Perioden 1/4 til 31/5 1957

3/4

Lad nu være med at hænge med hovedet, og lad være med at sige, han er ikke rigtig klog. Der er menlig ingen grund til at hænge med hovedet, og han er rigtig klog. Nå det jeg ville sige er barey, at jeg har søgt plads som udstedbestyrer her i Umanak distrikt, endnu ved jeg ikke omjeg får den, men hvis jeg gør, betyder det, at jeg rejser herop igen, når jeg har haft min ferie. Det betyder ikke, at jeg har bundet mig til Grønland for hele mit liv, det betyder blot, at jeg har søgt at sikre min eksistens tre år frem i tiden. Jeg har gjort dette, for det første fordi jeg ikke ser med nogen stor optimisme på forholdene hjemme, og for det andet fordi jeg er bange for, at jeg ikke kan få en ordentlig stilling hverken i Danmark eller Norge. Jeg har en god løn nu, og jeg ønsker ikke at komme til at gå for en mindre, det ville jeg ikke blive tilfreds med i længden, og så ville jeg bare gå og ægre mig, fordi jeg gav afkald på noget godt og sikkert for at få noget dårligt og usikkert i stedet for. En tid spekulerede jeg på at utvandre enten til Australien eller Canada, men jeg tror at den længe ventede landbrugskrise nu er nær forestående, og hvis den kommer, vil det vist ikke være godt at være nogen af de to steder. Jeg håber, at i vil forstå mit synspunkt og lade være med at blive alt for kede af det. Når dette brev når jer’, ved jeg sikkert med bestemthed, om jeg kommer til at rejse herop igen, og til den tid skal jeg give jer nærmere besked om hvad jeg skal lave, og hvornår jeg skal rejse igen. Jeg kan dog nu fortælle jer, at jeg har forlangt en løn på mindst 12000 kr pr år plus et halvt års permision efter tre års tjeneste eller en løn på 13200 og ferie som nu. Jeg ved ikke om de aksepterer disse krav, men de er ufravigelige fra min side.

Foruden den kontante løn på de nævnte beløb vil jeg i begge tilfælde kunne regne med en provision på mellem 1 og to tusinde pr år, men så må jeg også påtage mig det økonomiske ansvar for hele varelageret. Jeg kommer med andre ord til at drive forretningen for eget ansvar, men jeg bliver til gengæld også den eneste der har noget at sige om hvordan det hele skal ledes. De steder der kan blive tale om er Uvkussigssat Satut eller Ikerasak. Jeg ville helst have Ikerasak, for den ligger så dejligt og kønt inde i fjorden, der er kun 40 km derind, og det betyder at jeg kan køre til Umanak på under fire timer. Satut ligger noget nærmere, deer er kun 26 km, men der er også mere arbejde, men til gengæld er der også mere at tjene. Uvkussigssat ligger 56 km borte, men det er et sted med fremtid i, der er god fangst hele året, og der er mange unge mennesker, som om nogle få år vil blive gode fangere.

Nu får tiden vise hvor jeg skal hen, hvis jeg i det hele taget skal hen. Jeg får nok vide om en 14 dages tid, det bliver spændende. Jeg kommer til at mangle en husbestyrerinde, men jeg får vel fat på en, jeg må nok hellere tage en grønlænder, for det kan sikkert ikke gå at få en dansker ud til sådan en ødemark. Der er ikke mange som kan finde sig i at gå sådan et sted dag ud og dag ind uden at se andre mennesker end den indfødte befolkning, som de ikke kan forstå hvad siger.

Ret mange bekvemmeligheder er der heller ikke, der er ingen elektricitet, og post får vi kun, når der tilfældigvis kommer en båd eller en slæde. Jeg er nu ikke bange for, at jeg ikke skal kunne klare mig, jeg kan godt tale lidt med grønlænderne, men selvfølgelig kan jeg ikke forstå alt hvad de siger. Nå bare jeg kan forstå hvad de vil købe og sælge, så er det egentlig også godt til en begyndelse, resten kommer nok senere.

Foreløpig glæder jeg mig til ferien, og når den er forbi, opdager jeg nok, om jeg skal herop igen eller ej.

5/4

I nat var det koldt, det frøs godt tyve grader, men det ser ikke ud til, at det bliver nogen langvarig kulde, for i aften er det betydelig varmere igen. Det har været tåget hele dagen, og alting blev rimet og hvidt. Det var væmmelig surt, men ellers så det godt ud.

Vi har besøg af lagerforvalteren fra Kudtligssat i disse dage, han er med præsten heroppe, og han nyder rigtig turen. Han har holdt ferie i tre uger i vinter- der er nogen som kan, jeg har ikke haft ferie i tre timer i de snart tre år jeg har været her

Nå der er måske nok min egen skyld, jeg har aldrig spurgt om at få fri, og der er vel ikke noget at sige til, at der ikke er nogen der tilbyder mig det af sig selv. Jeg sendte et brev i dag, jeg håber det når jer før jeg selv kommer hjem. Det er meningen, at det skal sendes med det første skib fra Egedesminde, og efter planen skulle det sejle sidst i denne måned, og hvis det går med der, er det ingen tvivl om, at det når jer før jeg kommer. Det ser ikke ud til, at vi får mere luftpost i år, men nu taler de om, at der skal laves regelmæssig flyveforbindelser her. Jeg har nu en lumsk anelse om, at det kun kommer til at gælde for Syd-Grønland, Umanak kommer sikke rt ikke med. Det er jo gerne sådan, at de der trænger mest først kommer med i anden røkke.

7/4

i dag skal der være hundevæddeløb, der starter 67 slæder, og de skal køre ca. 40 km. Jeg skal ud for at fotografere starten, jeg håber, at lyset er så godt, at jeg kan få de rigtige farver frem.

I morges så det ud til, at det ville blive fint vejr i dag, men det er ikke blevet så godt som det lovede, det blæser en lille smule fra nord, og det er næsten overskyet, men det fryser ikkemere end nogle få grader, så det er ikke ligefrem koldt.

Nu er væddeløbet endt, mine hunde kom ind som nr 25, så de var altså blandt den bedste halvdel. De var ikke meget trætte da de kom, men min hundemand er heller ikke slem til at bruge pisken.

Vejret blev køligt ud på ettermiddagen, den kom til at blæse fra nord, og temperaturen faldt til – 10 grader, folk stod og frøs mens de ventede på at slæderne skulle komme hjem igen. Der blev ikke noget spændende opløb, for der var over to minutter mellem nr 1 og nr2.

8/4

I morgen er det 17 år siden, og i år er det en tirsdag som dengang. Jeg har tit tænkt på, at det var godt, at vi ikke den dag vidste hvor længe det skulle vare, for så tror jeg ikke havde holdt det ud.

Den dag står for mig som en af de uhygligste dage jeg nogensinde har oplevet, og jeg håber ikke at jeg skal opleve en dag magen til den igen. Det kan godt være, at vi skulle glemme det forbigangne, og se frem i stedet for at se tilbage, men det er nu ikke så nemt. Der sker så meget ude i verden, som får mig til tænke på alt det der skete i de fem år der fulgte på den niende april, og selv om jeg på baggrund af det der er sket i andre lande siden, kan se, at vi ikke blev udsat for det værste noget menneske kan blive udstat for, så synes jeg, at vi også hører til dem, som har prøvet hvad det vil sige- at miste frihed og selvstændighed, og hver gang det bliver 9. april, har vi en pligt til at føle taknemlighed for den frihed vi har, og fordi det ikke gik os værre end det gjorde.

14/4

i dag har der været konfirmation, og jeg har også været med til en lille fest. Jeg synes jeg var nødt til at give vort telegrafbud en lille gave, og det førte med sig, at jeg blev inviteret til kaffe i ettermiddags. Han havde fået mange gaver, der var fra alle danske i byen, og desuden var der selvfølgelig en masse fra hans andre bekendte i byen og på udstederne. – Den røde skrift skyldses et teknisk uheld.

Da jeg kom, viste det sig, at alle byens danske var inviteret, og der var fuldt hus i stuen. Loftet var pyntet med silkepapir, og der var blomster på bordet, det var selvfølgelig papirsblomster, men de var lavet så naturligt, at man skulle se nøje efter for at opdage, at de ikke var ægte. Der var kager i overflod, og det hele var rettet pænt an. Værtinden var klædt i nationaldragt og hun var venlig og omsorgsfuld. Det var med andre ord en hyggelig lille fest. Som sædvanlig varede den kun en halv time, der var mange andre der skulle til, så vi var nødt til at vige pladsen, så de også kunne få del i bordets glæder. Der har været fint vejr til festen, solen har skinnet hele dagen, men lidt koldt har det været.

Konfirmationen fejres på en anden måde end hos os, den begynder faktisk allerede lørdag aften med en gudstjeneste, under hvilken konfirmanterne er til overhøring. Søndag kl 10 foregår den egentlige konfirmation, og kl 12,30 er der altergang for konfirmanterne. I aften skal der være gudstjeneste igen, så det er en travl kdag for præsten.

Ja stakkels præst, hele eftermiddagen har han være t til fest, når han i aften går til kirke for at holde gudstjeneste, har han været rundt i 15 forskjellige hjem for at drikke kaffe, det er en drøj omgang, men det hører sig til, og det går ikke an, at han snyder sig fra det. Han kan ganskevist kun være få minutter hvert sted, men der er ingen der siger noget, fordi han går hurtig igen, de ved, at han også skal andre steder hen så det er helt i sin orden, hvis han derimod blev væk, ville det vække stor fortrydelse.

Jeg tænker at i nu har fået et af mine breve, og der følger flere efter. Landshøvdingen har lovet at sende vore breve med fra Sdr, Strømfjord, og efter hvad jeg kan regne ud, skulle han kunne nå derned enten i dag eller i morgen, ja måske allerede i går, så der er mulighed for, at i enten har fået brevet, eller at i får det i morgen eller tirsdag. desværre kan i ikke skrive igen lige straks, men det varer ikke længe inden det kan lade sig gøre. Jeg er spændt på at høre fra jer, det var jo rart at vide hvor jeg skal finde jer, når jeg kommer hjem.

Jeg går og venter på at få at vide, om jeg skal rejse op igen, når ferien er forbi, og jeg regner med at få besked om nogle dage. Det e næsten lige så spændende som da jeg i sin tid gik og ventede på at få vide om jeg skulle til Grønland eller ej, jeg håber svaret denne gang bliver lige så tilfredsstillende som sidst.

Jeg håber ligeledes, at i ikke bliver alt for kede af det, hvis det viser sig, at jeg skal herop igen, jeg vil ialtfald blive glad, og jeg ville gerne, at i kunne dele glæden med mig. Nu endnu er det ikke sikkert, at det bliver til noget, jeg ved nemlig ikke noget om, hvorvidt man vil give mig den løn jeg forlanger, og hvis man ikke vil det, bliver det ikke til noget, jeg har nemlig sat en bestemt sum, som et ufravigeligt krav, og bestyreren mener, at man vil afslå mit forlangende. Jeg kan imidlertid ikke gå længere ned, det forbyder min stædighed mig, men hvis man vil give mig andre fordele, er der endnu mulighed for forhandling om lønnen.

15/4

Det er stadig koldt, i nat frøs det 22 grader, og hele dagen har det blæst fra nord. Der står en kold og klam tåge ude over fjorden, så solen kan ikke rigtig komme til at varme. udsigterne til en tidlig vår er ikke lyse, men vi håber stadig, der kan jo endnu ske et mirakkel, det er da sket før. I aften er det kortspilleaften, vi skal spille hos telegrafbestyreren, sidste gang var det mig der havde dem. Jeg bagte i den anledning en lagkage, og den var så god, at vi spiste det meste af den. Det var selvfølgelig også meningen, men den skal være god, når fire mand skal kunne tage over det halve af den. Aftenen efter gik jeg op til Hadrups med resten, og det spiste vi til en kop kaffe og et glas sherry. Hadrups- var her nede til en kop kaffe tirsdag aften, så jeg driver en del selskabelighed nu igen, og det er også meget hyggeligt. Store fester holder jeg mig stadig fra, jeg gider ikke selv lave noget sådant, og så er jeg nødt til at sige nej til alle invitationer, ellers bliver borgerskabet bare fornærmet, og det skulle man meget nødig risikere.

16/4

Stadig koldt, det frøs over tyve grader i nat, og det har været koldt hele dagen. Solen har ikke rigtig været fremme, den kan ikke komme igennem den sure frosttåge som kommer væltende ned fra Umanakfjeldet. Det er med andre ord et køligt forår vi har i år, spåmændene som spåede en tidlig sommer, har vist taget fejl denne gang. Det ser ud til, at vejret bliver dårligt i påsken i år også, det er tredie ar i træk, så vi er ved at være vant til det. JEg havde ellers gået og glædet mig til at komme ud på en rigtig god slædetur, men det kan godt ske, at det ikke bliver noget. Hvis vejret bliver dårligt; har vi bestemt, at vi vil spille kort hele tiden. Det kan jo være meget godt, men jeg ville nu hellere ud at køre, det er trods alt mere spænnende.

Jeg har endnu ikke hørt noget fra København, det tager sin tid for dem, inden de kan få sig bestemt, nu regner jeg ikke med at høre noget før efter påske. Selvfølgelig kan jeg godt vente med at få besked, men på den anden side, var det rart nok snart at få vide hvad jeg skal. Det er ikke så rart at gå og vente på sådan noget ret længe, jeg bliver helt nervøs af det.

17/4

I dag har det været lige så koldt som i den koldeste vintertid, det har blæst stærkt hele dagen, og temperaturen lå nede på – 16 kl tre i eftermiddags, det vil sige på den tid af dagen, da det er varmest. Det er trist, at der ikke kommer noget varme, vi er ved at trænge til det. Jeg vil ønske, at det bliver bedre i morgen, for der er ikke noget ved at komme ud at køre, hvis det blæser og er koldt.

Jeg har endnu ikke fået noget svar fra København, det ser ikke ud til, at de er særlig interesseret, og det kan jo være, at de heller ikke er det. Nå selv om de var det, ville det vel være dårlig teknik at vise det, jeg skjuler også min interesse, man skal helst lade som ingenting, det giver mest i det lange løb.

I morgen fyller Jensen år, han bliver 32, så han er ikke helt ung længere. Han vil vist heller ikke til Grønland igen, han taler noget om, at han vil til at læse, men jeg synes nu han er for gammel til sådan noget. Han mener imidlertid ikke at det betyder noget, og hvis han virkelig bryder sig om at komme til, at lære noget nyt, så er det ialtfald på tide, at han tager fat. Hvad han vil studere, ved jeg ikke, men det skal vist være til Dyrlæge eller noget lignende. Det var hans mening engang, at han ville læse videre, men der kom et eller andet i vejen, hvad det var, er jeg ikke rigtig klar over, men jeg tror nok, det var hans far, deer syntes, at det læseri ikke var noget at give sig af med, så kom han i handelslære. Ja sådan kan det gå.

19/4

I dag kom jeg hjem fra Ikerasak, jeg har været inde for at besøge Lars Postkasse. Jeg kørte derind i går, så vi har rigtig haft tid til at sludre. Vejret har været nogenlunde, det har været solskin, men det har været meget koldt. Særlig hjemturen var kold, de sidste 20 km havde jeg vinden lige imod, det bed noget i næsen, men hundene var flinke, de travede godt afsted, og hele hjemturen tog kun 3 1/2 time.

Det vil altså sige, at jeg har kørt med en gennemsnitsfart på 11 km i timen, det er ikke hurtigt, men i betragtning af at jeg kun har fem hunde, må det siges at være ganske godt. I aftes var jeg til mik inde i Ikerasak, det var vældig hyggeligt. Vi fik serveret kaffe med lagkage, og bagefter fik vi imiak og vin. Der var for en gangs skyld ingen som blev fulde, og festen sluttede kl 12, og vi kom altså hjem til ordenlig sengetid. JEg stod op kl 7 i morges2, for Larses ur var forkert i slag. Jeg hørte det slog ni, og så tænkte jeg, at nu må jeg hellere se at komme op. Da jeg havde klædt mig på og kom- ind i stuen, så jeg til min forbavselse, at kl kun var fem minutter over syv. Der var ingen af de andre der var stået op, og for at få tiden til at gå, gik jeg mig en lang morgentur. Det var srålende vejr, og alt var så stille, som det kun kan væred et ved et udsted. Jeg kom tilbage kl 8, og da var de- andre ved at stå op. Så drak vi morgenkaffe2, og bagefter gik Lars og jeg på besøg i byen, vi drak kaffe en gang mere, og da vi var færdige med det, gik vi hjem og spiste frokost. Kl 2 startede jeg på hjemturen, og jeg var hjemme kl 17.30. Jeg synes, at jeg har haft en god tur, og jeg er glad for, at jeg kom afsted.

23/4

Søndag den 21 kl 16.30 kom der uventet en amerikansk flyvemaskine og kastede post ned til os, da vi hørte den komme, blev vi vældig glade, men da vi så posten blev vi skuffede. Der var kun to eller tre private breve, reste var officiel post, og det er jo ikke særlig spændende. Heldigvis var der nogle amerikanske aviser med, og de var kun få dage gamle, så lidt fik vi da ud af det. De to sidste påskedage gik ellers stille og rolige. Den 1. var jeg hjemme hele dagen, og den anden var jeg hos Jørgensens om eftermiddagen for at spille kort, og hos Hadrups om aftenen for at spise oksekødsuppe.

Jeg havdedet med andre ord hyggeligt. Der intraf en begivenhed i påsken som satte sindene i bevegelse. Sanatorieforstanderinden ville køre til Ikerasak om onsdagen for at blive derinde til om torsdagen. Hun startede kl godt tre om eftermiddagen, og hun skulle efter beregningen være ved sit bestemmelsessted ved 7 tiden om aftenen. Kl 22 kom hun imidlertid tilbage til Umanak, og fortalte, at hun var kørt forkert, og hun havde valgt at køre tilbage, da hun var bange for, at hun aldrig ville finde Ikerasak. Da hun var ventet i Ikerasak, var vi nødt til at sende en slæde derind med besked om, at hun var i god behold. Dette var særlig nødvendig, da hun havde lægens lille dreng med, og hans forældre, som var kørt derind tidligere på dagen ventede ham derinde ved aftenstid. Jensen lovede, at hans hunde ville være klar til at køre ved 23 tiden, og det var så meningen, at sanatoriets karl, skulle komme å køre derind. Han kom imidlertid ikke, og da vik sendt bud til ham, viste det sig, at han havde misforstået beskeden han havde fået; han havde forstået det sådan, at det var dagen efter han skulle køre. Han var derfor ganske rolig gået til dans, og han havde moret sig dejligt. Vi fik ham bragt ud af misforståelsen, og kl 1 kom han afsted. Inde i Ikerasak var man imellemtiden blevet ængstelige, og for at foretage sig noget, havde man sendt to slæder ud på eftersøgning. Denne eftersøgning blev først afblæst kl 4 da bud nåede de ind.

Den ulykkelige sanatorieforstanderinde har haft en meget ubehagelig påske, det har ikke været nogen fornøjelse for hende, at skulle svare på alle de deltagende spørgsmåæ der har været stillet hende, men jeg håber, at det kan blive hende en belæring om, at man ikke kører ud på egen hånd, før man er istand til at bevare hjernen kold. Det eneste der var i vejen var nemlig, at hun var blevet bange for det fremmede landskab hun såm derinde i fjorden. Ganskevist ligger Ikerasak ikke længere væk, end man kan se dets høje fjeld herfra, men når man kører ind mod det, forsvinder det, når man har kørt halve af vejen.

Ved den tid er man imidlertid så langt, at man kører langs kysten af den ø, på hvilken udstedet ligger, og der skulle ikke være det mindste at tage fejl af. Alle de omkringliggende fjelde ser på dette tidspunkt helt anderledes ud, end de gør når vi ser dem her ude fra, og stilheden er så intens, at det ringer for ens øren. Der findes intet levende i en afstand- agf flere km, og man føler det som om man var på månen. Stilheden og landskabets storhed har slået den gode dame med skræk, og da det eneste hun kunde kende var Umanakfjeldet, skyndte hun sig at vende om og køre hjem igen. Nå det må jo egentlig siges at være ganske fornuftigt af hende, så var hun da sikker på at komme i sikkerhed.

Det er meningen, at Hadrups og jeg skal en tur ind til den store isbræ engang i foråret, hvis vejret og isen vil tillade det. Jeg tænker vi starter lørdag 4 maj, men helt sikkert er det ikke endnu, Jeg ville gerne afsted, for det er vist noget af en oplevelse at se de mægtige ismasser som vælter ned derinde. Ja ved den tid vi får den at se, er den nu ikke i virksomhed, men man kan se de fjelde, som vil komme glidende ud til os når isen går. Jeg kender ikke noget tal på hvor mange kubikmeter is den leverer i døgnet, men det er adskillige tusinder. Hvis vi kommer derind, skal vi selvfølgelig have en masse billeder af det derinde, jeg tager alle mine i farver, så det bliver noget at se på når jeg kommer hjem. Jeg tog også en del billeder i ikerasak, den dag jeg var derinde, og jeg har lige taget nogle nærbilleder af mine hunde. Jeg har endnu ikke fået at vide, om jeg skal herop igen, men jeg regner med at få besked en af de første dage. Jeg går og har en dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har telegraferet til jer i denne måned, men nu har jeg bestemt, at det skal gøres i morgen, enten jeg får besked fra København eller ej. Mit brev må snart komme hjem til jer nu, jeg tror nok, at det bliver sendt fra Sdr. Strømfjord sidst denne uge.

26/4

Ja jeg har endnu ikke fået sendt noget telegram, men i morgen vil jeg ganske bestemt sende det, Vejret er elendigt, det er koldt, og det sner hver dag, her er der ingen der kan se, at bøgen er sprungen ud på Langeland. Jeg læste i avisen for et par dage siden, at nu var bøgene ved at grønnes på langeland, det kom egentlig som en overraskelse for mig, for jeg havde gået og regnet med, at det var vinter endnu. Det er det altså også her, men hjemme hos jer må det altå være forår. Det varer nok noget inden vi kan begynde at tale om rigtig vår, isen er over en meteer tyk mange steder, og det fryser fra 10 til tyve grader. Vi må foreløbig trøste os med, at det må blive vår engang, og håbe på, at det ikke vil vare alt for længe. Jeg har lidt travlt i denne tid, mine folker ved at begynde at holde noget af deres sommerferie, så jeg har ikke fuld besætning. Min førstemand har fire dage nu, han er til konfirmation i Nugatsiak. Når han kommer hjem, skal en af de andre afsted, jeg regner med, at der skal være een eller to på ferie hele majmåned. Det gælder om at få så meget af ferien overstået som mulig inden den nye butiksbetyrer kommer, jeg kan nemlig lettere undvære nogle af folkene end han kan. Jeg tager nok selv en fridag engang i maj, som før omtalt er det meningen, at Hadrups og jeg skal på en lille slædetur i nærmeste fremtid, og når vi skal afsted, vil jeg have fri en mandag, så får vi to dage til turen, og det er det mindste vi kan nøjes med.

29/4

Bidende kulde, det frøs 23 grader i morges, og det blæser fra nord. Jeg tror aldrig detbliver sommer, isen bliver tykkere i stedet for at smelte, ja hvordan skal det ende.

2/5

Kom maj du søde milde, ak ja, det lyder skønt, men vor maj er alt andet end sød og mild, det fryser lige så hårdt som i den koldeste vintertid. Heldigvis har vi solen, det hjælper altid lidt på humøret, vi har solskin fra kl 3 til kl 22 nu, og om 14 dage har vi solskin døgnet rundt. På jorden er der næsten ingen bare pletter endnu, sneen dækker alt, og sollyset virker så stærkt, at man får ondt i øjnene hvis man går ud uden solbriller. sælfangsten er megeet dårlig, fordi sælerne ikke går op på isen i den stærke kulde. Der har heller ikke været nogen fangst ved iskanten endnu, der er så langt derud, at kun enkelte begiver sig ud på rejsen. Det sted hvor der er nærmest, er der næsten hundrede kilometer. Oprindelig var der meningen, at det første skib skulle komme den 30 i denne måned, men vi har opgivet at få det at se til den tid, vi skal vist være glade, hvis der kommer et skib i juni.

Nå selvfølgelig kan der ske mirakler, hvis der kommer en storm med orkans styrke, kan det ske, at isen driver til havs, men sådanne storme er ikke almindelige ved denne tid på året. Lige meget hvor utolmidige vi er, kan vi ikke gøre andet end at vente, til gengæld er der mulighed for, at vi kan få lov til at vente længe, meget længe endda.

Jeg har endnu ikke hørt noget fra København, så endnu ved jeg ikke noget om hvordan det går med mine planer for fremtiden. Men lige meget hvordan det end går, så skal jeg rejse hjem før jeg foretager mig noget andet, det er da et lyspunkt i alt det mørke.

På lørdag og søndag skal der være basar til fordel for det nye forsamlingshus, som skal opføres her i Umanak til sommer. Der skal være både tombola, lykkehjul, spilleborde og amerikansk lotteri, så det bliver en ordentlig fest. Man regner med, at det vil give et overskud på mellem to og tre tusinde kroner, og man venter besøg fra hele distriktet.

Lars Nielsen fra Ikerasak er på besøg her i disse dage, han har konen med denne gang, og de har begge veldig travlt med at gå på besøg rundt om i byen. Jeg har inviteret dem til at besøge mig, men de får vist ikke tid denne gang, for de skal så mange steder, at de ikke kan overkomme det hele.

19/5

Tiden går, og vejret skifter, de sidste 8 dage har det været sommer. Solen skinner hver dag, og der er mellem 7 og 10 graders varme, der har også været ret stærk blæst fra sydøst, og al sneen på øen er forsvunden. Det er så varmt om dagen, at jeg ikke længere behøver at fyre, jeg har sol i stuerne fra kl 3 om morgenen til kl 12 om middagen, og det giver så meget varme, at jeg ikke behøver at fryse om aftenen, selv om jeg ikke bruger min kakkelovnmere. Vi har haft midnatssol i fire døgn nu, og i kan tro, at vi nyder det, det er nu dejligt, at det er lyst hele døgnet, hvis jeg ikke mere kommer her op, bliver midnatssolen noget af det som jeg kommer til at savne mest.

Selv om det er sommer, ligger isen stadig lige fast. Der er ingen der venter, at den vil gå den første måned endnu, for den er stadig meget tyk. Der er tale om, at vi skal have den første post sejlet op til iskanten, og der skal vi så hente den med slæder. Jeg ved dog endnu ikke, om det bliver til noget, og jeg er egentlig også lige glad, for jeg synes ikke det spiller nogen rolle, om vi får post en måned før eller senere. Der er imidlertid mange, som ikke kan vente, de opfører sig nærmest som små børn, der venter på julaften.

Vi venter ikke at de to første skibe vil kunne sejle her til, så måske der vil gå mere end en måned inden vi får forbindelse, så jeg kan komme hjem, i skal nok ikke vente mig 2før først i august, men det er jo bedre sent end aldrig. jeg har endnu ikke hørt noget fra København, og jeg er ved at tro, at jeg heller ikkefår noget at høre. Det lader ikke til, at de er interesseret i at jeg skal rejse op igen, så jeg er ved at gøre mig fortrolig med den tanke, at jeg ikke får Grønland at se mere. Det er nu heller ikke så vanskeligt, det er jo steder nok at rejse hen, og der er vel også mange steder, som er lige så spændende som her.

Ja, nu bliver min dagbog ikke ret meget lengere i år, jeg regner med, at jeg skriver den afsluttende del næste gang jeg skriver, og jeg håber, at jeg kan få det hele sendt hjem, så i kan nå at læse det inden jeg selv kommer, så bliver jeg fri for at fortælle så meget selv.