Perioden 1/2 1957 – 31/3 1957

1/2

Så gik vi ind i årets anden måned. Måneden begyndte med dne dårlige efteretning, at man havde fundert den savnede marinekutter på bunden af havet lige ud for Ravnsstorø. Både var gået ned med flagget til topps, og man fryfter for, at der ikke er store chanser for at finde noge af den 8 mand store besætning i live. Da skibet endnu ikk e er hævet, og man således ikke har fundet ligene af besætningen, nærer man et svagt håb om, at det skulle være lykkedes ialtfald nogen af dem at komme i land. Derfor fortsætter man eftersøgningen, men der er vist ikke ret meget håb om, at man vil finde nogen overlevende fra ulykken. I løbet af en dag eller to, regner man med at få en dykker ned til vraget, og så vil det jo vise sig, om der er nogen om bord eller ej.

Om årsagen til ulykken ved man som sagt intet, man taler om, at det muligvis har fundet en ekplotion sted, det er næste den eneste naturlige forklaring på, at båden kan være sunlen så pludselig. Det at flaget ikke er strøget, kunne tyde på, at ulykken er indtruffet før mørkets frembrud. Man mener nemlig, at båden hår ligget for anker i ulykkesøjeblikket. Et fartøj for anker stryger som bekendt flaget ved mørkets frembrud. Hvis der ingen overlevende er, vil årsagen til ulykken sikkert aldrig blive opklaret, og egentlig er det også revnende ligegyldig hvordan det er sket. Resultatet bliver det samme. Umanal ligger stadig langt syd for Kap Farvel, det har været nødvendig for skibet at gå over 100 sømile syd for at undgå overising. Hvornår det bliver muligt for det at gå nord på igen, er ikke godt at vide. Jeg vil dog håbe, at det må ske snart, det kan neppe være nogen fornøjelse at ligge underdrejet dernede ret meget længere.

I Jacobshavn har man på grund af det sidste skibs uteblivelse, været nødt til at indføre sukkerrationering. Rationen er på 4 kg pr måned pr person. Man kan dog ikke udlevere st melis på kortene endnu, af den simple grund, at man intet har. Det er meningen, at der skal sendes noget op med slæder fra Egedesminde. Det er imidlertid en både lang og dyr transport, og der vil sikkert gå en tid endnu før den første sending når frem. Juleposten er ikke kommet frem hverken til Jacobshavn eller Christianshåb, og nu er de ved at være lidt utolmodig dernede. Man kan tage de mest nødvendige ting fra folk her, og de vil ikke klage, men indrette sig på bedste måde med det de har, men hvis posten ikke kommer frem, ja så bliver der spetaktakel, Mærkeligt, men dog sandt.

Der er igen blevet en lille smule koldere, det fryser 24 grader til aften, men endnu mangler der en del i, at det er rigtig slemt.

Jeg var til fødselsdagsfest i går aftes, Det var en af sygeplejerskerne som fyldte år. Det var en hyggelig fest, der var ikke mange med. Kun Hadrups, Politiets, Telegrafbestyreren og jeg. Vi fik noget godt at spise og havde det hyggeligt hele aftenen. Det var netop den slags fest, som jeg kan lide. Der var ingen overdådighed, men masser af hygge. Vi gik hjem kl 12, det er en passende tid, når man skal arbejde dagen efter. Det kunne også være nødvendigt at være udhvilet til en dag så travl som i dag. Vi solgte for 6700 kr. Det var jo både den første og fredag, så alle havde penge. Den største del af salget faldt i beklædningsafdelingen. Det var glædeligt at se, hvor meget folk interesserer sig for pænt tøj. Før i tiden var det mere vin og øl der stod dem i hovedet. Siden vi har fået den nye butik, og dermed har været i stand til at vise varene frem, har slaget af bekædningsgenstande og metervarer været meget større end før. Vi er så heldige stillet, at vi har et godt lager af de nævnte varer, mens øllet er udsolgt. Hvis jeg skulle bestemme, skulle al salg af spiritus standses. En sådan standsning ville medføre, at folk ville blive meget bedre klædt, og de vile også begynde at interessere sig for at købe tæpper og møbler. Begge dele erting, som de i højeste grad trænger til. Som det er nu, får de ingen af delene, så længe det er øl i byen. Når tørsten er slukket, er der nemlig ingen penge tilbage til andre ting. Det er så galt, at folk med en fast månedlig intægt ofte lader deres børn gå i laser, mens både mand og kone vælter rundt i by n, de første to tre dage i hver måned. Om de er ædru om morgenen før de begynder på en ny dags udskejelser, skal det vist siges at være store ting. Det siger sig selv, at en sådan livsførelse ikke er noget godt eksempel for børn og unge, mennesker, og den fremmer heller ikke de pågældendes egen arbejdsindsats. De mest stabile arbejdere vi har, er de mennesker, som er ansat for een dag af gangen. De ved nemlig, at hvis de møder i beruset tilstand, eller de bliver hjemme for at sove rusen fra den foregående dagen ud, så får de ingen penge. De fastansatte derimod får løn enten de kommer eller ej.

Hvis man studerer sygestatistikken for en bestemt person før og efter han er bleven fast ansat, vil man se, at hans helbred lider et alvorlgt knæk, den dag han bliver tjenestemand. Det er sørgeligt, men sandt.

2/2-3/2

I morgen er mørketiden forbi for i år. Det er dejligt at tænke på, fra nu af skal vi se solen hver dag. Det er mærkeligt, men hver gang det er slut med mørket, synes jeg ikke det har varet ret længe. Midt i mørketiden synes det derimod som en evighed, siden vi sidst så solen.

Kulden fortsætter, men det er klart vejr om dagen, så det gør ikke så meget. Vi har i de sidste dage gået og set på, hvordan solen kom længere og længere ned på fjeldene, og vi har fulgt med i hvor meget lysere det blev for hver dag. De som er nye her, har hver dag spurgt os, om vi ikke troede, at solen kom før den plejede, for de syntes, at det var så lyst, og at solens stråler nåede så langt ned på fjeldet, åt det ikke kunne passe, det ville vare så længe som vi sagde. Men solen kom ikke før, den kommer nok heller ikke senere, den har nemlig sin ganske bestemte tid at komme på, og den overholder tiden, hvis ikke skyerne forhindrer den i det. Jeg håber, at det vil blive klart i morgen, så vi ikke skal vente så længe som sidste år. Da så vi ikke solen før den 9.

Vi venter også flyveren i morgen, vi venter den hver dag, så det er ikke noget nyt. Men i morgen tror jeg den kommer, jeg synes jeg har det på fornemmelsen. Nu får vi se om det kommer til, at passe, det kunne være rart snart at få nogle brevet igen.

Jeg er ellers travl opptaget I denne tid, jeg læser engelsk hver aften, og jeg sørger at overholde mine bestemte timer. Det er helt spændende, når man først kommer i gang. Jeg kan mærke, at det går fremad for hver gang, der bliver flere og flere ord, som jeg kan skrive rigtigt.

Jeg bliver nok helt perfekt inden jeg rejser hjem, og det var da også formålet med mine anstrengelser. Jeg synes det er så spændende, at jeg ikke, ved, hvor jeg skal være til næste år. Det er noget helt andet, end når man ved, at der og der skal du være fra den tid til den tid.

Det skal måske siges, at det er rart med lidt sikkerhed i tilværelsen. Mnage mennesker arbejder hen imod at sikre fremtiden mest muligt, og de binder sig på hænder og fødder. De synes, at jo mere de er bundne, desto bedre er det. Mon egentlig ikke de til tider synes, at tilværelsen er en lille smule kedelig på den måde, jeg tror det, men de tør ikke rive sig løs, de er bange for at komme ud hvor de ikke kan bunde. Hvis de har famile, er der ikke noget at sige til det, men hvis de er alene i verden ligesom jeg, så synes jeg de skulle se at få noget ud af deres ungdom, mens de har den, den varer kun så kort. Jeg var nær ved at få chok, da det gik op for mig, at jeg bliver 29 næste gang jeg fylder år. Det betyder, at min ungdom snart er forbi, om få år er jeg så gammel, at jeg ikke kan blive ved med at rejse rundt. Jeg må slå mig ned et eller andet sted, ikke fordi jeg er træt af at rejse, men af den simple grund, at der ikke er nogen, som tør antage en mand på fyrre, som stadig er på rejsefod. En sådan mand må der være noget i vejen med, sådan vil de tænke. Og måske de har ret, men det der er i vejen med ham, er ikke noget farligt, det er ikke noget som forhindrer ham i at være dygtig og energisk, det eneste der er i vejen er, at han ikke er som alle andre, og det er den største synd noget menneske kan begå, det at være anderledes. Det at sige andet end det som er dem offentlige mening, er også en synd, og den som gør det, han skal kanøfles, hvi man kan kanøfle ham, kan man ikke det, nøjes man med at spille forargede. Inderst frygter man ham, og hvis manden er skarp nok, skal andre nok lade ham være ifred når han selv er tilstede – men når han ikke er inden for hørevidde ————–. Nå det betyder nu ikke så meget, folk som ikke tør sige deres mening til hvem som helst er ikke meget værd hverken som venner eller omgangsfæller. De er en flok krapyl, somman kan spytte på om man har lyst til det, og det eneste de gør til gengæld, er at logre mere end før i det dumme håb, at man skal synes om dem. Idioter….

4/2

Det kom ingenpost i dag, og solen så vi heller ikke noget til. Hele dagen har det været tåget og surt vejr,. Det ser dog ud til, at det vil klare op til natten, så antagelig får vi solen at se i morgen.

Der er stadig ikke noget nyt om besætningen fra Ternen, det er endnu ikke lykkedes dykkerne at komme ned til vraget, så endnu nærer man et svagt håb om, at det skal være lykkedes nogen af de ombordværende at slippe i land et eller andet sted. Flyvemaskiner har i de sidste dage foretaget eftersøgning af kyststrækningen i nærheden af det sted hvor skibet gik ned. Nogenmener at have set en redningsflåde drive om noget syd for ulykkesstedet, men man ved ikke om det er rigtigt eller det er noget som en eller anden fantasifuld sjæl har digtet. Det synes dog at være en kendsgerning, at der mangler en redningsfåde på Ternen, så der er en mulighed for, at det virkelig er lykkedes besætningen at gå fra borde. Man understreger dog, at muligheden for at finde overlevende er ringe.

Brittanie ligger endnu i aften i Sukkertoppen, det dårlige vejr hindrer stadig hjemrejsen. Umanak er ankommet til Julianehåb med en uges forsinkelse, skibet havde kun lidt ringe skade, og alle ombordværende var i god behold. Vort varelager svinder ind nu, vi er udgået for flere ting, men ingen af dem er dog livsvigtige. Det ser ud som vore tændstikker vil slippe op for tidligt i år, men jeg regner med, at vi kan få nogle fra Udstederne, hvis det skal komme til at knibe. Brændvin er udsolgt, men det kan vi nemt undvære, så det gør ikke så meget.

5/2

Stadig ingen post – og solen viste sig heller ikke i dag, det går med andre ord skidt, men det går, og det er hovedsagen. I går skete der en færdselsulykke her i byen, hvorved fire børn blev kvæstet. Børnene kom kørende i slæde ned ad en bakke, ved foden af bakken påkørte de den ene af byens biler med stor fart. Den ene af børnene brækkede begge lårben og fik kvæstelser i hovedet og på brystet. Man frygter for, at der er tale om et kraniebrud. De andre slap med lettere kvæstelser. Så vidt det vides, er det den første trafikulykke her på stedet, men det er lige alvorlig for det. Jeg kan godt forstå, at det sker mange ulykker hjemme, når der kan ske nogen her, hvor vi kun har to biler.

Fra Grønlands marinekommando meddeles i aften, at de dykkere som var sendt ned til Ternen ikke fandt nogen af besætningsmedlemmerne. Al redningsmateriellet var intakt ombord, med undtagelse af en redningsflåde, som er fundet på Ravnstorø. Man har endnu ikke set noget til |besætningen, og man frygter for, at de alle er omkomne. Det vil neppe være mulig for dem at klare sig, selv om de skulle være kommet i land. Vejret har været meget kold, og de har ikke haft noget som de kunne varme sig ved.

Man mener, at skibet er gået ned ganske pludselig, det har ialtfald ikke haft sit anker ude, og det ser ud som om maskinen har gået i ulykkesøjeblikket. Der er ikke fundet huller i skibet, og man står uforstående over årsagen til ulykken. Eftersøgningen af mannskabet fortsætter til lands og fra luften, menal eftersøgning til vands er indstillet.

Alle ombord var danske marinere, de fleste af dem værnepligtige.

6/2

i dag var det solskin, det varede ganskevist ikke ret længe, men det var da en slags begyndelse. Post fik vi ikke noget af, det ser ud til, at det trækker i langdrag.

Nu er to af de omkomne fra Ternen fundne, de lå begge i officermessen. De resterende seks har man endnu ikke set noget til, og hvis de er kommet bort fra skibet, er det vel tvivlsomt, om, man nogensinde finder dem.

– Sælfangsten er stadig god, og det tegner til at blive et godt fiskeår også. Hvis fiskepriserne nu havde været noget bedre, var der ingen grund til at klage. Desværre er priserne meget dårlige, og hvis ikke der bliver lavet et eller andet, så saltningen kan komme igang, er jeg bange for, at det gode fiskeri ikke bliver udnyttet.

Butiksbyggeriet skrider meget langsomt frem, jeg tror ikke længere, at vi bliver færdige til den 1. marts. Maleren kan ikke komme igang, fordi det er for koldt. Der dannes ustanselig rim på vægge nede ved gulvlisten og det nytter jo ikke at smøre maling oven på det. Tømrerne er heller ikke færdige, de siloer de har lavet, må de lave om igen. De blev utætte da de blev fyldt. Nu håber jeg, at ham der laver dem om, får dem lavet ordentlig, der er ikke meget ved at have siloer, når melet flyver over hele butikken, hver gang de bliver fylte.

7/2

Strålende solskinn og dejligt vejr, ville hver dag være som denne, da kunne det blive vanskelig at finde et sted på kloden dejligere end Umanak. Hvor er mon luften så ren og udsigten så vid som her, jeg tror jeg vil komme til at savne stedet, når jeg om kun fire måneder rejser herfra. Det er mærkeligt at tænke sig, at bare een dag med godt vejr er nok til at man glemmer alle de dage med mørke og kulde, som vi nu har bag os. Der vil sikkert komme mange dage endnu, hvor kulden bliver bidende, men efter disse kommer der igen solskin og dejligt vejr. Og hvad betyder en smule kulde, når bare det er lyst.

Vi fik heller ingen post i dag, og vi er så smått ved at opgive at få noget post, men hvis der ikke kommer noget, ja så lever vi uden, det har vi kunnet før, og det kan vi vel også nu. I går selvfølgelig og regner med, at jeg forlængst har fået here’s breve, og I kan vel ikke forstå, at jeg ikke har telegraferet og sagt tak. Grunden er altså ganske simpelt de, at jeg ikke har noget at takke for endnu, men det kan i selvfølgelig ikke gøre for. Når brevene kommer skal jeg straks telegrafere, men jeg er bange for, at det ikke kommer så tidligt, at jeg kan få takken på mit telegram til fars fødselsdag. og vi får se, der er endnu håb……

8/2

Stadig ingen post, vejret har heller ikke været det bedste i dag, så lad os give det skylden. Noget særlig er der ikke hændt i dag, det har været fredag, og vi har haft temmelig travlt i butikken. Endnu har vi varer nok, men det begynder at tage noget af.

I aftes var jeg oppe at besøge kredslægen, eller distriktslægen som han vist hedder. Jeg tilbragte en hyggelig aften deroppe, de er flinke og jævne mennesker. Præstens var der også, men det var ellers en stille og hyggelig aften uden dans og anden halløj. Vi sad bare og snakkede om alt muligt mellem himmel og jrd, udenat komme nærmere ind på nogen af delene. Jeg gik hjem kl 10, så det blev ikke til noget natselskab, Egentlig var det meningen, at jeg skulle på biblioteket, men jeg nåede altså ikke så langt, nu må jeg prøve om jeg kan komme helt derop på mandag. Der er ikke ret mange bøger tilbage deropp, som jeg ikke har læst. Jeg må se at finde på noget andet at tage mig for den sidste del af tiden jeg skal være her. Der er ikke så længe tilbage, så det går nok.

9/2

I dag fik jeg en overraskelse, jeg fik nemlig at vide, at en af mine folk skal giftes i morgen. Jeg havde ikke hørt noget som helst om det, så jeg fik travlt med at købe en bryllupsgave til ham. Han er 21 år og hun er 22, en ret høj alder efter skikken her. Det er imidlertid tidlig nok, de bliver gift, for de har ingen steder at bo, dvs. de skal bo hos hans forældre, men de har kun et lille hus på ca 30 m 2, og der bor i forvejen 5 voksne og et barn. Man kan ikke netop sige, at de får noget stort areal at ræde over, men man siger jo, at hvor der er hjerterum, der er der også husrum. Lad os håbe, at det gamle ordsprog kan være dem en trøst i dagene som kommer. Jeg er glad for, at det ikke er mig, som skal nøjes med så beskedne boligforhold, for hvis det var tilfældet, tror jeg ikke det ville vare længe inden jeg rendte fra det hele.

Vi har haft varme i dag, det frøs kun 4 grader i morges, og denne temperaturen har holdt sig hele dagen. Det har været strålende solskin, så jeg er næsten ved at få forårsfornemmelser. Nogen post kom der heller ikke i dag, så vi har stadig noget at glæde os til.

I morgen skal jeg ud at køre, hvis vejret holder. Det skal blive dejligt at komme lidt ud fra byen igen, det er altid rart af se fjeldene lidt fra en annen side, det virker som en hel ferie. Vi havde ingen radio i dag, senderen gik i stykker i går aftes, og den vil tidligst blive klar igen nu til aften. Vi må altså klare os med andre stationer, og det går egentlig også ganske udmærket.

Handelen går stadig livlig, i årets første 33 handelsdage havde vi et gennemsnitssalg på 2400,00 kr. pr. dag. Det er 400,00 kr. over gennemsnittet for hver dag i 1955, så det går fremad. Hvis det bliver ved med at gå sådan kan vort varelager ikke slå til. Jeg tror nu nok, at det tager af lidt længere hen på året, for folk kan da ikke blive ved at have så mange penge.

11/2

Nu har jeg så været til bryllup, jeg blev inviteret til kl 3 i går eftermiddags. En bryllupsfest her er ikke så langvarig som hjemme, værterne regner altid med, at gæsterne går så snart der er serveret kaffe med lidt kage til. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er ganske naturligt. Husene er jo små, og man råder ikke over ret mange par kopper, så det er simpelthen nødvendigt, at gæsterne gå, når de har fået kaffe, så det næste hold kan komme til. Jeg var der sammen med præsten, man har åbenbart villet have de «fine» væk først, så selskabet senere kunne blive lidt mere tvangsfrit, en såre forståelig metode. Huset var ellers rent og pænt, men der var ikke ret meget plads: kun to små rum.

Det er ikke til at forst å, at der kan leve så mange mennesker på så lille en plads, men de er ikke så fordringsfulde, så jeg håber det går. De havde ellers fået mange gaver: mest små ting, en flaske parfume, et par kopper, en kaffekande, en sukkerskål o.s.v. Selv om gavebordet var fuldt, så det fattigt ud, men de var glade for det hele, og det er jo hovedsagen. Jeg gav dem to lagner, det er måske nok en mærkelig gave, men jeg kunne ikke finde på andet i skyndningen, og jeg tænkte, at de altid kunne få brug for dem. Det var et nemt lille bryllup, måske nogen hjemme kunne lære lidt af den måde at fejre en fest på,.

Vi fik heller ingen post i dag, så vi har fremdeles noget at glæde os til. Vejret er stadig fint, det fryser kun en halv snes grader, og derhar været solskin både i går og i dag.

12/2

Så nu har vi ikke længere noget at glæde os til, posten kom i dag. Jeg var glad for at høre fra jer, og det var dejligt at høre, at i har det godt. Med samme post fik jeg en skuffelse. Som før omtalt, har jeg prøvet at søge en ny stilling – jeg må hellere tilføje, at det var hos Store norske Spitsbergen Kulkompagni, jeg søgte. – I dag fik jeg det svar, at de beklagede at måtte meddele mig, at de kun beskæftigede norske statsborgere i firmaet, og at de derfor ikke kunne give mig noget håb om ansættelse. De var dog så hensynsfulde at returnere samtlige afskrifter af anbefalinger og eksamensbevis, noget jeg er dem taknemlig- for. Nu er den saga altså ude, men et nederlag et sted kan føre til sejr et andet, så skaden er ikke så stor. Jeg må nu se at finde noget andet, hvad det bliver, ved jeg endnu ikke, men der er mange muligheder, og jeg tænker, at jeg finder den bedste….

Jeg fik også brev fra faster Dagmar, hun har det også godt. Knud skrev også, og det ser ud til, at han også befinder sig ganske godt, så det er en stor idyl det hele.

Jeg fik taget tre farvebilleder af flyvemaskinen, nu håber jeg, at de bliver gode. Hvad angår norgesrejsen, må jeg erkende, at jeg ikke er så begejstret for at få de to hvalpe med, men på den anden side, jeg nænner ikke at sige nej. Hvis det var mig, der var fjorten år, ville jeg blive frygtelig skuffet, hvis jeg ikke fik lov til at tage med, så der kommer til at stå ja på telegrammet i morgen, hvilket i sikkert for længst har opdaget.

Jeg er i øjeblikket ved at lave- nogle nye seler til mine hunde, jeg laver dem af presenningsdug, og de bliver vældig fine – jeg håber ialtfald, at hundene bliver glade for dem, de skulle helst blive så glade, at de gerne tager dem på selv, men det er vel tvivlsomt, at det går sådan.

Det er blevet koldere igen, men det er stadig godt vejr. Det er næsten fuldmåne i denne tid, og det er så kønt om aftenen, at jeg ikke nænner at gå i seng. Fjeldene ligger badet i månelys, og de tager sig ud som et månelandskab, som de ligger der – kolde og mægtige i det usikre lys. Det er den slags aftener der får mig til at indse, at jeg ikke er et men to mennesker. Den ene halvdel af mig siger, at jeg skal rejse hjemfor godt, når min tid her er omme, og den anden halvdel hvisker til mig, du kan aldrig glemme den renhed og skønhed, der er her – hvis du rejser hjem, vil du altid længes tilbage til bjergene og den kølige rene luft, og du vil ikke få ro, før du ser det hele igen..

Hvem af mig der får ret, er ikke godt at sige, jeg ved ialtfald ikke. Jeg ville ønske, at jeg kunne være flere steder på een gang, så måske jeg ville blive tilfreds. Lykkelig er den som aldrig har set andet end den egn hvor han eller hun blev født, de kender ikke den evige knugende længsel efter noget nyt. De kender ikke den rastløshed og hjemløshed, som rider mig som en mare. hvad kender de til hjemlængsel og udve, de ved kun at her hvor de er, skal de være så længe de lever, de har rod i den jord på hvilken de legede som små børn, og de ønsker ikke at de eller kende andet. Nå måske de så har andre sorger, som tynger dem, hva ved jeg?

15/2.

Dagene går, nu er det snart søndag igen. Vejret er stadig godt, det er ikke koldt, og solen skinner hver dag. Lyset bliver stærkere, og solstrålerne bliver varmere, jeg kan begynde at mærke det i min stue. Der sker ellers ikke noget, alt går stille og roligt. Vinteren er den bedste tis på året, særlig den del af den, sommer lys og dejlig. det er en fryd at stå op om morgenen nu, når jeg går uden for min dør, og jeg mærker den rene luft, synes jeg, at jeg bliver et nyt menneske. Også øjet kan glede sig ved morgenen nu, østhimlen er luende rød, og skyerne er farvet med purpurfarve, det er så skønt, at jeg tit ønsker, at jeg kunne blive ude hele dagen, istedet for at lukke mig selv inde i butikken. Men det går ikke an, at jeg gør alt hvad der falder mig ind, pligten kalder, og jeg må lystre hvad enten jeg vil eller ej. Datoen for min hjemrejse nærmer sig med raske skridt, det er lige ved, at jeg synes, at det går for stærkt. Jeg er ved at være bange for, at j jegikke når alt hvad jeg gerne ville, inden jeg skal afsted.

19/2

I går var jeg ude på en lille slædetur, det var strålende vejr, solen skinnede, og det frøs ikke mere end 15 grader. Ovre ved storøen var det så varmt, at man kunne sidde og slikke solskin uden at komme til at fryse. Hejmturen blev gjort påm rekordttid, den tog kun 25 minutter, og det må siges at være fint, for det er lidt over ti km.

Hundene rigtig i form, og jeg håber, at der skal blive mange gode søndage resten af vinteren, så jeg kan komme ud på nogle lange ture. Hvis vejret er godt, er det meningen, at jeg skal til Ikerasak den 10 og 11 marts.

Som bekendt holder vi fri på kongens fødselsdag, og det er så heldig at denne dag falder på en mandag, så vi får to dage i træk at more os i. Jeg har også tænkt på, at jeg skulle en tur til Satut, men der er ikke længere, end jeg kan gøre det på en dag, Det skal imidlertid vente til længere hen på året, for enda er der skygge det meste af vejen der over. Satut ligger nord for Storøen, og skyggen fra denne dækker vejen dertil.

I går aftes da jeg sad og lyttede til radioen, fik jeg en glædelig overraskelse. Jeg hørte nemlig, at Norge havde erobret verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter. Den har de haft før, men i de sidste to år, har russerne taget den, nu blev det altså Norge igen, og det synes jeg er mere passende.

22/2

Det er stadig godt vejr, det fryser ikke mere end mellem 15 og 20 grader, og det er solskin hver dag. Nu skinner solen fra kl 9 til fire, så det går stærk fremad. Jeg har lige regnet ud, at der ikke er mere end 15 uger til jeg skal rejse, det er ikke ret lang tid, jeg kan næsten ikke forstå, at det er sandt.

Jeg er ved at begynde at så nogle blomser, jeg får ganskevist ikke ret meget fornøjelse af dem selv, men jeg regner med, at min efterfølger vil blive glad for dem. Det løg du sendte mig blev til en fin blomst, den er ved at have afblomstret nu, men jeg har haft meget fornøjelse af den. Den duftede, så jeg kunne lugte den over hele huset, og den pyntede også op i min stue. Jeg er også ved at prøve at dyrke karse, jeg ved endnu ikke om det vil lykkes mig, det ser ikke så godt ud, men der er håb endnu. Hvis det ikke går, vil jeg prøve igen, alle andre kan få det til at gro, så må jeg vel også kunne.

Vi sælger blomsterfrø i butikken i år, det er morsomt at se, at der er de poser med de pæneste billeder på, der bliver solgt først. Vi havde nogle studenternelliker med fine billeder på, dem købte alle endskønt jeg fortalte dem, at de ikke var til, at få til at blomstre her oppe. De ville ikke høre efter hvad jeg sagde, de kunne jo selv se, at der var blomster på posen, og når der var det, måtte de også komme til at se sådan ud, når de blev sået. jeg tænker nok de bliver klogere, men det er nok det bedste at de selv får lov til at gøre deres erfaringer, så kan det ske, at de kan huske det til næste år. Radiser og den slags er det ingen interesse for, måske det kommer af, at de ikke har noget jord, som de kan så det i, eller også er det fordi de ikke kan lide grøntsager – jeg ved det ikke.

24/2

I dag har jeg været ude på en lille køretur, vejret var fint, jeg kunne sidde på slæden hele tiden uden at komme til at fryse. Jeg tror ikke det frøs mere end ca 10 grader, og det var stille vejr. Det er snart ved den tid, da vi får mildvejr, der plejer gerne at komme nogle varmevinde sidst i februar. I aften ser det ud til at vi fær blæst i morgen, om det bliver en rigtig syd-øst denne gang, ved jeg ikke, men jeg tror det, for jeg har haft lidt hovedpine både i går og i dag.

Jensen og Jørgensen har været på rypejagt i dag, de skød dog intet, men de havde en god tur, og det er det vigtigste af det. Der er ikke mange ryper i år heller, der har ikke været nogen god rypejagt i den tid jeg har været heroppe, derimod var det mange året før jeg kom. Det er mærkeligt med de ryper, de har gerne et stort år hver sjette eller syvende år, i det mellemliggende tidsrum er de næsten forsvundne. Jeg forstår ikke hvor de bliver af, og jeg forstår langt mindre, hvordan de bærer sig ad med at formere sig så kolosalt en gang imellem. Jeg ved med bestenthed, at de ikke flyver væk til andre steder, for de er meget dårlige flyvere, og desuden plejer det gode rypeår at komme over hele Grønland på een gang.

Vi har besøg af Bent Jensen fra Ikerasak i disse dage, han kom i går, og han regner med at blive til onsdag. Det går helt god t med hans hundekørsel nu, men han fortalte, at den første tur han havde til Ikerasak tog otte timer – man plejer at regne med, at turen tager fra tre til fire timer, så han har taget den med ro – og han var så træt da han nåede til vejs ende, at han næsten ikke kunne stå oprejst. Hans hundespasnd var heller ikke af de bedste, den var sammensat af seks hunde, som aldrig havde set hindanden før, og så vidt han kunne se, var de alle vant til at gå i den venstre side, ialtfald ville de derover allesammen.

Pisken kunne han ikke bruge, så hver gang han skulle dreje, måtte han af slæden og op på siden af hundene, intet under, at han blev træt.

Jeg har ikke nogen døje med mine hunde i år, de går der jeg vil have dem til at gå, og de løber når jeg vil have dem til at løbe, det hele går med andre ord ganske glat. Nu er jeg spændt på, om føret bliver ved med at være lige så fint som det er nu, det skulle gerne blive godt den dag da jeg skal til Ikerasak.

4/3

Så nåede vi hen i marts, dagene er nu ved at være lange, i dag har vi ikke haft lys tændt i butikken. Nå vi lukkede også kl. tolv, det er nemlig fastelavensmandag her også, og på denne dag holder vi fri om eftermiddagen. Vi har fået lidt mere sne, men nu er vejret klart igen. Jeg håber at det også bliver fint i morgen, for vi venter på postflyver igen nu. Denne gang er det meningen, at det skal være en kataliner, som skal komme med posten, men det har det været så mange gange, og hver gang er det blevet lavet om. Nu får vi se, om det bliver alvor denne gang. Jeg har haft mange gode slædeture, og om en uge er det meningen, at jeg skal en tur til Ikerasak.

Jeg skal dog først have min fødselsdag overstået, det er meningen, at jeg skal have et par gæster denne dag. Hadrups og Jensenskal op og spise til aften. Jeg har lavet spisesedlen, de skal hav champignonsuppe medrhinskvin og svinekoteletter med rødvin som desert skal de have entenæblekage eller annanas med madeira. Jeg regner med at det bliver en hyggelig aften. Jeg skal selv lave det hele, så jeg får travlt.

Vi har næsten ikkemere tørrmelk nu, vi haver været nødt til at lave en rationering så kun gravide kvinder og børn under to år kan få, på denne måde skulle beholdningenslå til til der kommer skib igen. Det er første gang mens jeg har været her, at vi har haft for lidt mælk, og jeg kan sige med bestemthed, at det også bliver sidste. det bliver nok flere varer som vi går ud for, men det ser ud til, at vi får kartofler og mel nok, så helt galt går det ikke. Nede i Diskobugten er de ikke bedre stillede, de har to gange fået foryninger af tørmælk og margarine fra luften. De fik jo ikke deres sidste forsyninger på grund af det tidlige islæg. Vi har nu fået besejlingsplanen for årets første fem måneder, Umanak er ikke nævnt, så man regner altså ikke med, at det kan lade sig gøre, at sejle her til før i juni, og jeg tror nok man har regnet rigtig. Isen er tykkere end nogensinde før, og det fryser stadig hårdt, så den bliver tykkere endnu.

Jensen har lige været en tur i Uvkussigssat for at foretage kontroloptælling, han kørte turen alene, noget man ellers ikke gør. Han ville imidlertid ikke have nogen barnepige med. sidste år havde han en med hver gang, men han måtte en gang have ham op at køre, fordi hundene var rendt fra ham, en sådan hjølper er selvfølgelig ikke meget værd, og i år kører han altså alene.

5/3

Landshøvdingen er nu på vejn til Umanak, han sejlede til Egedesminde, og derfra fortsatte han med hundeslæde til Christianshåb, Jacobshavn. Om nogle dage regner vi med, at han vil køre over Nugsuak og komme hertil via Ikerasak. Det er vist meningen, at han skal fortsette herfra mot Upernavik og måske helt til Thule. HVis han når Thule, er det planen, at han skal flyve hjem derfra. Det bliver en dyr rejse, men man må jo håbe, at han får nogen gavn ud af den. Jeg kan nu ikke forstå, at det er nødvendigt at foretage den slags lystrejser på statens regning, men deer jo nogen som kan få det lavet.

Jeg tror nok, at det ville være billigere om man lejede en flyvemaskine til at flyve den tur, men måske ikke så sjovt som at køre på slæde, ialtfald er det ikke så romantisk. Officielt er dt selvfølgelig en tjenesterejse han er ude på, og det skulle ikke undre mig, at aviserne hjemme fik det hele lavet til en heltedåd. Her oppe prøver man fra flere sider at gøre det til noget i den retning, men det bliver nu ikke så let, her er det nemlig mange som grne foretog en lignende rejse, hvis de kunne få lokket staten til at betale hvad det kostede.

Det beløb det drejer sig om er ikke så helt lille, jeg vil løseligt anslå det til at ligge et sted mellem 10- og tyve tusinde, hvis han når helt op til thukle. Nå skidt hvad det koster, bare tøsen morer sig.

Byggelederen her i Umanak foretager sine tjenesterejser med bil i år, han har allerede besøgt to udsteder på denne moderne måde, og jeg tror nok, at det er meningen, at han også vil prøve at komme til norddistriktet på samme måde. Det er en stor lettelse for ham, for han kan foretage en rejse på det halve af den tid det tager med slæde. Når det kan lade sig gøre at køre bil i år, skyldes det, at vi næsten ingen sne har fået endnu. Sidste år var der dobbelt så meget sne på samme tid, og da var det umuligt at køre nogen steder med bil. Det vækker stor opsigt, når han kommer ud til et udsted i bil, de fleste steder har der aldrig været sådan køretøj før. Selvfølgelig har de fleste set bilen, når de har været inde i Umanak, men deer findes mennesker, som aldrig har været andre steder en på det sted, hvor de er født.

10/3

Så er jeg ovre- min fødselsdag, mit lille selskab blev meget vellykket. Det var en drøj omgang at få det hele lavet færdig til tiden, men det gik da. Vi havde en hyggelig aften, vi sad og snakkede til kl 12, så det blev ikke så sent. I dag har jeg været ude at køre en lille tur, det blev nemlig ikke til noget med min planlagte tur til Ikerasak. Vejret blev ikke så godt, og jeg foretrak derfor at blive hjemme.

I morgen er det også fridag, kl 12 skal der skydes med kanonerne, og derefter skal der være en lille højtidelighed hos bestyreren. I grunden er det noget pjat, men hvad der bliver vel serveret et lille glas, og det er da værd at tage med. I de tidligere ar her jeg ikke været med, og når jeg først kommer hjem, bliver der neppe nogen lejlighed til at komme til kongens fødselsdag, så det er med at benytte lejligheden nu.

12/3

Så har jeg været til modtagelse, det var meget hyggelig, men ikke særlig højtidelig. Vi sad og talte om, hvordan vi have gjort, hvis vi havde været englændere. Bestyreren fortalte hvordan englænerne bar sig ad, og jeg spurgte så om de ikke rejste sig op og sagde God save the King. Nej svarede han, de rejser sig og siger God shave the Queen, hvilket oversat er Gud barberer dronningen. Det var ikke pænt sagt på kongens fødselsdag. Lige efter modtagelsen kom der to slæder fra Godhavn, det var folk fra Arktisk station, som skulle op for at tage nogle vandprøver i de to søer som ligger her på øen. Det viste sig, at jeg havde rejst op sammen med den ene af dem i 1954, og vi kunne straks kende hinanden igen. Vi havde nemlig- en livlig diskution om afbetalingshandel ombord på Tikerak. Det er morsomt at møde kendte mennesker igen efter så lang tid, særlig da jeg troede at han var død for længe siden. Jeg regnede nemlig med, at det var ham, som var ombord på den motorbåd, som forliste syd for Nipiset i efteråret 1954. Det var det altså ikke.

Vi venter også landshøvdingens besøg in den nærmeste fremtid, ja egentlig er jeg lige glad enten han kommer eller ikke, det har man vel været klar over, for man har været så opfindsom at sende vor danmarkspost med ham fra Jacobshavn. På denne måde bliver hans besøg ventet med glæde, dog bør det tilføjes, at ingen vil græde hvis han ikke kommer, bare posten kommer frem.

17/3

I nat kom landshøvdingen, han havde posten med til os. Jeg fik kun eet brev denne gang, det var det fra jer. Jeg ser at i stadig søger stilling, og at det ikke rigtig vil lykkes for jer. Ja nu er der kun tre måneder til jeg skal rejse herfra, dog kan det godt ske, at det kommer til at vare lidt længere, nogen bestemt dato kan jo ikke sættes, jeg må pænt vente til der kommer skib, og helst et som skal lige hjem herfra. Der er mange som skal rejse først på sommeren, og det kommer sikkert til at knibee med at skaffe plads til alle. Jeg regner med, at Illum og politiet rejser med første kystforbindelse, og på den måde skulleder være en mulighed for, at Jensen, telegrafbestyreren og jeg kan rejse med første direkte skib, som antagelig kommer midt i juni.

I aftes havde jeg damebesøg, jeg havde inviteret frk Skøtt og sygeplejerske frk Larsen og for ikke at blive alene med damerne inviterede jeg præstens også. Præsten kunne imidlertid ikke komme, så hans kone kom alene. På denne måde fik jeg tre kvindelige gæster, men det gik nu meget godt. De fik syltede mandariner med madeira da de kom, og senere hen på aftenen fik de kaffe med lagkage og chokoladekage. Det blev en vellykket aften.

I dag har jeg været ude at køre en lille tur igen, vejret vat godt, men det var lidt køligt. In aften ser det ud som om vi får sne igen, det er næsten helt overskyet, og temperaturen er steget en del.

Nu skal jeg til at skrive et lille brev til jer, landshøvdingen vil vist tage breve med til Thule, så nu bliber det morsomt at se hvor lang tid det kommer til at vare me at få post hjem denne vej, det har jeg aldrig prøvet før.

23/3

Det er dårlige nyheder man hører i disse dage, fra Danmark meldes der om stadig faldende smørpriser og dermed forringet rentabilllitet for landbruget, man taler i samme åndedreg om en ny devaluering og andre indgreb for at standsa den begyndende krise. Fra England meldes der om storstrejke, og også her taler man om devaluering. Det lyder ikke godt i mine øren, er det storkrisen som er ved at sætte ind, eller er det kun en forbigående nedgang. Jeg ville give en hel del for at vide hvad det er, jeg er tilbøjelig til at tro, at det er den længe ventede krise som nu endelig slår igennem.

Hvis englænderne devaluerer deres pund, er der grund til at ynke de danske landmænd, for da vil de ikke få ret meget for deres varer. En sådan devaluering vi også medføre, at Danmark bliver nødt til at følge torp ned ad. Og såfremt Danmark når at devaluere sin krone, før England vevaluerer sit pund, ja så har vi en katastrofe. Nå det er vel ikke sikkert, at det går så galt, men muligheden er der. I så fald er der ikke meget ved at komme hjem, og jeg tvivler på, at der bliver noget ved at komme til udlandet heller.

Jeg kan blive rasende når jeg tænker på, at man, når jeg endelig har fået skrabet nogle få kroner sammen, vil gøre dem verdiløse. Den eneste trøst jeg kan se er, at der er mange andre som er lige så dårlig stillede som jeg, men det synes at være en mager trøst. Desværre er det umuligt for mig at følge med i hvad der foregår, jeg har jo ingen aviser, og den smule man får vide i radioen, bliver man ikke stort klogere af. Hvad siger børsen? Stiger obligationerne? Hersker der nervøsitet? Intet kan jeg få at vide, jeg kan kun gisne, og det er ikke sikker nyhedskilde.

Nå måske i ikke interesserer jer for hvad jeg går og tænker på angående verdensøkonomien i almindelighed. Og for jer som er bedre underrettede kan mine bekymringer og tanker måske virke både latterlige og meningsløse. Det eneste jeg kan undskylde min ængstelde med er, at jeg ikke har for fem øre tilli til den økonomiske situation i almindelighed og ikke for to øre til dansk finanspolitik i særdeleshed.

Hvis jeg var sikker på, at en verdenskrise var under opsejling, ville jeg omgående søge stilling hos KGH igen, for da ville det vist være bedst at gemme sig væk heroppe så længe den varer. Jeg vil dog nødig lave nogen forhastet beslutning, og på den anden side ville jeg lige så nødig komme for sent, så min stilling er ikke særlig let. Jeg vil nu vente nogle dage for at se, hvordan det går med den engelske strejke, hvis den trækker i langdrag, ja så ved jeg hvd klokken er slået, og da foretrækker jeg Grønland frem for et hvilket som helst andet sted på kloden.

Man skal ikke male fanden på vægen, vil i måske sige, og det heri ret i, men man skal heller ikke hygge sig i sengen mens huset brænder ned over hovedet på en.

Alting går eller s godt her, vi har endnu ikke mærket noget til at smørret er blevet billigere, og jeg kan med sikkerhed sige, at vi heller ikke kommer til at mærke noger før der kommer skib igen. Det varer heller ikke så længe nu, om tolv uger skulle vi kunne vente det, hvis alt går som det skal. Nede i Diskobugten er de begyndt at sejle nu, der er atter skibsforbindelse mellem Egeesminde og Holsteinsborg. Jeg tror nok det er 14 dage tidligere end sidste år.

Her er det ingen udsigt til at isen vil gå de første par måneder, det mildvejr vi plejer at have sidst i februar, har vi ikke mærket noget til endnu. I de sidste dage har det endda væreet ekstra koldt, det har frosset mellem 20 og 25 grader om natten, og om dagen mellem 15 og 20.

Fiskeriet er meget dårligt, der bliver kun fanget små og få fisk, og sælerne er helt forsvundet. Kulminen som man har benyttet hele vinteren er skredet sammen, og man regner med, at den er ubrugelig. I øjeblikket arbejdes der på at åbne en ny et andet sted, men det er ikke sikkert, at det vil lykkes. Jorden er ikke let at arbejde i, den er lige så hård som fjeldet. Fuglene er ikke kommet endnu, så det r lidt småt med provianten, dog er der mig bekendt ingen der lider nogen nød endnu.

Vort varelager bliver også mindre for hver dag som går, men vi har endnu alle livsvigtige varer med untagelse af mælk, så det går nok.

28/3

Vi eer nu igen kommet ind i en kuldeperiode, i de sidste dage har temperaturen været nede på under 30 grader, og selv om det er klart vejr med solski hver dag, føles det forbistret koldt. Brændselsforbruget er steget igen, og endda er det va skeligt at få en rigtig god varme.

Fangsten eer dårlig, der er næsten ingen fisk, og sælerne holder sig borte fra isen på grund af den stærke kulde. Kullene er den eneste indtægtskilde for tiden, og de er vanskelige at få fat i, nu da det gamle brud er skredet sammen.

Vi kkan mærke på salget i butikken, at intægterne er små. Dagssalget ligger nu nede mellem 1000 og 1500 kr. Det er normalt efter årstiden, men efter det store salg vi har haft i årets første 2 1/2 måned, er det en kendelig nedgang.

31/3

Så er placeringsplanen kommen, og det ser ud til, at jeg skal rejse hjem med første skib. Selvfølgelig kan det komme noget i vejen, så jeg ikke kommer afsted til tiden, men muligheden for en tidlig hjemrejse er altså til stede. Jeg er egentlig glad for, at jeg skal afsted så tidlig, det er dejligt at komme hjem og få noget af sommeren med. Det er måske noget mærkeligt noget skrive, men nu da jeg ved, at jeg skal rejse, er jeg faktisk ked aft komme afsted., Det er so om, at de treår jeg har været her kun har været en drøm, jeg forstår slet ikke hvor de er ble et af. Det er ikke fri, jeg er lidt misundelig på dem som nu skal til at begyndte en ny treårsperiode her oppe, hvor har de meget at glæde sig til. Nå selvfølgelig vil de også få mange ærgelder, men dem glemmer de, når den tid kommer, da de skal herfra.

Nu kunne alt dette vel med lidt god villie forstås sådan, at jeg var ked af at komme hjem på ferie, men det er selvfølgelig ikke tilfældet. Jeg glæder mig til at se jer igen, og jeg glæder mig til at omme til Norge. Men når ferien er forbi, er jeg bange for, at jeg kommer til at længes tilbage til de egn her. Jeg har dog levet tre år af mit liv her, og selv om jeg til tider har bandet det hele af h til , så er jeg enten med eller mod min villie kommen til at helde af stedet. Jeg synes godt om den storslåede natur, og klimaet har jeg heller ikke noget at udsætte på.

Hvis jeg havde været gift, tror jeg nok jeg ville fortsætte her oppe som udstedsbestyrer, en sådan stilling kan jeg vist næmt få, for der mangler nogle stykker her i distriktet. De der nu sidder som bestyrer har så store underskudd, at men hellere end gerne skiftende dem ud, hvis man bare havde nogen at sætte ind i stedet.

Nå ddet er vel ikke nok at være gift, man må også være gift med en kone som kan finde sig i ensomheden, og en sådan bliver nok svær at finde. Ialtfald kan jeg ikke vente at finde hende på en to måneders ferie.

En aanden ting jeg vil komme til at savne er mine hunde, det bliver nok svært at få sagt farvel til dem, men det skal jo gøres, og jeg kommer vel over det også.