Perioden nov – 31/12 1956

For en time siden forlod årets siste skib Umanak, det var som sedvanlig Tikerak. I år lykkedes det ikke at få det ind i havnen, isen var for tyk. Losningen foregikk pr. slæde, men den gik aligevel hurtig. Der var ialt 70 tons, og det kom i land på 7 timer.

Med skibet afrejste fem håndværkere, men ingen af de fastboende. Nu er det så vinter igen, vi er afsondret fra den øvrige verden, og der går mindst 6 måneder inden vi atter ser et skib I havnen. Vi er imidlertid forsynet med alt hvad vi behøver for at kunne klare os vinteren igennem, så der er ingen fare for, at vi skal komme til at lide nogen nød i den tid som kommer.

Trods afsondretheden er det en god tid vi går i møde, vi har nu vor lille verden for os selv, og når isen kommer, kan, vi kjøre vore små søndagstur og iøvrigt gjøre os livet behagligt. Begivenheten ude i verden vil kun nå os som dønninger, der går ind en ellers rolig havn. I radioen vil vi følge med i hvad der sker, og hvis de mørke skyer trækker tættere sammen over Europa, vil vi med uro følge jer i vore tanker. Men selv den værste uro vil ikke kunne berøre os direkte, dertil bor vi for avsides.

I dag modtog jeg en kvittering for min opsigelse, og man lovede mig, at jeg vil kunne rejse hjem med første skib næste år. Næste gang der kommer skib, er det altså min tur til at rejse. Jeg glæder mig, men jeg er forberedt på, at der kan intræffe ting, som kan komme til at forhindre mig i at komme afsted til den fastsatte tid. Vi får vente og se hvordan det går altsammen, selv om jeg meget gerne vil hjem, kan jeg blive udsat for værre ting end at blive spærret inde i. Umanak. I de sidste dage har der været en ret god sælfangst. Det er det tidlige islæg som har skylden for, at det kan lade sig gøre at fange sæl allerede nu. Sidste år begyndte fangsten ikke før midt i januar. Der er dog ingen som siger, at fangsten vil vare ved. Hvis det kommer en mildning i vejret, forsvinner sælerne nog igen, eller det bliver umulig at komme ud at fange dem.

Butiksbyggeriet går langsomt nu, det ser dog ud til, at vi kan begyndte at bruge den nye butik til den 1. december, men der vil gå lang tid endnu, før det hele er klar til brug. Jeg regner med, at vi skal være glade, hvis vi får alt i orden til jeg skal rejse. Vi mangler endnu alle baglokalerne, de er der ganskevist, men de er ikke færdige. Der mangler både inventar og maling. Desuden er varmeinstallationen ikke i orden endnu, det betyder dog ikke, at vi skal gå og fryse. Der er stillet en kakkelovn op, som godt kan varme butikken op, men det var jo meningen, at vi skulle være fri for at fyre i selve butikken. Det bliver vi også nok, men ikke før hen på vinteren.

Nu kommer så den tid, da vi skal til at tælle varelager op, det skal gøres grundigt denne gang, da der skal skiftes bestyrer. I butikken bliver det nu ikke så vanskeligt, men det bliver en kold omgang for dem som skal tælle på lageret, jeg er glad for, at jeg ikke er en af dem. Der er ikke megen fornøjelse ved at gå og skrive i tyve graders kulde. Normalt plejer vi at ordne det sådan, at der arbejdes i to timer ad gangen, derefter holdes der så en kaffepause på et kvarter. I år bliver det sikkert også sådan, for bestyreren skal selv tælle med, og han er meget forfrossen af sig. Der skal nok blive en masse vrøvl, for der findes vist ikke en mere mistroisk person på jorden end Illum, han tror at alle vil stjæle fra ham eller snyde på anden måde. Ja han siger det selvfølgelig ikke, men jeg kan mærke det på ham. Det er godt, at vi nu bliver fri for ham, for selv om han bliver hr helt til foråret, har vi ikke mere med ham at gøre fra 1. januar. Efter den tid kan vi sige til ham lige hvad der passer os, det har jeg nu gjort hele tiden, men nu vil jeg lægge mig efter at afvise ham på en endnu mere overlegen måde end jeg hidtil har brugt. Det skal blive morsomt, jeg kan love ham, at han ikke skal få det bedre end godt, hvis han ikke holde næsen ved sig selv. Ham kan jeg altså ikke lide. Den nye bestyreren tror jeg derimod godt jeg kan arbejde sammen med, han har nogle sære ideer, men han er venlig og høflig, så det er noget helt andet. Jeg har en del med ham at gøre nu, idet han er med til at bestemme lidt om hvordan den nye butik skal indrettes. Han kommer og spørger om hvordan jeg har tænkt at gøre det og det, og når jeg fortæller ham lidt om mine planer, plejer han at være enig med mig, og sige at det lyder meget godt. Det ser altså ud til, at det kommer til, at gå meget godt.

Med sidste post fik jeg endelig et brev fra Knud, det var til gengæld langt. Det ser ud til, at han har funden den rette som man siger. Jeg er glad på hans vegne. Han råder mig til at finde mig en pige, men det er nok lettere sagt end gjort. Måske jeg ikke har gjort noget alvorligt forsøg endnu, jeg er så gammeldags, at jeg mener, at der kun er een som er den rette, og hun skal komme af sig selv. Tiden vil vise om jeg har ret. Jeg fik også brev fra morbror Oslvald og Gerda, de skriver, at de har fået nyt hus, og at de nu bor nær ved østersøen. Der var billeder med af børnene, der er syv nu, det er mange synes jeg, men måske det er rigtigt at have mange børn? De har været så glade fordi jeg har skrevet til dem engang imellem, de synes det er en hel oplevelse at få brev fra Grønland. Fra Inga og Erland var der intet brev, men jeg fik også to sidste gang, så de synes måske, at de har gjort deres pligt for i år, det har de egentlig også, der har været brev næsten hver gang, og der er ikke mange som skriver så meget til mig.

Der bliver vist ikke noget ud af min undervisning i vinter, tilslutningen har ikke været stor nok. Hadrup og jeg har derfor besluttet, at vi holder geografitimer uden elever, han siger, at det er meget bedre uden elever, så lærer vi selv meget mere. Jeg er sikker på , at han har ret, og vi skal nok få det hyggeligt. Forresten er jeg ifærd med at søge en ny stilling, det er en jeg har prøvet at søge før, men dengang fik jeg ikke noget heldigt resultat. Jeg havde opgivet at prøve igen, men så kom jeg til at tænke på, at det ikke nytter at give op, det gælder at blive ved, eller som englænderne siger det prøv prøv og prøv igen, giv aldrig op. Det er et prinsip, jeg fuldt ud kan gå ind for. Der er ikke noget så nytteløst, som at opgive en ting, fordi den ikke lykkes første gang den bliver prøvet. Her i verden får man intet foræret, det man vil have, må man tage selv. Jeg tager hvad jeg vil, og det bliver jeg ved med, til jeg får netop det jeg ønsker. Jeg ser, at i ikke havde held med jer første gang, i prøvede, jeg håber, at også i prøver igen.

Jeg skrev, at ingen av de fastboende rejste, det passer ikke, lærer Bjørgmose stak af, men det har jeg skrevet før.

Nu er det så mørkt, ikke almindelig nattemørke, men et altomfattende mørke uden ende. Alt har skiftet udseende, fjeldene står med sneklæder, og isfjeldene tegner sig som mørke silhuetter mod den midt på dagen svagt rødmende sydhimmel. Hvor isen ikke dækker fjorden, er den sort som beg. Tunge forrevne skyer frer i den stærke blæst hen over vore hoveder af og til efterladende millioner af snefnugge, som hvirvler rundt, til de til sidst når jorden, hvor de bliver kastet videre til de i en fejende dans forsvinder over de nøgne klipper. Alt er barskt og øde, kun de matte lys, som skinner ud af vinduerne røber, at her bor mennesker. Radioen er igen den eneste forbindelse, vi har med omverdenen. Fra den får vi sparsomme efteretninger om hvad der sker rundt om i verden, og gennem den sender vi vore små hilsner, små hilsner til vore kære langt borte, og gennem den mottager vi tilsvarend små hilsner, korte og fattige på ord, men aligevel velkomne, ja lige så velkomne som selv de længste breve. Men selv om radioen skulle svigte, har vi dog den forbindelse som tankerne giver. Mange tanker vil i de kommende tid krydse over atlantens stormpiskende vande, de vil følge jer hver dag, hvor i så end er. Når dagen atter bryder frem, er vi nået et godt stykke hen i året 1957, det år som jeg har set frem til med forventning, fordi dette år betyder hjem hjem. Hvilken betydning der ligger i dette ord, ved kun den som har prøvet at leve langt borte fra sine kære. Men for ham har det også en klang, som selv den smukkeste musik ikke kan måle sig med. For os som lever her oppe, hvor vinternatten råder, betyder ordet ikke blot gensyn, et betyder også solskin og varme. Det betyder duften af blomster, lyden af fuglesang og grønne træer. Det betyder opfykdelsen af alle de drømme som vi har drømt i stormfulde nætter og på kolde dage, og det betyder hvile fra al den daglige spektakkel. Er det da noget under, at dette ord kan få blodet til at løbe hurtigere gennem årene, og få selv den mest forhærdede til at skælve af glæde?

Selv den der glæder sig stærkest til det som skal komme, ville være et dårligt menneske, om han i sin foventning glemte, at den tid der skal gå før han får sine ønsker opfyldt, også er en kostbar tid, i hvilken livet skal leve. Også i denne tid kan der blive mange små glæder og det gælder om at nyde dem allesammen. I stedet for at glemme glæderne over forventningerne, skal man lade forventningerne være et ekstra krydderi i glæden over nuet, kun derved opnår man den fulde glæde når den kommer.

Tiden iler, vi nærmer os jul. På dagens længde mærkes det ikke, på mærkes ikke engang nytårets komme, men på travelheden kan man mærke det. I dag har vi solgt for 7000 kr, og så siger man endda, at folk ingen penge har. Hvis de bliver ved med at bruge lige mange hver dag, så kan det nok komme til at passe me tiden, derom er der ingen tvivl. Nå sådan er det vel med det meste af det folk siger, det kan altsammen komme til, at passe med tiden. Unskyld det komma, det hører ikke hjemme der, men det kom af et uheld. Der sker ikke store ting i denne tid, den ene dag ligner den anden. Der har ingen fangst været de sidste dage, blæsten har været så hård, at det har været umulig at komme ud. Trods det urolige vejr, brede isen sig stadig. For hver dag som går, bliver de isfri steder mindre og mindre, det endernok med at vi får is til jul. Temperturen holder sig konstant nede mellem – 10 og 15°, det er ikke fordi det er så koldt, men når vandet først er kølet ned, skal der ikke så meget til, før isen lægger sig.

Vi mærker ikke noget til alle de olievanskeligheder, som i har der hjemme, og hvis i klarer situationen inden næste år, kommer vi heller ikke til det. For os spiller olien heller ikke så stor en rolle, her i byener der kun et sted de fyrer med olie, og det er på sanatoriet, der har de selvfølgelig olie nok til et år, så der skulle heller ikke være fare for vanskeligheder. Jeg forståt, og hvis det svigter, kan oliefyret ikke bruges. Nu er det ganskevist meningen, at der skal bygges nyt el-værk næste år, men een vinter uden varme er sikkert også mer en nok. Lad os håbe, at deres optimisme ikke bliver gjort till skamme. Jeg har nu fået alt det vinterforråd, jeg har bestilt, endnu ved jeg ikke hvad der kommer til at koste, regningen er ikke kommen endnu, Men en skønne dag kommer den vel, det kan egentlig ske tidlig nok. I de år jeg har været her, har jeg døjet med at få fat på en kalender, men i år har jeg fået to. Den ene er kommen fra Tom`s chokoladefabrik, den anden er kommen fra Hempel` s skibsfarvefabrik. Den sidstnævnte er meget smuk, det er en afrivningskalender med smukke sejlskibe på, den pynter ligefrem på vægen. Bag på hver dato er der et lille vers, så der er åndelig føde i den for hele året.

I morgen søndag skal jeg arbejde fra kl 10 til kl 15, vi skal lave lidt udstilling i den nye butik, det er meningen vi skal begynde i den på mandag. Vi bliver dog ikke helt færdige før i løbet af den kommende uge, men bedre sent end aldrig.

Ja, butiksflytteriet afstedkom som ventet adskillige kontraverser mellem bestyreren og jeg. De endte i dag med at jeg forsikrede ham, at jeg aldrig har været så glad for noget, som jeg var ved bevidsheden om, at han til 1. januar skulle afløses af en ny bestyrer. Denne forsikring tog han meget ilde op, men måtte bide dem i sig. Stemningen er efter dette oppgør meget kølig, og sådan vil den formentlig holde sig, til det længe ventede nytår oprinder. Efter den tid kender jeg ikke mere nogen som hedder Illum, jeg vil ikke engang være istand til at huske, at han nogensinde har været bestyrer i Umanak. Hvad han har formået at gøre mig af ondt, vil dog ikke være glemt, han kan være sikker på, at jeg, hvis jeg nogensinde kan hævne mig ikke vil lægge fingrene imellem.

Efteråret som nu nærmer sig sin afslutning har været det mest stormfulde efterår, jeg har oplevet her. Det har også været det koldeste, allerede nu er vesterisen nået helt over til Egedesminde, og det er mere end en måned tidligere end sædvanlig. Sejladsen her på fjorden er meget vanskelig, det tager flere at komme ud og ind af havneindløbet, men endnu har der kun været et udsted, som det har været umulig at anløbe. Isen breder sig stadig, og det vil nok volde en del vanskeligheder at få de sidste forsyninger frem.

I dag har vi fået at vide, at der vil blive nedkastet post fra en af marinens katalinere en af de første dage. Jeg er spændt på, om der er et forsinket brev til mig. Det er første gang i den tid, jeg har været her, at en dansk flyvemaskine har nedkastet post til os, og der er første gang, at der er blevet nedkastet post før jul. Jeg troede ikke man turde flyve her op på denne årstid. Vejret kan jo så hurtig skifte, og vejrmeldinger kan man ikke stole på. Nu tror jeg nok, at katalineren er en temmelig stabil maskine, som kan tåle en hel del, og Danmark har jo dygtige flyvere, så jeg tænker turen lykkes. Nu er det ikke så heldigt, hvis der kommer breve til mig, fra nogle af dem jeg ikke har fået skrevet til. Men hvis det skulle ske, er der ikke andet for, end jeg må sende et juletelegram til de pågældende. Jeg håber så, at denne form for svar må være tilfredstillende. Vi kan sende juletelegrammer fr den 6 til den 19 december, og taksten er billig. Det koster kun 15 øre pr ord plus en krone i grundtakst, til gengæld må telegrammerne ikke indholde andet end jule-og nytårshilsner.

Handelen i den nye butik går godt, men da de bageste rum endnu ikke er færdige, er det lidt besværligt. De travle dage omkring den første er nu ved at være overstået, så nu får vi bedre tid til at få forskellige ting bragt helt i orden. Om få dage skal vi igang med at sælge juletræspynt og legetøj, det er en stor begivenhed, og alle er helt tossede efter at købe. Når folk kommer ind og ser alt det spændende, som står på hylderne, jubler de som små børn. Jeg er nu ikke så begejstret for al den jubel, for de råber i munden på hinanden, så man ikke kan høre hvad man selv siger. Men vi kommer vel over det også.

Vi nærmer os jul, endnu har vi ikke fået den lovede luftpost, men vejret har heller ikke været det bedste i den sidste tid, det har været sne og nordenvind. Sigtbarheden har været så dårlig, at det ikke ville have været mulig at se noget fra en flyvemaskine. Issituationen er blevet bedre som følge af den stærke nordenvind, og det ser ud til at det også i år vil lykkes os at få alle udsteder forsynet før den rigtige vinter sætter ind.

I de siste dage har jeg været ved at sætte billeder i mit album, det er ikke blevet til meget, men nu må jeg se at få fart på, jeg skulle gerne være ferdig inden slæde tiden kommer. Det er meningen, at albumet skal være fuldt, inden jeg skal rejse hjem. I et af mine amerikanske blade fandt jeg en interessant artikkel om vinterrejser til skandinavien. Der sto bl. a. Klimaet i de skandinaviske lande ikke er så kold, som man måske skulle tro. I Helsingfors er middeltemperaturen ikke så lav som i Chicago, Maine eller Portland, og De behøver ikke at frygte for artisk klima i nogle af de skandinaviske lande. Der er også masser af fornøjelser i de skandinaviske lande i månederne uden for den almindelige turistsaison. I marts strømmer 100.000 mennesker til Oslo for at overvære det berømte Holmenkol sliløb. Ved dette løb bliver verdensrecorder slået som en selvfølgelighed. Hvis De hellere selv vil stå på ski, end se andre gjøre det, vil de for få dollar kunne komme ud til norges mest vidunderlige skiterain. En anden af fornøjelserne i skandinavien er de danske østers, som kun kan fåes i månederne med R, Den kgl. danske balett er i fuld virksomhed i København, og pladserne er billige ( fra 50 cents til 3 dollar ) men biletter til koncert koster fra 1 til 2 dollar. Dessuden har København det mest festlige og det billigste natteliv i Europa. Alle skandinaviske byer er rene og tilialende og desuden har både Danmark og Sverrig private organisationer, som tager sig af turister og inviterer dem til at bo i private hjem, hvor amerikanere er særlig velkomne. Ligesom Hollænderne tale mange skandinavere engelsk, De vil virkelig føle Dem hjemme der. En bedre turistreklame ville ingen i skandinavien selv kunne lave. Jeg tror nsten man kan vente endnu flere amerikanske turister til Danmark til vinter end der plejer at komme.

F…… fødselsdag, og stadig ingen luftpost, det er nu heller ikke været vejr til det endnu, så lad det være en undskyldning. Det sner stadig hver dag, og når det er opholdsvejr er det for det meste tåget.

I butikken har vi travelt, vi har solgt juletræspynt i dag, og desudener vi i færd med at forsyne aldersrentenyderne med deres julebeklædningshjælp. Der er 26 som skal have, og de får for mellem 100 og 150 kr. pr. person. I går solgte jeg alene for 1500 kr. og i dag var jeg oppe på 1000 kr. Jeg har med andre ord forrygende travlt. Jeg har fået så mange varer i den nye butik, så alle hylder er nu fulde. Det tager sig godt ud, men i den travle tid er det et stort arbejde at holde det hele pænt, vi må arbejde til langt hen på aftenen for at klare det, men så skinner det hele også, så det er en lyst. På torsdag begynder optællingen på lageret, jeg håber de bliver færdige til den 29. så de kan komme til butikken til den 30. Vi skal være færdige til nytår. Efter grønlandsk skik holder vi fri den 24, og da den 23 er en søndag, bliver der fire dage i træk, og til nytår blier det tre.

Vi må nok stryge en eller to af fridagene for at blive færdige til tiden, men det gør heller ikke så meget, dem kan vi så tage længere hen på vinteren. Jeg har endnu ikke haft tid til at gøre mine jule-indkøb, det er skrap nok, at butikbestyreren ikke selv kan få tid til at købe ind, men det er vel oftes sådan, at den som står for det hele ikke selv for noget. Det er nu heller ikke meget jeg skal købe, men lidt lækkerier skal jeg dog have. Vi har fået så meget fint udenlandsk konserves, der er saltede peanødder og en mængde supper af forskellige slags. Desuden er der brune bønner med flæsk og mange andre delikatesser. Selvfølgelig koster det penge altsammen, men hvad gør det, dem har jeg egentlig nok af.

Julegaver har jeg købt, ialtfald nogle af dem, jeg har købt en pen glasskål til fru Hadrup og en grammofonplade samt en æske cigarer til Hadrup, så jeg mangler kun til de to drenge. De er ikke ældre nogen af dem, end de kan bruge legetøj, så det er ikke så vanskeligt at finde på noget til dem. Nu ved jeg ikke om jeg får tid til at skrive mere inden jul, hvis ikke der kommer luftpost, bliver der nok heller ikke noget at skrive om.

Ja, egentligvar det ikke meningen, at jeg ville skrive mere inden jul, og der er ikke hændt noget særligt heller, men jeg fik sådan en lyst til at skrive lidt alligevel. Julehandlen går godt, vi sælger for 3-4000 om dagen. Jeg tror aldrig vi har haft så mange varer, som vi har i år, vi har gulvtæpper, løbere, bordduge, kjoler, vindjakker, metervarer i mængder, hårpynt, fingerringe, fine kopper, kagefade, fine askebægere, fotoudstyr, grammofoner, malerier, morgensko, legetøj, juletræspynt og mange andre ting. I år har vi lejlighed til at få det hele udstillet, og folk har lyst til at købe det hele. Jeg har solgt to gulvtæpper i den sidste uge og desuden er der gået en mængde metervarer. Handlen går med andre ord temmelig livlig. Der er ikke så mæget trængsel, som der har været de foregående år, i den nye butik er nemlig så stor, st kunderne kan blive mere fordelt. Nu går vi så ind i den sidste uge, men jeg tror nok, at den værste travlhed er ovre, for der kan ikke være ret mange penge tilbage. Alle de fastansatte i handelen har fået en trediedel af deres januarløn, og jeg har grund til at tro, at de også har brugt det meste af den. Hvad de så vil leve af hele januar måned, ved jeg ikke, men det bliver deres sag. Hele fjorden er nu lagt til med is, og der er mange, som er gået igang med at fange hajer fra isen. Vinteren er kommet bag på os i år, vi har ikke fået vore både på land, og nu er det næsten umuligt at få dem op. Det hartaget tre dage at slæbe dem 25 m gennem isen, og der er mangler endnu 10 m inden de er henne ved slippen. Når de er derhen, er vanskelighederne ikke overstået, tidevandet, som varierer temmelig meget, hr dannet så meget is på selve slippen, at det vil blive meget vanskeligt at få bådene op på den. Det er dog vist meningen, at det skal prøves, om det lykkes, bliver så en anden sag. Kun en ting er sikkert, og det er, at det bliver en dyr spøg at få bådene på land i år. De sidste forsyninger kom ikke ud til udstederne, isen blev for svær, så i år måtte vi give tabt.

Det er stadig ingen luftpost kommen, og nu tror jeg ikke vi kan vente noget før et stykke ind i det nye år. Det bliver jo mere og mere mørkt for hver dag som går. De grønlandske juleskibe har haft en hård hjemrejse i år. Både Tikerak og Umanak har været ude i hård storm i Atlanterhavet. Tikerak har lidt havari, men der menes ikke at være nogen fare for skibet. Jeg hørte godt den anden aften, at der var udsigt til storm over hele nordatlanteren, jeg hører nemlig vejrmelding fra Norge hver aften i denne tid.. Jeg sendte vor håndværkere en venlig tanke, de rejste jo med Umanak, han som arbejdede i butikken er også med, og han kan ikke tåle at sejle, jeg tænker aldrig han rejser til Grønland mere.

Der findes ikke hundefoder i Umanak i øjeblikket, alle hunde går og sulter. Det er sørgeligt at se på, men der ikke noget at gøre ved det, man kan jo ikke plukke hår af en skaldet. Jeg er glad for, at jeg fik købt lidt ekstra til mine hunde, jeg har så meget, at de ikke behøver at lide nogen nød den første måned, Nå nu er hajfangsten som nævnt kommen igang, så der er mulighed for, at der snart kan blive lidt hajkød til vovserne. Om vinteren kan man nemlig godt fodre med friskt hajkød uden skader, det kan man derimod ikke om sommeren. Tiden for hellefisekfiskeriet er nok også snart inde, så forhåbentlig varer hungersnøden ikke ret længe. Jeg har funden en ny måde at fodre hunde på, nu da det gælder at spåre på kødet, jer er begyndt med at give dem rugbrød. Det er meget godt, men der skal helst noger fedt til i den stærke kulde, og jeg laver derfor margarinemad til dem. Det er lidt dyrt, men noget skal de jo have at æde, jeg kan nemlig ikke selv lide at spise mig mæt, når jeg ved at mine hunde er sultne. Nå nogen herregård drejer det sig ikke om, det koster mig ikke mere end ca. 1.50 pr dag, så jeg tror næsten jeg holder til det. Spisesedlen ser sådan ud, hveranden dag serveres kød, og hveranden dag serveres der 400 gr rugbrød og 50 gr margarine pr hund. Det er ikke nogen overdådig kost, men den er tilstrækkelig til at holde kødet på hundene, og der er hovedsagen.

Der kan man se, der sker immer noget. I dag er det store eventyr begyndt, der fanges narhvaler og hvidfisk i hundrevis. Hele byens befolkning er på isen, og der skydes så det er en lyst. Jeg har solgt 800 patroner siden i middags, og der kommer stadig folk som vil købe. Hele salget foregår på kredit, for der er ingen som har tid at hente penge. For et øjeblik siden, fik jeg at vide, at der nu er skudt mere end hundrede dyr, og der menes at være mange endnu. Nu vil det vel være naturligt, at jeg fortæller jer lidt om hvad det er som foregår. SOm jeg skrev i går, kom vinteren bag på os i år, den kom også bag på narhvaler og hvidfisk. Disse to slags sødyr er begge hvalarter som åndder med lunger. Nu dækker isen det meste af fjorden, og det er ikke muligt for de store dyr at komme ud til de åbne vand, derfor søger de sammen i de få væger som er igen, og der går de op til overfladen for at trække vejret. Det er en sådan våge som er opstået lige uden for Umanak, og nu er alt hvad der kan krybe og gå ud for at skyde de indespærrede dyr. Der bliver storfangst, for en hvidfisk er ikke noget lille dyr, den vejer for det meste mere end en ton, heller ikke narhvalerne er små, og de er udstyret med de kostbare narhvaltænder, som kan blive mere end to meter lange. En sådan tand kan nemt indbringe fra 100-200 kr.

Vi venter derfor en julehandel som man sikkert neppe har sett magen til i Umanak historie. I morgen venter jeg dog ikke noget større ryk ind, jeg tænker alle er på isen det meste af dagen. Mange af byens hunde er også taget afsted til det store eventyr, de sulter ikke mere, jeg tænker mange af dem må blive på isen i nat fordi de ikke vil være is-tand til kunne gå hjem, når de er færdige med at spise det de kan.

Jo der er glæde overalt, og der er aktivitet. Alle som kommer for at købe patroner har travelt, og de s eder så vandet løber ned af kinderne, endskønt det fryser mere end tyve grader. Den ene slæde efter den anden kommer kørende ind til byen læsset med kød og mattak, mang ivrig mennesker hjælper med at læsse af, og så s art slæden er tom, vender den atter tilbage til fangstfeltet. To steder længre inde i fjorden fanger man også hvidfisken og narhvaler, det er ved Umanatsiak og Ikerasak.

Det bliver spændende at se hvad morgendagen vil bringe, hvis jagten bliver ved som den har begyndt, er der ingen tvivl om, at byen vil blive mennesket fra tidlig morgen til sen aften. Men når så fangsten bliver omsat i pengene, ja så er det vor tur til at få travelt, men vi kan klare det, det er jeg sikker på.

17/12 I dag fortsatte den store fangst af narhval, jeg tror nok, der er kommet 100 slædelæs med spæk til byen i dag. Der er efter sigende skudt mellem 100 og 200 dyr, og den største af dem vejer nær de to ton. I aften kom den mand som plejer at køre med mine hunde, og forærere mig en narhvaltand som vejer 5 kg, og den måler ca 190 cm. Jeg er meget glad for den, for så store tænder er sjældne, og de er også mæget verdifulle. Den tand jeg har fået kan næmt koste 250 kr, hvis jeg ville sælge den i Syd-Grønland. Nu vil i måske synes, at det er for stor en gave at tage imod, men det gør ikke noget, da jeg ikke tager noget i leje af mine hunde. Sidste år kørte han med dem hele vinteren, og de sidste to måneder han havde dem, forlangte jeg intet af ham. Ellers er det skik at den som ejer hundene får halvdelen af fangsten.

Han skal også køre med dem i vinter, så jeg skal nok få ham betalt på min måde. Gaven kan jeg ikke afslå, det ville fornærme han meget dybt, og det ville da være synd, når han nu vil glæde mig med så fin en julegave. Jeg er nu meget stolt af den fine tand, der er vist ikke mange, som har en der er finere. Assisteten købte en i dag, den er mindre end min, og den gav han 80 kr for, og han mente endda, at han var kommen billig til den. Jeg har også fået mattak, det bryder jeg mig ikke så meget om, men jeg er nødt til at tage imod det, for man mener at det er noget af det mest delikate som kan fås,, og når folk kommer og giver mig det, er det altså det bedste de kan give efter deres egen mening, og så går det ikke an, at jeg siger nej tak. Hele byen lugter af frisk blod, det lugter lidt vammelt, men det kan man vel vænne sig til.

Der er travelhed overalt, ikke mindst i butikken. Vi solgte for over tre tusinde i dag, og i morgen venter vi et endnu større rykind. Alle tjener jo penge, og der er meget som lokker nu til julen, der er fine klæder, som alle har set på som noget uopnåeligt, nu er det pludselig ikke uopnåeligt længere. Jo der skal nok blive julehandel. I aften har jeg arbejdet helt til kl 10, men jeg er ikke træt endnu, jeg er faktisk kun træt om morgenen, men sådan er der vel mange som har det. Vi har nu fået vide, at vi ikke kan vente at få hverken post eller julehilsner før efter jul. Den flyvemaskine som skulle flyve det op har fået maskin skade, og der er ikke udsigt til, at den kan blive repareret før om nogle dage, når de reservedele som mangler kommer op med fly fra Danmark.

Nå så har vi noget at glæde os til til efter jul, det er godt nok, at det hele kommer på en gang. Jeg fik i dag endnu en invitation til juleaften, det var præsten som kom og inviterede mig, jeg måtte som i vel kan tæ ke sige nej tak, men jeg synes det er pånt af dem, at de ville se mig juleaften.

20/12 I dag kom luftposten, det blev som sædvanlig onkel Sam, som kom med den. Den danske Katalin er som skulle havde været her oppe gik i stykker, men det har jeg skrevet før. Amerikanerne er nu flinke, så kan sige om dem hvad man vil. Foruten post nedkasteze de julegaver til skolebørnene, det var nogle fin små gavepakke, hvad der er I dem, ved jeg ikke, men de er sikkert velkomne. Det er nu ikke, så dårligt at have en rig onkel, som ikke er bang for at gøre os småtjennester. Folk fortsætter med at køre spæk og kød til byen fra den store fangstplads. Der tje es mange penge, og der bruges mange. Der er sikkert ingen som ejer en rød øre, når julen er forbi, men man må jo håbe, at de får nogen glæde af dem.

Der er mange som køber meget tøj, og i det hele taget synes jeg, der købes ret fornuftigt. Nu gør det sikkert også noget, at vi har en masse virkelige nyttige ting, og at vi kan stille dem frem, så folk kan se dem. Vi holder stadig et salg mellem 4 og 5000 om dagen fra den nye butik.

Det er stadig meget koldt, i dag fryser det 21 grader, og det blæser med sur tåge fra nord. Det føles rigtig væmmeligt, men det meste af tiden kan jeg gå inde i en god varme, så jeg har egentlig ingen grund til klage, værre er det for dem som skal gå ude i de kolde pakhuse og skrive. De fryser også bravt, og de glemmer ikke at fortelle mig, at jeg har det godt. Nå det er jo for såvidt sandt. Jeg fik mange breve i dag, der var et fra Norge, et fra Henning, et fra Johannes Sørensen i Nr Bork, et fra Thorsen og to fra jer. Thorsen skrev et langt brev på tre hele sider, han fortalte om hvordan det gik børnene og om hvordan det gik med forretningen. Inga fortalte selvfølgelig om Tor, og så fortalte hun, at hun havde fået en strikkemaskine, og at Erland havde fået en masse nyt tøj. De har det vist godt, og det er dejligt at høre.

Det var ikke så godt med Thora Serup, det er synd for dem, at de har så meget modgang. Johannes fortalte om en rejse til Tyskaland Italien Shweits og Frankrig. Han har været på en tur, som han havde fået af Tuborgfonden, hvorfor han har fået en sådan tur, stod der ikke noget om, men han må vel på en eller anden måde have gjort sig fortjent til den. Henning skrev noget om, at han var ved at søge en ny stilling, men han gjorde opmærksom på, at det kun var i det indledende stadium endnu, og at han derfor ikke kunne sige noget om, hvordan det ville gå. Jeg håber, at det må lykkes for ham, han er vist ved at være ked af hotellivet.

Der har været mange fremmede i byen i de sidste dage, der kommer folk fra alle udstederne, de vil også være med til at tjene penge ved hvalfangsten, og det er der vel ikke noget at sige til. Jeg tror nu ikke folk fra Umanak er så glade for det, de ville vist helst have det hele for sig selv, og der er der vel heller ikke noget at sige til. Når alt kommer til alt, er enhver jo dog sig selv nærmest. Nu er der så kun tre dage tilbage til jul, og det er godt, for jeg er ved at være træt af al den tummel, det skal blive godt at få hvilet ud. I denne tid har jeg en arbejdsdag på tolv til fjorten timer, det kan jo nok gå for en kort tid, men i længden bliver det for meget af det gode. Jeg får for lidt tid til at passe mit eget i. Jeg har ikke fået gjort ordentlig rent i den sidste uge, men det er en trøst, at jeg har to dage til min egen rådighed efter juletravlheden er endt.

Johannes skrev frresten også lidt om hvordan det gik i Oksbøl og Kompedal. Han mente, at det var ro i Oksbøl nu, men at der stadig var en del uro i Kompdal. Jeg har lest om det i avisen, og det ser ud til, at der er mange retssager fre Kompedal, jeg ved ikke hvad det er for mennesker som bebor denne lejr, men det ser ud til, at det er den slags, som jeg ikke kan lide. Lejrchefen tror jeg ikke der er noget i vejen med, ham kender jeg personlig fra Oksbøl, og jeg synes godt om ham. Han var regnskabsfører dernede da jeg var der, og jeg havde mange hyggelige timer sammen med ham, når han havde overarbejde på kontoret. Det er nok snarere nægterne der er noget i vejen med, det ser ud til, at de bliver mere og mere kværulerende jo længere tid der går. Jeg forstår heller ikke Ivar, jeg troede han var en mand som nok var istand til at tage konsekvenserne af sine handlinger, men det ser ud til, at jeg har taget fejl. Man kan nu engang ikke blive helt fri for at gøre tjeneste. Hvis man tror det, er man lige så dum som dem der tror, at de kan blive fri for at betale skat, og aligevel have en god intægt. Nå han er jo ung endnu, og han mener det sikkert godt, jeg var ikke meget klogere, da jeg var på hans alder. Det kan godt være, at jeg har skiftet mening i mange retninger, når man bliver ældre, kommer man til at tænke mere over sagerne , og man er ikke længere så idealistisk indstillet. Idealisme er en god ting, men realisme er bedre. Hvis de to ting kunne forenes, var det vel bedst, men jeg tror desværre ikke ret ofte det lader sig gøre.

Det er en forfærdelig masse man kan sidde og skrive, hvis ikke heg havde haft min maskine, er jeg sikker på, at jeg ikke ville skrive nær så meget. Far må hellere prøve at anskaffe sig en også, så vil han sikkert få lyst til at skrive lange breve til mig. Han må se at få gjort kommunen opmærksom på, at han ikke kan overkomme alt sit skriftlige arbejde med pen længere. Når først han fik en maskine, er jeg sikker på, at han ikke ville undvære den igen, den er nemlig lige så uundværlig som en regnemaskine. Na nu ma jeg hellere slutte for denne gang, det skal jo også læses engang, og det skulle ikke gerne tage flere dage. Altså slut, jeg skriver igen når juletravlheden er forbi, hvis jeg da har noget at skrive om. Der kan vel ikke blive ved med at være noget, nu varer det sikkert længe inden vi atter får luftpost, og andre begivenheder indtræffer nok ikke før til våren. Jo det skulle da lige være, om jeg kom ud på en lang slædetur, når det bliver lyst engang, vi får se……_

21/12. Jo der blev lidt at skrive i dag også, jeg har lige hørt min julehilsen fra Henning, det var dejligt at høre hans stemme igen. Der er mange hilsner til Umanak i år, men det er vel ikke så mærkeligt, når man tænker på, at der er flere danske her oppe en nogenside før. Der er dog også mange hilsner fra sanatorierne, der er stadig mange herfra som er i Danmark, og de får jo også lov til at sende en lille hilsen hjem. Der er egentlig en skam, at i ikke har sendt en hilsen til mig, i kunne da rejse til Skive, der er da ikke så langt. Nå nu er det jo for sent, til næste år nytter det ikke noget, da er jeg ialtfald ikke her, men måske jeg er et andet sted, hvor i kan sende en hilsen til mig, hvem ved.

Jule handlen fortsætter, i dag har vi solgt for 7200,00 kr, men vi lukkede heller ikke før kl. otte. Jeg måtte selv ordne hele kassen, for alle mine folk skulle hjem og høre på julehilsner. Jeg nåede dog at blive færdig i god tid. I morgen går vi så igang med den sidste dag før jul.

Der køre stadig spæk ind fra hvalerne, til nu er det indhandlet 35 ton, og repræsenterer en værdi af 12000,00 kr., så det er ikke noget under at vi har travlt i butikken. Der er sådan her, at alle pengene helst skal bruges straks. Jeg hører nu, at den maskinarbejder jeg rejste op sammen med statigg er i Kudtligssat, det var egentlig ikke meningen, at han skulle blive mere end to år, men han må jo synes om ar være der. Det kan ske, at vi kommer til at rejse hjem sammen, det kunne være morsomt. Jeg gad vide, om nordmanden også er der endnu, men det kan jeg jo se efter, nar jeg kommer forbi til sommer.

Ja i morgen vender solen igen, og det går mod lysere tider, det er nu ikke fordi det har været mørkt endnu, for vi har fuldmåne i denne tid, og her lyser månen næsten hele døgnet. Men selv om månen lyser, kan de dog ikke ertstatte solen, det er begrænset hvor meget varme der er i månelyset. En hel måned vil endnu gå, før vi atter skal få solen at se, ja mere endda, for vi kan ikke se den før tidligst den 4. februar. Vi må slå os til tåls med, at selv om solen ikke kommer, så bliver det dog lysere for hver dag som gar fra nu af. Det er altid en trøst.

Jeg regner med, at jeg skal ud at køre på slæde i julen, isen er meget fin, Længere ture bliver det nok ikke til, for det er temmelig koldt at køre, når det ikke er solskin. Nogle af juledagene er jeg nødt til at arbejde, for vi skal have vore metervarer målt op, så de er klar til at blive talt op. Der bliver også en masse at rydde op, for det er ikke megen tid der er tilovers til den slags arbejde i denne tid.

Der er vist ikke rigtig julestemning i Jakobshavn, de har hverken fået juletrær eller julepost. Det skib som skulle komme med det, kom ud i hård storm i Atlanten, og det måtte ind til Reykjavik for at reparere. Der stod i avisen i går, at det nu er gået fra Reykjavik, men nu kan det vist ikke komme til Jakobshavn for is, så det ser sort ud for dem. Samtidig stod der også, at man i Godthåb havde set en flyvende genstand, som lignede en raket. Den kom i stor fart, og den fløj mod nord. Det tilføjedes, at nogen mente, at det var en eller anden indretning som K G H hvde fået fat i til at bringe juleposten til Jakobshavn. Det sidste må nok siges at stå for redaktørens egen regning, men det er endnu ikke bleve dementeret, så der er måske noget om det. Jo vores avis kan skam godt være ondskapsfuld, men det er aldrig uden grund, når den er det.

22/12 Så er julehandlen endt, den sidste dag blev den største, jeg har haft, mens jeg har været i Umanak. Vi solgte for 8700,00 kr. i den nye butik og for 2800,00 kr i den gamle eller konservesbutikken. Jeg tror nok , at det må siges at være godt. Vi lukkede ikke før kl 22,30, så det var en lang dag, men vi kom da over det. I dag har vi været på arbejde fra kl 9-12, men nu vil vi så ikke mere før ojsdag den 27.

Jeg har lige været ved at pakke julegaver ind til Hadrups. Jeg giver Hadrup en farvefilm og fire blitzlamper til farvefilm, fru Hadrup får en pæn glasskål, og den store dreng, som er ni år, får noget plastikværk, som man kan lave figurer af, den lille dreng, som er to år, får en billedbog med husdyr i. Jeg tror nok det er godt altsammen, ialtfald er det etfter min mening gode gaver. Jeg venter ikke at få noget fra dem, jeg synes også det er nok, at de vil se mig jueaften.

Nu må jeg til at igang med at gøre rent i mit eget hus, det bliver et større stykke arbejde, men jeg kommer nok over det. Jeg skal have bonet lidt, nu må jeg først se, om jeg får tid til det, der er ikke så meget tilbage af dagen, og jeg skulle også gerne have lidt tid til hvile. Det er stadig meget koldt, det fryser mellem 20 og 25 grader, men heldigvis er det bleven stille vejr igen. I går blæste det meget stærkt, og en del af isen gik sig en tur. Man frygter, at en mand er omkommet, han er ialtfald forsvundet på en tur fra Satut til Umanak. Der var folk ude og søge efter ham i går, men de fandt ham ikke.

Det tog fire timer at gøre rent, men så er der også fint over det hele nu. Jeg har vasket og bonet og poleret. Tæpperne har jeg haft ude i den kolde sne, og de blev så fine som nye. I morgen skal jeg i bad, og så er jeg færdig til at holde jul. Hundene er også klare til julen, de er så mætte i aften, at de ikke engang vil se efter kød, deres maver er tykke og runde, og de er rigtig i humør. Inde i hundegården hundegården ligger der to store stykker kød, jeg tror der er ca ti kg. Det skal de have til deres julemiddag, så de bliver ikke snydt. Alt kødet er hvalkød og det er frisk og dejlig, så godt er det, at det ville hav været en lækkerbidsken selv for mig, hvis jeg ikke havde haft andet kød.

Ja det er ikke nemt at forstå, at det kun er ti dage siden, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle finde til hundene. Men det er da godt, at man også kan komme ud for behagelige overraskelser. Der skulle være udsendelse fra København til os heroppe, men jeg kan ikke høre noget. Der hvor stationen skulle være, er det kun støj. Sådan har det så tit været i dette efterår, så det er ikke noget nyt. Kun om aftenen er det muligt at høre eropæiske stationer, men da er de til gengæld også gode.

Det er særlig Norge jeg lytter til, og det er interessant at høre noget nyt derfra, jeg er lige ved at glæde mig hver aften til at kl skal blive ti, så jeg kan få stillet ind på Oslo. I aften er der lokalnyt fra Akershus fylke, det vil altså sige, at der kommer noget fra Sandvika og Asker. Der sker at man nævner noget om, hvor langt de er kommet med Drammensvejen og Drammensbanen, og det interesserer mig naturligvis. Det lyder så hjemligt, når de taler om den slags ting, det var jo det alle talte om, da jeg var i Norge. Jeg har vist før skrevet, at jeg længes efter at de det altsammen igen. Når jeg kommer til at tænke på det, kan jeg blive helt syg af længsel. Det er noget pjat ikke også, jo selvfølgelig er det det, men det er nu sandt altsammen, og det første jeg vil gøre når jeg kommer hjem er at rejse til Norge. Vil i med, så vær klar, jeg kan ikke vente ret længe, når jeg først når hjem til gamle Danmark.

Nu skal den nye kalender snart i brug, det er helt mærkeligt at tænke på, at når den er brugt op, er jeg ikke længere her. Jeg døjer med at fatte, at jeg har været her i tre år til 1. juni, men sådan er det nu. Jeg får masse gods at tage med hjem, mine narhvaltænder kommer til at fylde godt op i landskabet. Jeg skal have lavet en kasse til dem, for de må endelig ikke tage skade. De er lige så verdifulde som det reneste elfenben. Hvis i synes om dem, må i få den ene til at stille op i stuen. I må kun få den til leje, for jeg vil ikke skille mig af med nogen af dem. Jeg skal til at prøve, om jeg kan få dem gjort rene nu i julen. De kan blive hvide som sne, men det er et stort arbejde at rense dem. Nogen mener, at der kan blive fine lamper ud af sådan en tand, men jeg mener, at en lampe af en narhvaltand er noget af det mest usmagelige man kan tænke sig, så lad vær med at foreslå mig sådan noget, når jeg kommer hjem med dem.

24/12 kl 18 dansk tid.

Jeg tænker mig, at i nu sidder ved julemiddagen, endnu er klokken ikke mere end 14 her, men i er jo fire timer fora os. Juletelegrammerne er endnu ikke kommet, men jeg venter dem hver øjeblik. Jeg har lige været til frokost nede hos Jensen, og om 4 timer går jeg op til Hadrups for at spise middag. Jeg har alt klar, julegavene er pakket, jeg mangler kun at klæde mig om. Vejret er koldt og stille, det fryser 25° og det er mørkt. Der er stilhed i byen, kun hundenes gøen afbryder stilheden. Kirkeklokkene ringer engang imellem, der har været gudstjeneste to gange i dag, og der skal være igen om et par timer. Alle i byen er med hver gang, de kommer i deres hvide anorakker, og pigerne er i nationaldragter. Børnene har stjernekastere med, som de kaster højt op i luften, når de falder ned, er der andre som tager dem og kaster dem op igen, sådan bliver de ved, til de er helt udbrændte. I alle vinuer står der levende lys, og juletræet på pladsen foran kirken stråler i alle regnbuens farver. Julen fejres altså ikke helt på samme måde som hjemme, men fest er der, det kan man ikke komme uden om. Tidligt i morges begyndte folk at feste, straks de stod op, blev juletræet tendt, og nu går de i kirke og spiser, jeg tror nok de har det dejligt. De fleste deler julegaverne ud om middagen, det er jo også svært at vente helt til aften. Til midnat drager sangkoret rundt i byen og synger de gamle grønlandske julesange, de går fra hus til hus, og de bliver ved til tidlig om morgenen første juledag. I øjeblikket hører jeg julehilsner fra Danmark, jeg fandt rent tilfældig en dansk station på kortbølgen, jeg hører i har en kold juleaften med nordøstenvind og snebyger, det ser altså ud til, at i får hvid jul i år, men det er i måske ikke så glade for. Ja så vil jeg slutte min lille juleberetning, jeg har nu fået jeres telegram, tak.

Nu er juleaften endt, den var hyggelig. Jeg gik op til Hadrups kl 18 og straks jeg kom, skulle vi spise. Jeg fik gåsesteg og risengrød, eller egentlig var det vist omvendt. Derefter dansede vi om juletræet, og så blev gaverne delt ud. Jeg fik en proptrækker og en samfundshjølper med palisandertræsskaft og en lysestage med lys i fra jens. Jens er drengen på ni år, han havde selv lavet stagen, og han var meget stolt over sit værk. Det er nogle søde børn de har, der var ikke stor uro ved dem, de opfører sig næsten som voksne. Fru Hadrup spillede nogle julesange på klaveret mens vi drak kaffe, og da børnene var kommet i seng og vi havde fået ryddet op sad vi og hyggede os til kl 11. Ved den tid gik vi ud i køkkenet og pillede gåseskroget rent og drak øl til. Det var en god form for natmad, og der var tilmed morsomt. Kort sagt, vi havde en hyggelig aften. Kl 12 gik jeg hjem, og da jeg kom forbi kirken, stod sangkoret på trappen og sang julesalmer. Nu er jeg altså hjemme hos mig selv igen, og jeg synes, at jeg har haft en meget god juleaften, men jeg er nu glad for, at det varer et helt år, inden det er jul igen, for nogen ren nydelse er det nu ikke. Jeg skal lige tilføje, at den mand som blev væk på isen for nogle dage side er kommen tilbage igen. I dag kørte han ud igen, og denne gang kom han galt afsted. Han kørte I en revne og mistede både sin slæde og sine hunde, det var vist med nød og neppe, at han reddende sig selv. Han burde ikke havde kørt der hvor han kørte, for han vidste, at isen ikke var sikker, men han ville spare er stor omvej ved at køre over det forholdsvise korte stykke med dårlig is. Det er imidlertid ikke altid det betaler sig at spare, det må ialtfald han sande.

Ved middagstid i dag kom der tre slæder fra vort nordligste udsted, de havde dog kørt en stor omvej for at nå frem, men frem kom de da, og det i god behold. Hvis det vejr vi nu har fortsætter en uges tid, vil isen være sikker over hele fjorden, det fryser hordt, og de er stille.

Nu må jeg gå i seng, jeg skal op og til frokost i morgen kl 13. Jeg siger tak for julegaverne, de kom alle frem i god behold, og jeg er glad for det altsammen. Jeg er spændt på at høre, hvad jeg har givet jer i år, det ved jeg jo ikke noget om, men jeg håber det er noget i har brug for….

Ja der kan man se, nu sad jeg lige og skrev, at det var stille vejr. Det var det også, men da jeg nu var ude en lille tur, var det blevet anderledes, nu blæser det jævnt fra nord, og det sner stærkt, ja det skifter hurtigt. Det kan godt ske at det bliver en kold nat for dem som går rundt og synger, men hvis jeg kender dem ret, går de ikke hjem af den grund, de forsætter sikker til i morgen tidlig om så himmel og jord står i et. Det er nu engang deres måde og fejre jul på, og de vil hellere fryse fordærvet end give afkad på denne «fornøjelse».

Nu er julefrokosten endt, det var en mægtig frokost. Der var alt hvad der hører til, ja man kan næsten sige, at der var for meget. Jeg er ialtfald blevet mæt og lidt svimmel er jeg da også blevet, Vi fik snaps til maden, og bagefter fik vi øl i lange baner. Uha%. ! der er da godt, at det ikke er hver dag, man skal til, sådan et gilde. Nytårsaften er hele personalet undtagen butikbestyreren inviteret til Illum, det skal dog bemærkes, at både bogholdersken og lagerforvalteren har sagt nej tak. Jeg ville have gjoret det samme, hvis jeg var i deres sted, hvorfor skulle man ødelægge sin nytårsaften på at gå sådanne steder, det ville da være mere end tosset. Når jeg ikke er inviteret, skyldes det sikker, at jeg har sagt, at jeg helst ville undgå at se Illum mere end højest nødvendig, efter dette kunne han ikke så gost være bekendt at invitere mig. Jeg er også glad for, at han ikke har gjort det, for jeg var nemlig nødt til at sige nej, og da jeg ikke er optaget andetsteds, kunne det neppe undgå at fornærme ham yderligere. For min skyld kunne det være ligegylsdigt, men om det kunne for hans, er så en sag for sig, jeg tror det neppe. Nytårsfesten skulle nemlig være en slags afskedsfest, da han som før sagt fratræder som bestyrer til 1. januar. Det er imidlertid ingen af os, som kan se nogen grund til at beære ham med et besøg af denne grund, og derfor bliver det en fest i al stilhed, Vi holder en lille fest for os selv, for vi har grund til at feste, vi bliver nemlig befriet for en idiot, som vi længe har ønsket at komme af med. Det bliver dejligt, når han er væk. Endnu har han nogle dage tilbage, men der er ikke mange igen. Een uge så er det slut. Aldrig har et nyt år bragt mig så stor en glede som det der kommer nu, og det at jefg kan dele glæden med andre gør den ikke mindre. Jeg vil udtrykke det fromme ønske, at han aldrig mere må komme til at lede en koloni, og det er mig ligegyldigt, hvad som skal opfylde dette ønske………….. I julen er alle mennesker gode!!!!!!!!!!!

26/12 Så nåede vi til anden juledag, det er koldt, og det blæser temmelig meget fra nord. Jeg har været inde hele dagen, jeg har en god varme, og jeg har nok at læse i. Med andre ord, har jeg det hyggeligt. I morgen må vi atter til at tage fat, jeg har fyret i butikken hele dagen, for at det ikke skal være for koldt at komme igang igen. Der bliver nok meget travlt, for der kun fire, nej tre dage at handle i før nytår. Nå vi kommer vel over det også, men det bliver sikkert strengt. Jeg er bange for, at der ikke bliver ret meget tid til at forberede optællingen i, der er meget som skal måles op, og det plejer vi at gøre mellem jul og nytår. I år er der så mange penge, at vi sikker får nok at gøre med at handle, så får det gå med optællingen som det kan bedst. Jeg tror nok, det er meningen, at de vil begynde at tælle op hos os allerede lørdag. De begynder på loftet, og når vi får lukket om aftenen, går vi så i gang med selve butikken. Vi skulle gerne være færdige i løbet af søndagen.

Ja så er vi færdige med at handle for i år, vi lukkede i går aftes lø 22.30 efter en travl dag med et salg på 8 000 kr. I dag rydder vi op og gør klar til optællingen, det går godt, og det er dejligt at vide, at vi nu igen går ind til den mere almindelige hverdag.

Jeg blev inviteret over til Illum nytårsaften, men jeg sagde selvfølgelig nej tak. Han var endda så dum at spørge mig om jeg var optaget andre steder, hvilket jeg sandheden tro måtte svare nej til, men jeg forsikrede ham for, at jeg foretrak at fejre nytårsaften hjemme. Jeg havde ikke ventet, at han ville invitere mig, og jeg forstår ikke hvordan han kunde finde på det. Måske han syntes, at han var nødt til, det, det kan jo være, men det synes jeg nu ikke han var. Jeg havde jo sagt at jeg ikke brød mig om at se ham mere end højest nødvenig, så han kunne da sige sig selv, at jeg ville sige nej. Nu er han færdig som bestyrer, og glad er jeg.

Vejret er blevet mildere, det fryser kun 15 grader nu, og det føles helt varmt oven på den stærke kulde. Når temperaturen kommer ned under minus 25 mærkes det. Alting bliver så koldt, det fryser igennem alle vegne, og der skal en masse brændsel til. Nu håber jeg, at det bliver ved med at være som det er nu, det er en meget passende temperatur. Det sidste utbytte fra hvalfangsten er nu kørt hjem, og de fleste af pengene er brugt. Der er mange, som er ved at begynde at fiske nu. Islæget er fint, og der er ialtfald mange hajer, men jeg tænker det er småt med hellefisk endnu, de plejer ikke at komme før hen i februar. Alting er imidlertid før ved det i år, end det plejer at være, så måske det også gælder for hellefiskene, man må håbe det, for nu har folk råd til at købe fangstredskaber, og de er kommen igang med at arbejde. Der er indtil nu saltet godt 200 tdr hvakspæk, så det kan siges at være et godt resultat ved denne tid på året.

Sælfangsten er også kommen i gang, der fanges en del, men mærkelig nok er det sortsider der går i garnene i år. Det plejer altid at være netsider, men det kan måske vare rart med lidt forandring.

Vore sidste skibe har haft en vanskelig rejse, «Disko# havde 14 dage i søen på denne rejse, det er fem dage mere end normalt. Det er mærkeligt med dette skib, men det når aldrig at komme hjem til jul. I år var de endda så sikre på, at de ville nå hjem, men sådan gik det altså ikke. I de sidste to år har de fejret jul i Syd-Grønland, i år nåede de altså ud på Atlanten, om det er et fremskridt kan så diskuteres. «Brittannie» har også holdt jul på havet, det kom ud i storm på vej til Grønland, i hvilken det led havari, hvorfor det som før omtalt måtte gå ind til Reykjavik for reperation. Rejsen fra Reykjavik blev ikke uden vanskeligheder, skibet kom igen ud i storm, og seks dage efter det havde forladt Island, opgav det sin position til 100 sømil ret syd for Julianehåb, på dette tidspunkt var vejret dårligt, det var nordvestelig storm og svær sø. Skibet gik kun langsomt frem. Der bliver altså en forsinkelse, det var meningen, at det skulle have været i Jakobshavn den 18 til 20. december. Rejsen fra København til Grønland kommer til at tage ialt fire uger, hvor lang tid det vil tage fra Julianehåb til Jakobshavn er ikke godt at vide, men det kommer til at tage een uge mindst. Der er ikke stor mulighed for, at det kan lade sig gøre at besejle Jakobshavn mere før til våren, så der bliver nok mangel på mange ting dernede. Måske dette kan lære dem derhjemme at sende skibene før afsted, de er tilsyneladende ikke klar over, at der er noget som hedder is heroppe. De fleste af dem trænger vist til, at få deres geografi genopfrisket, der er ialtfald utroligt at så lidt de ved om Grønland.

Om halvannet døgn går vi så ind i 1957, og dermed er mit sidste halvår på Grønland begyndt. Jeg går og er spændt på, hvor jeg er til næste år ved denne tid, det bliver spændende at se. Man kan nu sige hvad man vil, men livet er nunmest spændende, når man ikke ved noget om hvor man skal være i året som kommer. Det med fast bopæl kan være godt nok, men det er vist lige så godt at flytte med passende mellemrum. Hver gang man får en ny adresse, bliver man på en måde også et nyt menneske, og mon ikke de fleste trænger til fornyelse engang imellem, jeg tror det.

Hermed er min beretning for i år sluttet, jeg fortsætter til næste år.

Godt nytår………………1956 slut………..