Nugatsiak, de 25 maj 1958

Kære far og mor.

Det kan måske lade sig gjøre at få dette brev til Danmark inden længe, jeg vil ialtfald prøve det.

Umanak har haft første skib, og der er efter sigende kommet en masse post. Skibet var tidlig ved det i år, det kok allerede den 14. maj, men jeg har selvfølgelig ikke, set noget til brevene endnu.

Jeg regner imidlertid med at de kommer, men det bliver ikke før dette brev er sendt afsted, så jeg kan ikke, svare på eventuelle spørsmål før senere. Mit store brev kommer også senere, jag kan ikke få tid til å afslutte det nu, men jeg kan forberede jer på, at det ikke er mindre end det i plejer at få.

Jeg har haft en god vinter, der har været meget sne her, men det har ikke været koldt. Vi skal bygge et nyt fiskehus til sommer, der kommer to danske håndværker hertil den 1. juli, og det er meningen, at de skal blive her til den 1. oktober. Jeg er lidt spændt på at se, hvad det bliver for fyre, man kan jo aldri vide.

Jeg håber, at i har fået det brev, som jeg sendte herfra engang i vinter, det skulle efter min beregning kunne være hos jer i slutningen af maj, men noget helt sikert kan man jo aldri regne med i denne verden.

Jeg aner ikke faktisk ikke ret meget om, hvad der foregår hjemme nu, aviser har jeg ikke set siden i efteråret, det eneste nyt jeg får, er det jeg fanger i radioen. Jeg håber derfor, at i meget uførligt fortæller mig hvad der er hændt, og jeg er selvfølgelig særlig nysgerrig efter at vide, hvordan det gikk med valget i forår. Det regner jeg nu med i har skrevet om i det brev, som formodentlig ligger i Umanak, så i behøver ikke at gentage det.

Noget særligt vil jeg ikke skrive i denne omgang, jeg vil nøjes med at sige, at jeg har det godt, og at jeg er glad for at være her. Jeg er ved at tro, at det er endnu bedre end at være i Umanak. Ganskevist har jeg ikke set en kartoffel i over to måneder, men jeg lever da endnu. Hvis jeg kunne huske, hvordan et æg ser ud, eller hvordan ost smager, ville jeg tegne lidt af begge dele og sende jer, men det kan jeg ikke.

Det er mange andre ting, som jeg ikke ved hvordan ser ud, men jeg håber, at jeg får lejlighed til at opfriske min hukommelse i løbet af sommeren. Jeg har kun haft besøg tre gange i vinter, og alle tre besøg kom næsten samtidig. Det er nu ved at være to måneder siden jeg har set nogen fra Umanak, og der vil sikkert gå mindst 14 dage inden jeg ser nogen endnu. Bortsett fra den slags og andre småting er livet her lige så spændene som andre steder jeg har været, og jeg befinder mig vel så godt. Jeg har ikke været i Umanak siden i oktober, og jeg regner ikke med at komme derned foreløbig. Hvis der ikke bliver en lejlighed engang i sommer, bliver det måske en til næste sommer, ialtfald kommer jeg derned i 1960, og det er tidlig nok. Nu ikke mere denne gang, jeg sender det store brev så snart der igen bliver bådforbindelse, det er nemlig for tungt til, at det kan sendes med slæde.