand, man får ved at smelte is. Mennesket er nu engang indrettet sådan, at det helst vil have det som ikke kan fås. Landmannen er som bekendt ikke nogen undtagelse fra denne regel. Det har man for såvidt heller ikke nogen grund til at vente, hvorfor skulle de være bedre end andre? På den anden side, er de heller ikke værre, det eneste jeg kan sige adskiller dem fra den øvrige del af befolkningen, er at de måske er mere arbejdsomme end flertallet. Det må dog ikke opfattes som nogen ros, men kun som et faktum. Det betyder heller ikke, at de er bedre end andre, de er lige så egoistiske som alle andre, men de er så heldig stillede, at de kan føre egoismen til en dyd, og den dyd vedder i dette tilfælde flid. Det er måske så til gengæld den eneste de besidder- ialtfald I andres øjne -. Nå det var vist et lille side spring, man kan vist ikke påstå, at det var noget, som har med Grønland at føre.

Det er nu heller ikke så næmt at skrive om det samme hele tiden, gamskevist er det et stort land, men hvad nytter det, når jeg ikke kan følge med i hva der sker i det. Mine egne oplevelser er ikke hårreisende i denne tid, der sker nok noget hver dag, men det er kun alminnelige ting, om hvilke, jag ikke kan skrive noget særligt.

19/1

Stadig det samme sure og kolde vejr, det sner både dag og nat, og den is ende nordenvind trænger gennem alt. Det fryser mellem 20 og 25, så det er ikke engang vejr til at få en køretur I. Posten er stadig ikke kommen, der har ikke været flyvevejr endnu. I dag meddelte man, at der var sendt endnu en postsæk til Sdr. Strømfjord, nå det har vi ikke egen gavn af, når vejret ikke tillader, at de kommer videre.

20/1

Stille skyfrit med ffosttåge – 31. Altså er det temmelig køligt, men det er et held, at det ikke blæser, for da ville det være livsfarligt at gå udenfor en dør. På trods af kulden er det det smukkeste vejr, vi længe har haft. Genskær af Solen får gjeldene i nord til at rødme. Om de rødmer af skam, fordi de los vinteren og kulden besejre sig, mens Solen var borte, eller de rødmer af glæde, fordi den snart kommer igen, ved jeg ikke, men jeg tror det sidste, for skamrødmen kan ikke være så betagende smil, som en rødme der i dag får de mægtige gjelde til at lige kæmperoser, som strækker sig op mod den klare frosthimmel.

Måske der kommer post i dag, hvem ved, vejret er ialtfald godt nok til det, men det er ikke sikkert, at de ved det nede på basen. Jeg håber, at det vil blive lige så smult i morgen, for da er jeg næsten sikker på, at det kommer en flyvemaskine med core postsæk e. Nu kunne det måske lyde som jeg var utilfreds med postforbindelsen, det er jeg nu ikke. Vi har fået luftpost en gang i denne vinter, og det at vi kan endnu et drop i nær fremtid, får mig næsten til at tro, at vi i de tre år, jeg har været her, er nået mindst hundrede år frem i tiden. Den første vinter fin vi jo kun post een gang, og det var ikke før den 3. april.

Det er altså sket en vældig fremgang, og hvis den fortsætter, varer det vel ikke mange år, før en månedlig postforbindelse bliver en selvfølgelig ting. De mennesker, som bor her til den tid vil selvfølgelig ikke synes det er mere end ret og rimeligt, at de skal have post også i vintertiden, og måske de endda vil synes, at det ikke var for meget, hvis de fik hver fjortende dag. Det kan måske synes urimeligt, at de ikke skulle være mere taknemlige, men det er som sagt naturligt, at mennesker ikke er tilfredse med tingene som de er. Det er vel når at kommer til alt, denne utilfredshed som er skyld i de fremskridt, som har funnet sted her i verden,. Altså er utilfredshed ikke bare af det onde, ialtfald ikke så længe det ikke bliver til urimelighed.

Jeg har lige været nede og se til mine små hunde, de vokser godt, jeg synes næsten de er overnaturlig store. Jeg er på en måde ked af, at jeg ikke selv kommer til at køre dem til, for der er ikke noget som er mere interessant. Min efterfølger får have den fornøjelse, han skal nok få sin sag for, når han skal have fire etårshunde for på en gang, de er næsten lige så vanskelige at styre som en plåg, der aldrig været for før. Nu håber jeg, at han vil købe dem allesammen. Han skal få dem billigt, men kun på den betingelse, at han vil love mig, at han vil være god ved dem. Hunde koster normalt 30 kr pr stk, men han skal få alle mine for det halve, når han vil love, at han aldrig vil sælge dem til en grønlænder, og at han vil sørge for, at de altid får nok at spise. Jeg tænker, at han går med til disse betingelser, for det er et godt tilbud, og hunde kan man ikke undvære, hvis man skal være her en vinter.

Sælfangsten er stadig god, der bliver indhandlet mellem ti og femten skind om dagen, og det er ikke dårligt. Fiskeriet er derimod ikke kommet i gang endnu, men det er der ikke noget mærkeligt i, for den plejer ikke at være før i februar, at det er rigtig mange fisk. Hvordan det vil gåi år, kan man ikke vide noget om, men jeg har på fornemmelsen, at det ikke kommer til at gå så godt som sidste år. Prisen på hellefisk til tilberedning af ræklinger er nemlig falden fra 30 til 20 øre pr kg, og et sådant prisfald skal ikke ligefrem stimulere lysten til at drive storfiskeri. Måske den kendsgerning at kullene er meget vanskelig tilgængelige i år vil hjælpe noget på lysten til fiskeri, men det helt store bliver det neppe til. Prisen på hellefisk til saltning er lidt bedre end sidste år, men som jeg før har omtalt, har vi ikke varme i fiskehuset, så det er umuligt for os at salte fisk, så længe det er rigtig koldt. I de sidste år, har man arbejdet påm at få penge til at indrette et varmeanlæg i fiskehuset, men indtil nu har alle anstrengelser været frugteløse. Det er en skam, for afsætningsmulighederne for asaltet fisk er gode, mens ræklingeproduktionen kun kan afsættes på hjemmemarkedet.

I de foregående har mangelen på et opvarmet fiskehus været følelig, men med den prisudvikling som har fundet sted, vil den i år blive katastrofal. Man må håbe, at de bevilgende myndigheder vil kunne indse, at de penge der er ansøgt om til forbedring af mulighederne for produktion af saltfisk er en investering af den art, som er tvingende nødvendig, for at hjælpe et erhverv, som virkelig kan bidrage til at forbedre Grønlands valutaindtjeningssmuligheder. Fr. Lynge har da også over for folketinget gjort opmærksom på dette forhold, men det lader til, at man i øjeblikket er mere interesseret i at bygge et skib, som i fremtiden vil blive en hård belastning på grønlandsministeriets budget.

21/1

Stille skyfrit – 34. Jeg fyrer så kakkelovnen er glodende, og endnu synes jeg ikke der bliver noget varme. Kulden trænger rigtig ind nu, heldigvis blæser det ikke i dag heller, og det må siges at være godt det samme. Antagelig kommer der en mildning om et par dage, og den skal være velkommen. Der kom heller ingen luftpost i dag, vejret har ellers været fint her, men måske det ikke er så godt længere syd på. Vi venter en dag mere, og håber så der vil ske noget. Jeg skulle egentlig op i biblioteket i aften, men jeg tror jeg bliver hjemme, det er så hundekoldt at gå derop, og der er nok ikke nogen varme deroppe, det plejer der ialtfald ikke at være, når det er så koldt. Ham der skal fyre glemmer gerne at fyre inden han går om aftenen, og da det er på loftet, kan varmen fra om dagen ikke holde ret længe.

Man går ellers og taler om, at det er ved at danne sig nyis in den yderste del af fjorden, mens er isfri. Det skulle give mulighed for hvalfangst igen. Endnu er det dog ikke sikkert, at det bliver noget, men alle håber det, så får vi se om det hjælper.

HVis det atter bliver hvalfangst, er jeg bange for, at vort varelager ikke slå til til der kommer skib igen, for de er ikke beregnet på så stor et salg, som det vi får, når ale tjener mange penge. De mest almindelige ting slår nog til, så vi klarer det nok, men lagrene vil blive noget tomme. Nå lad os nu først se hvalerne, før vi gør os bekymringer om, hvordan det skal gå hvis de kommer.

22/1

Stille skyfrit – 35. Det er den koldeste dag, jeg hidtil har oplevet. Alt fryser, og det er ikke nemt at få varme nogen steder. Nu må kuldebølgen vist også snart være ovre for denne gang, bare temperaturen ville stige til – 25, synes jeg det ville være dejligt. Der er meget stærk nordlys i denne tid, i går aftes så det ud, som om hele halvøen Nugsuak brædte, det var et flot syn. I morges da jeg kom ud, strålede nordlyset fra alle verdenshjørner, og strålerne mødtes i zenit. Hele himmelrummet var et bølgende ildhav, man havde næsten på fornemmelsen, at man kunne høre ikden knitre, men nogen varme gav den nu ikke fra sig.

Det var så koldt, at næseborene frøs sammen. Det ser ud til, at vi går en kold nat imøde, det erhelt klart til aften, og der er ikke en vind der rører sig. Det ville heller ikke være morsomt at få blæst med den kulde. Der kom heller ingen post i dag, af hvilken grund ved jeg ikke, det kan neppe være vejret der har skylden, men selvfølgelig ved jeg ikke om det har været lige så godt langs hele kysten. Det er ikke så tit det er det. Det har ikke været mulig for os at fyre så stærk i butikken, at vi har kunnet få varme i dag, selv om der er ventilator, har der været frostvejr nede ved gulvet hele dagen. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det ville have været, hvis det havde været den gamle butik, vi skulle have arbejdet i en dag som i dag. Det ville sikkert ikkehavde været en fornøjelse, der kunne vi ikke fyre så stærk, at vi kunne gøre det frostfritt selv i et så varmt vejr som – 20 grader.

Det bliver lysere og lysere for hver dag som går, endnu må vi have lys i butikke hele dagen, men når jeg er hjemme til middag, kan jeg klare mig uden lys. Jeg kan endda se at læse, så den tid da vi atter har solskin nærmer sig hurtig. HVis jeg ikke husker forkert, kan vi i morgen se solstålerne på toppen av Storøen, men jeg er ikke sikker på, om det er den 24 eller 27 de bliver synlige. Jeg sendte mit januartelegram til jer i dag, det var egentlig meningen, at jeg ville vente til der var kommen post, men jeg syntes, det varede for længe.

23/1

Stille skyfrit – 34. Det er altså varmere end i går, men der er dog ingen grund til at få somerfornemmelser endnu. I dag skinnede solen på storøen, så det går fremad. Endnu er der ingen udsigt til mildere vejr, til aften er det klart – uden måne – men med en masse stjerner. Det er ikke mørke, vestenhimlen er lys og klar, også dette fortæller os, at vi går mod lysere dage. Der kom heller ingen luftpost i dag, så endnu har vi noget godt at se frem til. Jeg tænker, at det går som sidst, det bliver amerikanerne der kommer med posten. Egentlig er det en skandale, at den danske stat ikke kan sørge for, at de par maskiner vi har på Grønland kan være i orden. Man plejer ikke at være så sparsommelig, når det gælder militæret, så jeg foratår ikke, at man er så påholden, når de penge der gives ud til formålet trods alt kunne gøre nogen nytte netop her. Måske Kjærbøls julerejse til Thule har været så dyr, at der ikke kan blive penge til det par reservedele man stå og mangler til katalineren på Grønnedal. Jeg vil håbe, at han snart skal herop igen, for så er man nødt til at gøre maskinen istand.

Fra grønlandsministeriets side har man påstået, at en kataliner ikke kan flyve så langt som til Umanak, men det passer ikke, for sidste år da der blev afholdt luftmeldeøvelse, vsr der en kataliner oppe over både Umanak og Uprnavik. Den havde ganskevist ingen post med, men jeg kan ikke tænke mig, at det par sække skulle kunne tynge så meget, at det kan nedsætte aktionradiusen ret meget. Nu skidt med dem, vi har jo onkel Sam, og han kan ialtfald flyve herop, og hvad mere er, han gør det gerne.Jeg har købt mig endnu en narhvaltand, den kostede 67 kr, så nu har jeg næsten sat alle mine penge i tænder. Nu da jeg er ved at tale om tænder, jeg skal have mine egne tænder set efter. Tandplejen er jo gratis her, så det gælder om at få sine tænder i orden inden man rejser.

Det er ved at være mange år siden, at jeg selv har betalt min tandlæge, i Oksbøl var det pgså gratis, og mens jeg var i Norge, var jeg ikke hos nogen tandlæge. Det gælder om at få staten til at betale alt hvad den vil, , de penge som er sparet er tjent, og fortjenesten er skattefri. Jeg går og venter på telegram fra jer, det er ved at være længe siden, jeg sidst hørte hvordan i havde det. Når i ikke har ladet høre fra jer, går jeg ud fra, at det skyldes, at i regner med jeres brev har nået mig. Det er altså ikke tilfældet, men det kan i jo ikke vide.

25/1

Stille skyfrit – 30. Det er altså bleven lidt mildere, i går var det næsten sommer, da frøs det kun 28 grader. Endnu er der ikke kommen nogen luftposten, Christianshåb fik drop i onsdags. Da vi fik det at vide, regnede vi med, at vi skulle få på torsdag, men det blev altså løgn.

Den 21 kom der endnu en postsæk til Sdr. Strømfjord, der ligger nu tre og venter på at blive fløjet op til os. Der må med, andre ord snart være nok, til at det kan betale sig at flyve med dem.

Jeg har nu fået mit varmesystem lavet lidt om, dette har medført, at jeg nu, uden besvær, kan få temperaturen op på 10 til 15 grader. Det er dejligt, for det er ikke rart at gå og fryse dagen lang. I morges, da jeg kom ned i butikken var der 6 grader. Det er det meste vi endnu har haft om morgenen. Efter nogle dage med meget dårlige lytteforhold, er radioen igen brugelig. Jeg hører presse fra Norge i aften, og den går godt igennem. Det ser ud til, at det går godt med sildefiskeriet i år også. Man har dog endnu ikke fanget nogle russere, men man talte noget om, at de også var ved at komme længere ind mot land. De ligger og følger silden, efterhånden som den trækker indad, de ligner alle, andre rovfisk – poker ta dem.

Her eer fiskeriet også ved at komme igang, det er dog ikke store mængder der fanges, men der kan altid blive til lidt hundefoder, og til enmiddag i ny og næ. Mine hunde slæber en del kul hjem til mig i denne tid, jeg får 225 kg om dagen, så jeg behover ikke at fryse. Mit for rug er ganske ist stort, men der bliver da flere og flere for hver dag som går. Om en måned har jeg sikkert nok til resten af min tid her, og så tror jeg ikke jeg vil have flere kørt hjem, hvis han vil blive ved med at køre, er jeg nødt til at sælge kullene til handelen. Jeg regner dog med, at han vil til at drive fangst til den tid, han plejer ikke at kørd kul længere end til den tid kommer, da det kan lade sig gøre at skyde sæler på isen.

I må undskylde, at der bliver en del fejl, det skyldes, at jeg har for travlt, jeg øver mig nemlig i at skrive hurtig, og der sker, at jeg kommer til at ramme den forkerte tanggent. Så der blev et g for meget. Det går ellers godt med at skrive på maskinen, jeg kan da mærke, at det går fremad for hver gang jeg kommer til det. Jeg er ellers ved at opfriske mit engelsk. Det foregår på den måde, at jeg skriver af efter en engelsk bog. Det er lidt vanskeligt at få det rigtigt, for jeg tager en sætning ad gangen, og så Jan det godt komme til at knibe med stavningen. Hver gang jeg skriver en fejl, skal hele sætningen skrives om, så det varer nok nogen tid inden jeg kommer igennem bogen, som er på næsten tre hundrede sider.

Noget skal tiden gå med, og jeg kan ikke holde ud at læse hele tiden. Jeg læser tre til fire bøger om ugen, men jeg er nødt til at rationere det lidt nu, ellers slår bøgerne på biblioteket ikke til til våren.

Så var der ikke mere i dag, jeg håber, at jeg kan fortælle jer hvem jeg fik brev fra med luftposten, når jeg skriver i morgen aften. For i morgen må den flyvemaskine da komme, det er næsten helt sikkert…

27/1

I dag er den varmeste dag vi længe har haft, det fryser kun 15 grader, så det føles næsten som sommer. Temperaturstigningen kom plutselig, på 8 timer steg kvikksølvet fra – 27 til – 15. Om det varme vejr holder ret længe er så en anden sag, men så længe det varer, gælder det om at nyde det. Der er stadigvæk ikke kommen nogen flyver, vejret har ellers været godt, mendet lader Ikke til, at det alene er nok. Men i morgen…….

Nå sådan siger vi hver dag denne tid, og lige meget hjælpe det, det neste vi har ud af det, er at vi stadig har noget at se frem til, men det er da også en slags resultat, måske endda ikke det dårligste.

Lyset bliver stadig stærkere, i morgen er der kun enn uge til vi får sol, det lysner altså. Mine hunde gror godt, det er fire drengehunde, og de er alle tykke og fede. Deres mor får mælk hverdag nu, for hun skal da have noget godt, når hun skal føde fire store slugehalde. Sidste gang hun havde hvalpe, ville hun ikke drikke noget, og jeg regnede heller ikke med, at hun ville have noget denne gang. Det ville hun imidlertid, det så endda ud til, at hun var glad for det.

Jeg har haft en god søndag i dag, jeg stod op kl 10, og jeg gik straks igang med at lave middagsmad. Jeg skulle nemlig have oksekødsuppe, og det tager jo tid, at få sådan noget færdig. Det gik fint med at lave det, kødet kogte jeg i går aftes, så manglede kun at si suppen og tilsette diverse grønsager. Selfølgelig hav de jeg glemt at købe kødboller, så dem måtte jeg undvære, men det gik godt uden. I morgen skal jeg se og få fat på nogen, så kan jeg få boller i andendagssuppen.

Det kan godt være,. at det er lidt i mot reglerne, men jeg følger ikke den slags så nøje. Bare maden er så den kan spises, er jeg meget godt tilfreds,. og enddnu har der ikke været noget at klage over desangående.

Lørdag aften spiste jeg macaroni med tomatkatchup og røget flæsk, det er heller ikke nogen dårlig ret. Der findes egentlig mange retter, som ikke er opfundne endnu, det sker af og til, at jeg slumper over en af dem, og den er gjerne vellykket hver gang. Jeg tror, at de fleste husmødre gennemgående er for traditionsbundne, når det gælder madlavning. De følger altid bestemte oppskrifter, det må da være noget kedeligt i længden. Det er meget mere spændende, at tage tilfældige ting og hælde det i en gryde, koge det, og vente på at se hvad der kommer ud af det. Resultatet er næsten altid godt omend til tider lidt overraskende.

Det er forkert, hvis i tror, at ungkarle ikke er interesseret i vitaminer. Det mer vi skam i højeste grad, og vi ved også hvor de findes. Hvis vi drikker en øl om dagen og kun bruger rugbrød som underlag for rejer, er bort daglige behov for b-vitaminer dækket. Hvis vi kun bruge r halv så meget vand, når vi laver mælk, som vi efter opskriften skulle bruge, kan vi være sikre på, at vi også får a-vitaminer nok. Hvis vi spiser en appelsin og et æble om dagen, får vi C-vitaminer nok. Det er da meget enkelt – ikke?

Nå nu må det jo indrømmes, at nogen bestemt kostplan følger vi vel ikke, men jeg tror nok, at jeg med sikkerhed kan sige, at vi ikke bliver underernærede hverken på den ene eller anden måde. Om et alminddligt budget kunne holde til den belastning vi udsætter vore for, er så en anden sag. Deg er vel ikke ret mange mennesker, som kan tillade sig at regne med en udgift pr person på 6 til 7 kr pr dag – til kosten alene. Hvis en arbejdsmand med seks børn ville føre det, kunne en klækkelig lønforhøjelse vist godt være påkrævet. Nå kosten er nu det sidste, jeg ville spare på, hvis ikke man kunne få det man kan spise, så skulle da pokker gå og slæbe sig en pukkel til. (Jeg har ikke fået nogen pukkel endnu, og jeg skal prøve, om jeg kan undgå at få en)

Nu har jeg kun godt fire måneder tilbage her, jeg synes tidenbegynder at gå så hurtig, jeg er ved at være bange for, at jeg ikke når hvad jeg skal inden jeg skal rejse. Der er så mange ting, jeg har udsat, fordi der var tid nok, det er der ikke mere. Nå sådan går det vel for de fleste, man kan jo aldrig beregne hvor langt man er kommen, før man kan se enden. Med lidt flid når jeg det nok, jeg er gået igang med det vigtigste, og det skrider godt fremad. Jeg ved ganskevist ikke om jeg får brug for det. Det kan imidlertid ikke skade at være forberedt på det værste, eller det bedste, hvem ved hvilken af delene det bliver.

Jeg fik telegram fra Bojsen i går, han er kommen til Narssaq nu, og han befinner sig vist godt dernede. Så vidt jeg kunne forstå, er hans kone ikke kommen endnu, det er vist ikke meningen, at hun skal rejse op, før foråret eller sommeren. Der er vel ikke noget at sige til, at hun gjerne vil blive hjemme hos sine drenge så længe hun kan, der kan ske ske at gå lang tid, før hun ser dem igen. Det er vist det vanskeligste for de gifte her oppe, at de er nødt til at sende deres børn hjem på skole, når de når op i en alder af 10 til 11 år.

30/1

Lykken hun må vel lignes et glar, hvo agt vil give, border det var, Når som det skinner som klarest, da brister det alt som snarest. (Rimkrøniken ca. 1495)

Hvorfor jeg skriver dette rim, ja, hvem ved, det var vel nærmest fordi, jeg lige læste det i min kalender. Og jeg synes, der er noget sandt i det også, desuden er det morsomt, at læse noget, som er formet i gammel stil. Det kan måske nok synes et tungt sprog, men der er nu en egen stemning ved det.

Det går ellers ikke så godt her på Grønland, vore skibe er udsat for en hård belastning i denne tid. Brittannie, som jeg skrev om for nogen tis siden, er stadig i Holsteinsborg. Skibet har flere gange prøvet at sejle hjem, men det vil ikke rigtig lykkes. Nu er det to måneder siden, det sejlede fra København, og der vil da mindst 14 dage endnu, inden det er hjemme. Jeg tror det er en af de længste rejser, siden sejlskibenes tid. Umanak har også været ude for hårdt vejr, det har nu liget nede syd for Kap Farvel i en fire fem dage, og det kniber for det at komme rundt. I morges var det lige ve at lykkes, men i eftermiddag er det drevet tilbage igen. Nu ligger det underdrejet for en nordvestlig storm. Dette skib har maskinkraft nok, men da et skib som går frem for fuld kraft hele tiden bliver overskyllet af vand, må det på grund af fare for overisning nøjes med at gå for halv kraft. En overgang var man ved at være bange for, at der skulle sket en ulykke med skibet, dens radio var tavs i over et døgn. Det viste sig senere, at denne tavshed skyldes, at et kraftig islag havde ødelagt skibets antenne, og som følge deraf, var det ude af stand til at sende. Vi åndede lettet op, da vi igen hørte livstegn fra det. Nu håber vi, at det vil lykkes for det, at komme rundt om Kap Farvel inden det bliver iset helt ned.

Marinefatøjet Ternen er forsvundet, der er sat en stor eftesøgning i gang, men eftersøgningsarbejdet hemmes af det stormfulde vejr. Flyvemaskiner har også deltaget i eftersøgningen, men også de har været generet af dårlig vejr. Det er nu seks dage siden, man sidst så eller hørte noget til det, men endnu er der håb om, at det skal lykkes at finde det, Hvem der er ombord ved jeg ikke, vi har ikke fået navne opgivet endnu, man venter vel til alle pårørende er underrettet. Vintervejret langs den grønlandske vestkyst betegnes som det værste i mands minde. Både kulde og storm er værre end tidligere år. Det ser også sort ud for fåreavlerne nede i Syd-Grønland. Fårene sulter ihjæl, de kan på grund af kulde og sne ikke finde noget til føden. Mange fåreavlere har lidt store tab, og der vil gå mange år før hele tabet kan indvindes.

Her hos os lider vi ingen nød, her er ikke så koldt som det har været, det sidste par dage, har der næsten været forår i luften, vi har kun haft 15 til 20 graders frost, og der har været vindstille.

Solen nærmer sig nu med raske skridt, i de sidste par dage, har den skinnet på Umanak fjeldet. Det er helt lyst om middagen nu, og nu varer det ikke mere end fem dage før vi får solskinn tilmed. vi har altså ingen grund tilat klage, der er vel nogen som gør det, men det er der jo som bekendt altid. Der blev fanget en Klapmyse i dag. En Klapmyse er en stor sæl, det er ikke så tit der fanges nogen, og det hører til sjældenhederne, at de bliver fanget på samme måde som den i dag. En fanger fra Uvkussigsat som kom kjørende til Umanak med post opdagede søken på isen, da han kom lige uden for Umanak, han havde ingen bøsse med, og da en klapmyse ikke hører til den slags dyr man fanger med bare næver, kørte han videre. Da han kom ind til byen, lånte han en bøsse og kørte straks ud til det sted hvor han mente dyret skulle være. Dyret var der, og han skød det, og tog det med sig tilbaget til Umanak. Man kan vel sige, at denne mand var heldig.

Nå den slags ting sker heller ikke daglig, for det meste smutter sælerne ned i en revne inden fangeren kan nå at få skudt på dem, selv om han har bøsse med sig straks, og det er der vel ikke noget at sige til.

Vi venter stadig på luftposten, der ligger nu fire sække til os; vi venter dog ikke at få dem foreløpig, vi går nemlig ud fra, at eftersøgningen af Ternen går frem for noget så luksuspræget som at flyve med post. Det ville vel ikke tage sig godt ud, om man fløj med post så længe denne båd ikke er fundet.

Det ser ud til, at vi nu skal igang med at male i bagbutikken, ialtfald er maleren begyndt at komme og se på det, og det er dog en slags begyndelse. Jeg regner med, at de kommer igang i løvet af en uges tid. De forberedende øvelser må jo først overståes, og det plejer at tage en uge eller deromkring. Der skal tid til alt, og det gælder om ikke at overanstrenge sig, der er trods alt længe til det bliver rigtig vår.